Midt i debatten: Tidsskrift analyserer folkeskolens formål

Tidsskriftet Kvan tager et røntgenbillede af paragraf 1 i folkeskoleloven, den omdiskuterede formålsparagraf, i en tid, hvor redaktionen oplever, at reform og lovindgreb har gjort det sværere for lærere og lærerstuderende at finde et ståsted.

Publiceret

Kapitler i Kvan om SkolensFormål

Skolen - en dannelsesanstalt eller uddannelsesinstitution?
Jens Erik Kristensen

Skolens dobbelte formål -Folkeskolens formål gennemtiderne
Thorkild Thejsen

Dannelse og skolens formål
Bent Nabe-Nielsen

Er tilværelsesoplysning stadig aktuel?
Ulrich Zeitler

Fagenes faglighed og skolens formål
Hans Dorf

Fællesskab og frit skolevalg
Benedikte Vilslev Petersen

Skolens formål - mellem målstyring og kreativitet
Lene Tanggaard

Skolens paradoks
Alexander von Oettingen

Den enkelte elevs alsidige udvikling
Finn Held

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens formål har både en pædagogisk og politisk funktion. Pædagogisk fordi den enkelte skole og lærerne på skolen "har det som retningsgivende pejlemærke". Og politisk fordi der "uddannelsespolitisk er stor interesse for at påvirke denne retning":

"Partier kan meget tydeligt markere sig på, hvad et godt liv er og hvad et godt samfund er i deres grundskolepolitik. Og med formålsparagraffen kan politikerne italesætte nogle grundsyn. Derfor er der en stor politisk interesse for at vise sig på den her scene", siger Torben Nørregaard Rasmussen, der er lektor i pædagogik og didaktik ved professionsøjskolen Via og en del af redaktør-gruppen på tidskriftet Kvan, der sætter fokus på folkeskolens formålsparagraf i den nyeste udgave.

KL åbner debat: Er skolens formålsparagraf tidssvarende? 

Der er altså politiske intentioner med skolen og dens formålsparagraf, men der er også ambitioner og projekter på kommunalt niveau, ligesom den enkelte skole har et særegent værdigrundlag:

"På alle de niveauer skal man forholde sig til skolens formål. Både forstået sådan: Hvad skal man  og hvad vil man gerne selv? Og sådan at læreren skal blive ved med at forholde sig til, hvad det er, samfundet vil med skolen, og hvad man som lærer selv vil", siger Torben Nørregaard Rasmussen. Han oplever, at rammerne om lærerprofessionen de sidste år er blevet ændret.

"Med skolereformen og Lov 409 er der ændret nogle ting, som gør, at jeg tror, det kan være sværere at finde sit eget ståsted og tænke sig grundigt om og tale med sine kolleger og lave gode undervisningsplaner, man også selv står inde for. Til gengæld er der åbnet op for portaler, hvor man kan hente hele undervisningsforløb - det er jo ikke direkte en del af skolereformen, men det er en konsekvens af reformen og den mængde forberedelsestid, som lærerne har", siger Torben Nørregaard Rasmussen.

Rektor til politikere: Nedsæt en formålskommission for skolen 

Oparbejde personligt ståsted

På læreruddannelsen møder de lærerstuderende primært folkeskolens formålsparagraf i modulerne almen dannelse/KLM  og almen undervisningskompetence, som begge er en del af fagområdet Lærerens grundfaglighed. Her skal de lære at forholde sig til fagenes videns-, færdigheds- og kompetencemål samt fagenes og skolens formål.

"Hvordan er sammenhængen mellem de niveauer, og hvilken vægtning er der imellem dem? Det skal de studerende forhåbentlig få oparbejdet en personlig professionel stillingtagen til", siger Torben Nørregaard Rasmussen.

Tidsskriftsnummeret om Skolens formål giver både et historisk og aktuelt perspektiv. Ligesom det går tæt på den konkrete udvikling af formålsparagraffen.

"Hvad er der sket i de seneste år - hvad betyder de ord, og begreber, der bliver valgt? Hvad betyder det for eksempel, om skolen skal være præget af eller bygget på demokrati?", er noget af det, der diskuteres, forklarer Torben Nørregaard Rasmussen. 

"Derudover er der nogle mere overordnede diskurser; har vi et passende formål, kunne man forestille sig at det var anderledes, eller er der dele af det, der peger på, at det skulle prioriteres højere? Hvordan kan vi udvikle elevernes kreativitet, samtidig med, at vi har et skolesystem, hvor der på godt og ondt er en stor interesse i at finde ud af, om eleverne når det de skal lære".

Anmeldelse: Folkeskolens formål mellem dannelse og uddannelse 

 

Powered by Labrador CMS