Bachelorprojekt Seksualundervisning
0   138

Bachelor: Hvorfor ikke bare kalde det for samleje?

En del muslimske elever bliver hjemme, når klassen har seksualundervisning, og nogle forældre støtter deres børns udeblivelse ud fra en forkert opfattelse af, hvad undervisningen indebærer, fortæller Samira El Bouhari. Derfor er det vigtigt at samarbejde med forældrene, mener hun.

Kübra: "Jamen, det er ikke rigtig noget, jeg skal bruge nu. Det er først om lang tid, når jeg bliver gift en dag, hvorfor skal jeg så bruge tid på at høre på det nu? Vi piger må ikke have kærester eller have sex før vi bliver gift".

Ali:"Jeg kan ikke se, hvorfor det er vigtigt for os, det er jo også haram at høre på sådan noget".

Artiklen fortsætter under banneret

Mange elever med muslimsk baggrund kommer ikke til skolens obligatoriske seksualundervisning - eller de møder op, men er helt passive i undervisningen Konsekvensen er, at de kommer til at mangle viden om kroppens anatomi og fysiologi. De vil være uvidende om prævention og dermed også mangle viden om beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet, siger Samira El Bouhari i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon.

"Min erfaring har jeg fået gennem mit arbejde med muslimske elever i folkeskolen. Der er flere elever, som står i konflikten mellem den kultur, de er opdraget med på hjemmefronten, og den opdragelse, de får gennem den sociale hverdag", fortæller hun og peger på flere hjemmesider, som for eksempel sexogsamfund.dk, hvor der er fokus på de alvorlige problemer, der kan opstå i forbindelse med muslimske elevernes manglende eller passive deltagelse i seksualundervisning.

Samira El Bouharis spørgsmål i projektets problemformulering lyder:

- Hvordan ser de muslimske elever på seksualundervisningen i folkeskolen, og hvordan kan man som lærer tilrettelægge en undervisning, som højner de muslimske elevers fremmøde samt aktiv deltagelse i undervisningen?

- Hvorfor er det vigtigt at undersøge de muslimske elevers manglende fremmøde, samt aktiv deltagelse af seksualundervisning?

- Hvad er årsagen til de muslimske elevers manglende fremmøde samt manglende aktiv deltagelse i seksualundervisning?

Hun understreger, at betegnelsen muslimske elever i projektet handler om "nydanskere med muslimsk baggrund", og udtrykket aktiv deltagelse betyder, at "eleverne ikke blot møder op til undervisningen, men at de også er aktive i undervisningen".

Drenge må, piger må ikke

Ifølge lektor, ph.d. Mehmet Ümit Necef henviser muslimer i Danmark til de regler og værdier, der handler om kønsrelationer og seksualitet, for at forklare hvordan de selv adskiller sig fra andre kulturer. I dansk kultur er der lighed mellem kønnene, hvorimod der i muslimsk kultur er store forskelle på regler og normer for de to køns seksuelle udfoldelse, refererer Samira El Bouhari. "Eksempelvis kan en etnisk dansk pige have samleje med en kæreste før ægteskab, det er ikke en muligt i muslimsk kultur. Hvis en muslimsk pige har samleje før ægteskabet, kan det bringe hende selv og familien i vanære. Sex før ægteskab kan medføre, at pigen bliver udstødt af familie og venne- og omgangskreds, da handlingen stempler pigens adfærd som 'uanstændig' og fortæller, at hun har tilegnet sig dansk kultur", siger hun.

Men forbuddet gælder primært muslimske piger, eftersom drengene ikke er underlagt de samme regler, understreger. Samira El Bouhari. Drenge kan godt have sex før ægteskab, uden at de behøver at være bekymrede for at blive udstødt af familien. Det forventes dog, at drengene gifter sig med en pige fra samme oprindelsesland, som dem selv, fortæller hun.

Samira El Bouhari har interviewet fem elever med en muslimsk baggrund og to lærere, som begge har erfaring med seksualundervisning af muslimske børn. Da seksualitet kan være en meget privat og tabubelagt sag, har hun valgt at tale individuelt med deltagerne, fortæller hun. Interviewene er gennemført på to skoler på Københavns vestegn.

Elevernes kulturelle baggrund og deres forældres hjemland har betydning for, hvordan de oplever seksualitet, men det har hun valgt at se bort fra i undersøgelsen, da den udelukkende har fokus på muslimske elevers fremmøde og deltagelse. "Min undersøgelse udgør en lille begrænset del af, hvordan det store billede vil se ud, da empirien kun er indsamlet på Vestegnen. Det giver ikke et billede af, hvordan det står til på alle folkeskoler. Ud over det har jeg har valgt udelukkende at tage udgangspunkt i udskolingen, da det er der problemerne ses. Jeg har ydermere valgt ikke at komme ind på emnet religion, da jeg ikke vil gøre rede for, hvad der er tilladt og ikke tilladt i forhold til islam. Jeg har derimod valgt at se på det menneskebillede, eleverne har, og dermed tage afsæt i deres forståelse af sex og emnerne, der relaterer hertil", skriver hun.

Synd og skam

Efter interviewene inddelte Samira El Bouhari svarene i temaer, som hun analyserede. "Det første tema har jeg valgt at navngive udeblivelse. Jeg har valgt dette tema, da det er fundamentet i problemformuleringen, da det er vigtigt at undersøge, hvad der ligger til grund for elevernes udeblivelse fra seksualundervisningen".

Ali(dreng): "Jeg skal ikke i skole når der er seksualundervisning".

Kübra(pige): "Når mig og mine forældre kan se på ugeplanen eller ved, at vi skal have seksualundervisning i skolen, så kommer jeg ikke i skole".

Betina (lærer): "Min opfattelse af, at eleverne ikke møder op til seksualundervisningen, er at deres forældre holder dem fra det. Jeg har den opfattelse, at deres forældre ikke rigtig selv ved, hvad undervisningen indebærer".

"Ud fra disse citater giver eleverne udtryk for, at de ikke vil møde op i skolen, når de ved, at de skal have seksualundervisning. Ali siger, at hans forældre er indforstået med hans udeblivelse. Han fortæller også, at hans forældre godt kan forstå, hvorfor han ikke møder op og siger derefter 'De ved godt, hvorfor jeg er hjemme, og siger hellere ikke noget til det, fordi det er ayib (arabisk for skam) og haram (arabisk for forbudt/synd)'. Det betyder altså, at det er Ali selv, som ikke vil deltage i seksualundervisningen, og forældrene støtter hans beslutning. I modsætning til Ali er Kübras manglende fremmøde baseret på forældrenes modvilje. Hun siger videre i interviewet: "Mine forældre ser tit på vores ugeplan, og når de ser, at vi skal have seksualundervisning, fortæller de mig, at jeg ikke skal i skole på onsdag for eksempel". Kübras manglende fremmøde skyldes altså, at hendes forældre ikke lader hende møde op til undervisningen. På baggrund af temaet "udeblivelse", skyldes modstanden fra Kübras forældre i forhold til seksualundervisningen, at de er usikre på, hvad undervisningen handler om og hvad den indebærer. Forældrene tror fejlagtigt, at skolen opfordrer børnene til at have sex, når de har seksualundervisning. Det kommer også til udtryk fra læreren. Har man som forældre fordomme om undervisningen kan det som i Kübras tilfælde medføre, at piger udelukker seksualundervisningen, da det at have sex før ægteskab som pige kan bringe skam over hele familien. I Alis tilfælde ligger ansvaret hos ham selv. Hans forældre har ikke direkte forbudt seksualundervisningen, men de har understøttet ham i hans beslutning om ikke at møde op. Argumentet for det er, at drenge ikke har de samme regler, som piger har, når der tales om sex før ægteskabet", skriver Samira El Bouhari. 

Amal(pige): "Jeg synes, at det lyder ret beskidt, når man siger 'at bolle'. Hvorfor ikke bare kalde det samleje? Det, synes jeg, lyder meget pænere og uskyldigt". "Amal ønsker, at der skal der bruges 'uskyldige' ord. Læreren skal ikke bruge gadesprog, og hun ud taler videre i interviewet om, 'at bruge ordet at bolle, er mere gadesprog, hvorfor ikke bare kalde det for samleje, det synes jeg lyder meget pænere og uskyldigt'".

Adam(dreng): "Nogle gange bruger læreren slang, hvor de for eksempel siger pikken i stedet for penis".

"Ud fra analysen kan man konkludere, at eleverne fortrækker, at der bliver anvendt neutrale begreber i seksualundervisningen. Årsagen hertil kan være, at nogle af de elever kommer fra en kultur, hvor man ikke anvender ord, som er knyttet til seksualitet", skriver Samira El Bouhari. Se hele analysen side 16 til 26.

Samarbejdet med forældrene er afgørende

For at bremse udeblivelsen er det vigtigt at samarbejde med de muslimske elevers forældre, da nogle af dem understøtter elevernes fravalg af seksualundervisningen ud fra en fejlagtig opfattelse af, hvad undervisningen indebærer, siger Samira El Bouhari i sin projektkonklusion.

"Det er vigtigt, at man som lærer pointerer over for forældrene, at eleverne skal have viden om kroppens anatomi og fysiologi og at der ikke opfordres til seksuel aktivitet. Forældrene skal også vide, at undervisningen er obligatorisk", skriver Samira El Bouhari.

Nogle af eleverne finder seksualundervisningen irrelevant, da de ikke mener, at det er noget, som de kan relatere sig til, på nuværende tidspunkt, men først når de skal giftes. Enkelte elever har også en religiøs begrundelse for deres udeblivelse, nemlig at det er forbudt i islam. Andre af de interviewede finder seksualundervisningen relevant, men er ikke aktivt deltagende, fortæller hun.

"For at fremme elevernes deltagelse i undervisningen har jeg set på deres ønsker til en fremtidig seksualundervisning. De muslimske elever ønsker, at der i undervisningen anvendes tegninger i stedet for fotografier af nøgne mennesker og kønsdele, da eleverne føler, at det er grænseoverskridende med fotografier. De ønsker også, at seksualundervisningen bliver kønsopdelt, da de er bange for, hvilke tanker klassekammeraterne gør sig, når man som elev deltagener aktivt i seksualundervisningen".

Det er vigtigt, at man som lærer tænker over, hvilke ord man vælger at benytte i seksualundervisningen, eftersom der er elever med muslimsk baggrund, der giver udtryk for, at sproget bliver for vulgært, hvis læreren ikke bruger neutrale begreber og fagsprog. Ud over, at det vigtigt at inddrage elevernes ønsker om, hvordan seksualundervisningen skal foregå, er det altafgørende med et tæt samarbejde med forældrene for at opnå den nødvendige fremmøde og motivation, mener Samira El Bouhari.

Se hele professionsbachelorprojektet:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelor- og pædagogiske diplomprojekter

 

 

Læs mere om de faglige netværk
1.756 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
16.410 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
7.009 andre er allerede tilmeldt