Jeg er noget rystet, fortæller Ulf Harbo, som er næstformand i det udvalg i KL, som Anna Mee Allerslev er formand for.

KL-politiker: Vi har ikke behandlet ny formålsparagraf

Næstformand i KL's Børne- og Kulturudvalg Ulf Harbo, Enhedslisten, fortæller, at udvalget slet ikke har behandlet ny formålsparagraf for folkeskolen. En ny paragraf har i sommer været luftet af udvalgsformand Anna Mee Allerslev og direktør Arne Eggert.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Som jeg ser det, har Arne Eggert og Anna Mee, med deres klare og tydelige udmelding om at ville ændre formålsparagraffen, profileret sig selv og hinanden, og truffet en beslutning uden politisk mandat i vores udvalg", lyder det til morgen i en skarp pressemeddelelse fra næstfomanden i børne- og kulturudvalget, Ulf Harbo, der sidder i kommunalbestyrelsen i Norddjurs for Enhedslisten.

KL vil have håndværk ind i skolens formål 

"At ændre formålsparagraffen har aldrig været et punkt på vores udvalgsmøder, men har været drøftet uformelt flere gange, uden at noget er ført til referat", fortæller han. "Personligt er jeg slet ikke enig i, at formålsparagraffen bør ændres, og synes der er graverende problemer at tage fat i: Eksempelvis den voldsomme stigning af skoletrætte børn, som synes skoledagen er alt for lang og stigningen af forældre, som vælger friskoler og privatskoler frem for folkeskoler. Det kunne også være, at vi i KL burde kigge på, om vi kan hæve kvaliteten i folkeskolen ved at give eleverne en velforberedt undervisning og give lærerne tid til forældresamarbejde og det fundamentale arbejde med inklusion, relationer og klassekulturen".

For Ulf Harbo er sommerens udmeldinger fra udviklingsdirektør Arne Eggert og den radikale formand for Børne- og Kulturudvalget et symptom på demokratiproblemer i KL:

"Hvis vi skal tage KL alvorligt som en organisation der repræsenterer kommunerne, må Arne Eggert og Anne Mee Allerslev (R) korrigere fejlopfattelsen af, at deres udmeldinger kommer med et demokratisk mandat. De har nemlig ikke haft demokratisk mandat fra Børne- og Kulturudvalget til at udtale sig om formålsparagraffen, som de har gjort".

KL åbner debat: Er skolens formålsparagraf tidssvarende?