Projektitis
1   9

Projektitis: I Odense skal projekter opstå ud fra et behov

Der er kun ét projekt, der omfatter alle Odenses skoler. Kommunens rådmand har nemlig en politik om, at skolerne ikke skal ligge under for forvaltningens fikse pædagogiske ideer.

"Da reformen kom, stod det ret klart for mig, at det var en stor opgave, lærerne skulle løse. Derfor har jeg holdt fast i, at der ikke skal indføres udviklingsprojekter på skolerne, med mindre der er et ægte behov. Skolen skal nok udvikle sig af sig selv, uden at forvaltningen sætter gang i alt muligt".

Susanne Crawley, Radikale, er rådmand for børne-og ungeforvaltningen i Odense Kommune og har været det i tre et halvt år. Som politisk leder af forvaltningen af Odenses skoler har hun således haft mere end rig lejlighed for at prøve nye pædagogiske idéer og projekter af. Men det har hun undladt.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi har kun få projekter, men til gengæld en tydelig retning. For eksempel tog jeg ud og hørte lærerne, hvad deres største udfordring var. De sagde 'inklusion'. Det tog jeg med mig, og så lavede vi en grundig ansøgning til A.P. Møller-fonden sammen med lærerforeningen og BUPL og Skolelederforeningen og fik midler til det projekt, der kom ud af det", siger Susanne Crawley. 

Skal opstå fra skolerne

Udover det har forvaltningen ikke igangsat store projekter.

"Skolerne er velkomne til at lave deres egne ting og dele ud af deres viden. Men der er ingen grund til, at vi på forvaltningen sætter små forsøg i gang, som måske eller måske ikke har en effekt", siger Susanne Crawley. 

Fagbladet Folkeskolen beskriver i øjeblikket den kommunale 'projektitis' - altså det ræs, kommunerne har for at udvikle skolen med projekter. Projekter, som ifølge bladets undersøgelse ikke gavner undervisningen og som lærerne ifølge lederne ikke har tid til. Blandt andet fordi, reformen fylder rigeligt.

Problemet med nogle kommunale og nationale projekter er, at der ikke fra starten er indtænkt en måde at evaluere på, siger Susanne Crawley.

"Man skal passe på at sætte projekter i gang, fordi man lige bliver bidt af et eller andet kursus eller et koncept. Projekter skal have en vedvarende virkning, og man skal have en klar plan for, hvordan den virkning skal testes. Det glemmer nogle forvaltninger måske". 

Odense Kommunes retning for hele børne-og ungeområdet er 'dannelse, sprog og tidlig indsats'. Og det er ikke bare ord for Susanne Crawley. Mottoet er også en fast påmindelse om, at skolen skal udvikles omkring kerneopgaven, og fikse koncepter er sjældent langtidsholdbare. Det skal give mening for medarbejderne at løse opgaven.

"Jeg plejer at sige 'ingen projekter, ingen koncepter'. Lærerne ved godt, hvilke pædagogiske håndtag de kan dreje på for at få god undervisning. Der er ingen grund til, vi gør os til dommere over, om lærerne har brug for tendenser og strømninger", siger rådmanden og understreger, at Odenses skoler flere gange har haft succes med projekter, der startede på én skole og bredte sig til andre.

"Vi har haft stor succes med den måde at gøre det på. Det styrker også samarbejdet og tilliden mellem forvaltning og skolens personale, synes jeg. At vi viser den respekt at give dem ro til at finde løsningerne selv", siger Susanne Crawley. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ