Dugen er grøn, og der står tre tidsskriftsholdere med emner på bordet. Ude på gangen venter Meryem fra 9.a på at komme til afgangsprøve i engelsk. Hun ser fattet ud, men indrømmer med et skævt smil, at hun er lettere nervøs.

»Skal jeg bare begynde eller .«, spørger hun tøvende, da hun sidder med lærer og censor foran sig. To kameraer følger dem tæt.

»Når vi starter uret, taler vi kun engelsk, og så har du fem minutter til at fremlægge. Are you ready«, siger læreren og kigger på sin elev.

»Yes, I'm going to tell you about girls and gangs«.

Meryem sidder afslappet og tager sig indimellem tid til at kigge på sit papir med stikord. Hun har overvejet, om hun selv kunne blive medlem af en bande, men synes, at hun er alt for sød. Det beder censor hende uddybe, inden hun trækker et spørgsmål: »Identities. What do teenagers do to be part of a group or to become popular?«

I lokalet ved siden af klipper en producer optagelserne af den fiktive prøve sammen til en film om, hvordan det er at gå til afgangsprøve i engelsk.

»Til den rigtige prøve var jeg oppe i apartheid, men jeg havde ikke sat mig ind i det historiske. Hvis jeg havde kunnet se en film om prøven, havde jeg vidst, at det var vigtigt«, fortæller Meryem Öksüm, mens hun venter på sin karakter for dagens præstation. Hun er tidligere elev på Engdalskolen i Århus og går nu i 1.g.

Ideen til serien »Ved det grønne bord« er fostret af producer Peter Tjellesen og konsulent John Mogensen fra PTV Film. De har en fortid som lærere i gymnasiet, hvor de tusindvis af gange har sagt til eleverne, at de skulle gøre sig selv den tjeneste at overvære en eksamen, inden de selv skulle prøve det. Men de har aldrig set nogen tage imod opfordringen.

Der er ikke samme eksamenstradition i folkeskolen, men der er kommet mere fokus på det målbare. Samtidig har prøverne forskellige forløb. Derfor producerer de nu også film til folkeskolen.

»Vi laver dvd'erne for at afmystificere prøverne, så eleverne ikke lider af unødig eksamensangst. Det gør vi bedst ved at vise, at en prøve som regel foregår som en hyggelig samtale, og at hverken lærer eller censor er ude på at slagte eleven«, siger Peter Tjellesen.

Voteringen er også med

I prøvelokalet bliver lærer og censor hurtigt enige om, at Meryem var velforberedt og fremlagde stoffet selvstændigt. Men hun havde også nogle problemer.

»Jeg har hende til et 7-tal«, siger censor. Det er også ham, der fører ordet, da de har kaldt Meryem ind igen.

»Du virkede en lille smule nervøs i begyndelsen, men det er meget naturligt. Du har meget at byde på og kan holde en samtale i gang, men du bruger nogle forkerte forholdsord og har svært ved at udtale bestemte ord«, siger han og råder hende til at lytte til musik med engelske tekster.

Voteringen er med i filmen. Måske opdager eleverne, at censor, der ofte ikke siger så meget til prøven, folder sig ud under voteringen, og at han og læreren som regel er enige om karakteren.

Der er produceret film om syv fag, og der medvirker to elever i hver af de syv film. Dvd'en er disponeret, så læreren kan lade sine egne elever diskutere, hvilken karakter hovedpersonerne fortjener, inden de hører bedømmelsen fra lærer og censor.

Eleverne skal have en god oplevelse

Kim Frandsen og Rasmus Apel fra Engdalskolen spiller rollerne som henholdsvis lærer og censor.

»Den nye prøveform i engelsk er fremragende, men det kan være svært at sætte elever og forældre ind i, hvad den går ud på. Det vil være oplagt at bruge dvd'en i begyndelsen af 9. klasse«, siger Rasmus Apel.

Lærerens beroligende ord rækker ikke altid, når elever skal til prøve. Men de skal helst have en god oplevelse, så de lærer at tackle pressede situationer, betoner Kim Frandsen.

»Mange har svært ved at gå til prøve, ikke mindst de nervøse piger. Ved at vise filmen minimerer vi risikoen for, at nogle af dem misforstår, hvad der skal ske. Det giver alle elever en chance for at vise, hvad de kan«.

Lærere kan godt forklare prøven i ord, men visuelle elever har brug for at se prøven for sig.

»Hvor lægger vi fokus? Hvad er vigtigst: gode talegaver eller viden? Det er ikke nok med en god udtale. Man skal også kunne føre en samtale. Der vil altid være nogle, som får præstationsangst, når de ser, hvad der skal til for at få 7 eller 10, men prøveformen giver dem mulighed for at tale frit, så vi får altid et godt billede af, hvad den enkelte kan«, siger Rasmus Apel.

Eleverne skal ikke bare sidde tilbagelænet og se en film om, hvordan det er at gå til afgangsprøve i enten dansk, engelsk, tysk, fransk, historie, samfundsfag eller fysik. De skal forberede sig på nøjagtig samme måde som eleverne i filmene.

Med dvd'erne følger adgang til en hjemmeside, hvorfra man kan downloade spørgsmål og bilag fra afgangsprøven i 2009. Dansklæreren kan således hente Tove Ditlevsen »Tårer« til prøven med 40 minutters forberedelse og B.S. Ingemanns »Glasskabet« til synopsisprøven. I engelsk kan man se både elevernes dispositioner og opgaver fra filmen.

Når klassens elever har set eksaminationen, kan de diskutere forløbet: Hvad gjorde eleven godt? Hvad var mindre hensigtsmæssigt? Fik eleven demonstreret sin viden og kompetence, eller var der sider, som ikke kom klart til udtryk?

Til sidst bedømmer de elevens indsats, inden de ser sidste del af filmen og overværer lærers og censors votering og hører, hvilken karakter de kommer frem til.