Er der talte om mangefuld vejledning, får det ikke konsekvenser for eleverne, men karaktergivningen kan bliver forsinket nogle dage, siger Rasmus Vanggaard fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Ministeriet: Vejledningen er tydelig ved engelskprøven

Mange elever har under engelskprøven i år googlet stik imod vejledningen. Men det får ikke de store konsekvenser for elever, der ikke har været orienteret ordentligt. Men snyd skal straffes, lyder det fra Undervisningsministeriet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til trods for at elever har brugt "ulovlige hjælpemidler" finder ministeriet ikke anledningen til at ændre på reglerne eller vejledningen i 9. klasse i engelsk. Men snyd får konsekvenser, siger kontorchef Rasmus Vanggaard fra Styrelsen for undervisning og kvalitet.

"Hvis man som censor oplever de her tilfælde, skal man tage fat i den pågældende skole. Er der tale om at eleverne har brugt ulovlige hjælpemidler, så har de jo snydt. Det kan også være tilfældet, at eleverne ikke har været vejledt ordentligt, hvilket er meget uheldigt", siger Rasmus Vanggaard.

"Censor skal så koordinere bedømmelsen med vores læringskonsulenter. Som udgangspunkt skal det være sådan, at når skolen har lavet en fejl, skal eleverne ikke stilles dårligere, men de skal heller ikke stilles bedre", forklarer Rasmus Vanggaard.

Engelsk-skandale: Eleverne googlede i strid med prøvereglerne

 Hvordan kan det ske, at eleverne googler, når de kun må bruge online-ordbøger?

"Det kan jeg også spørge mig selv om, det fremgår ret tydeligt af retningslinjerne,  hvad reglerne er, og at eleverne skal orienteres, siger Rasmus Vanggaard og tilføjer:

"Men det er altid sådan, at selv om tingene er tydelige og velforklarede, så kan der ske fejl alligevel".

Hvad betyder det for eleverne? Vil det forsinke karaktergivningen?

"Ikke i det store billede. Måske vil der være nogle elever, der får deres karakterer nogle dage senere. Men det bliver ikke sådan, at eleverne ikke kan komme med til afslutningen. Men det kan få konsekvenser, hvis der er tale om snyd, så skal de bortvises og tilbydes en ny prøve, og det bliver først til vinter", siger Rasmus Vanggaard.

Censor Per Marshall fra Aalborg skønner, at der kan være tale om regelbrud i op mod halvdelen af opgaverne i en klasse.

Per Marshall har forklaret over for folkeskolen.dk, at hændelsen risikerer at få uheldige virkninger i relation til bedømmelsen.

"I bund og grund handler det om, at forholdene for at vurdere opgaverne bliver ujævne, da vi ikke ved, hvilken hjælp eleverne har brugt under prøven", siger Per Marshall.

Han har iøvrigt talt sine prøver op, og i 55 ud af hans 176 prøver er der tale om brud på prøvereglerne, altså næsten en tredjedel. På en enkelt skole ser den ud til at være gal i 14 ud af 21 prøver.

"Der er billeder i langt de fleste af disse opgaver, free writing. Dertil er der opgaver, som har utroligt mange detaljer om skuespillere, eksempelvis fødedato, fødeby og forældrenes navne", fortæller Per Marshall.

"En del elever er også så elskværdige at inkludere links til deres opdagelser, som man skal i iPrøven i dansk", lyder det fra Per Marshall.

 Kontorchef Rasmus Vanggaard har endnu ikke et samlet tal på omfanget af brud på reglerne for prøverne.

Hvad kan man gøre for at forhindre dette i at ske igen?

"Lad os se på omfanget, hvor stort problemet er. Vi kan se på, om vejledningen skal være endnu tydeligere. Man kan forestille sig, at nogle skoler ser på, hvordan de griber det her an i forhold til deres vejledning og i forhold til deres tilsyn under prøverne", siger Rasmus Vanggaard, der mener at eleverne godt kan skelne mellem, hvad de må og ikke må - da elever og skoler er vant til at der er forskellige regler fra prøve til prøve.

I forligskredsen bag Folkeskolereformen blev partierne enige om, at der ikke er adgang til internettet i engelsk/sprogfagene - ud over online-ordbøger - i modsætning til dansk, hvor eleverne ved iPrøven gerne må bruge internettet.