Martin Drange gelejder sine elever ind i det blå tæppeklædte rum på øverste etage af Kunsthal Charlottenborg, der har inviteret Blågård Skole på besøg i anledning af "CPH:Dox Everyday". Festivalen tager afsæt i almindelige menneskers ualmindelige videofortællinger. Her skal de sammen med et hold af ældre højskoleelever høre om filmmediets muligheder og samtidig får de lov at vise nogle af de film, som de har lavet på Blågård Skole.

AV-kids

Et af de initiativer som er særegent for Blågård skole er muligheden for at blive AV-kid. Et begreb Martin Drange har opfundet.

"Når nu man skal have en hel skole til at lave tv, så kan det være frustrerende for lærere og elever i en travl hverdag, hvis ikke de ved hvordan man gør", siger Martin Drange. "Derfor oprettede jeg et valgfag hvor elever kan tilmelde sig og blive uddannede som AV-kids, sådan at de ved hvordan man for eksempel betjener et kamera, laver god lyd og skaber scener, hvor der er rigtig meget bevægelse."

Idéen med AV-kids er, at de skal kunne hjælpe andre årgange, der har brug for hjælp, støtte og sparring omkring filmarbejdet.

"Lærerne siger så til mig, at de har brug for nogle AV-kids til at hjælpe dem med filmarbejdet på et givent tidspunkt. Derefter kontakter jeg den lærer, som har eleven i den gældende periode og spørger, om der er mulighed for at låne ham eller hende, der så hjælper en årgang med at lave tv".

Elever filmer sig til digital dannelse

Film i bevægelse

Efter at alle har set to af de hjemmelavede film er tiden kommet til at Martins tolv elever skal blandes med højskoleeleverne. Fordelt på grupper af tre og fire skal de nu filme en såkaldt transportscene, hvor der indgår bevægelse. Filmen skal derefter klippes inde i kameraet, der optages med, og lægges op på computeren i det blå lokale, så de sammen kan se resultaterne under det høje hvide loft, der agerer lærred for projektorens visuelle overlevering.

Eleverne indtager hurtigt de mange forskellige etager og rum på Kunsthal Charlottenborg. Nogle filmer hinanden på trappen, andre bruger elevatoren, mens en enkelt gruppe vælger at gå udenfor for at bruge det naturlige sollys, der fra tid til anden kigger smågenert frem mellem sprækkerne i de tynde skyer. Eleverne er udstyret med alt fra mobiltelefoner til tunge kameraer, der skal hvile på skulderen. 

Udstyret spiller også en rolle for Martin Drange. Han fortæller, at de på Blågård skole gerne ville skabe en anden tyngde omkring filmen. "Vi ville gerne skille os lidt ud fra de andre filmprofilskoler. Derfor valgte vi at købe en del udstyr for to år siden. Man kan sagtens lave gode film på telefonen, men udstyret skaber en anden alvor omkring arbejdet".

Øje for anslaget

På Blågård Skole arbejder alle eleverne med film. Samtidig bruges filmen også til at give en bedre forståelse eleverne imellem, når skiftende årgange får til opgave at lave et tv-magasin om hvad der sker på skolen. Det samles alle eleverne om i de to gymnastiksale og ser i fællesskab den sidste fredag i måneden. Ud over at styrke fællesskabet på skolen har arbejdet med film også en positiv effekt for de elever, som måske hverken er de største læseheste eller de bedste regnedrenge.

"Noget af det, der er særligt godt ved det her er, at der er rigtig mange elever som har svært ved de boglige fag og generelt ikke klarer sig godt i skolen, som pludselig ser sig selv i en hel anden rolle når de laver film", siger Martin Drange. "Det kan for eksempel være svært at forstå hvad et anslag er i en berettermodel. For nogle elever er det ikke til at få øje på, når de læser en novelle, men når de ser det på film, så er der nogle ting der falder på plads, som vi efterfølgende kan tage afsæt i, når de senere skal lave tekstanalyse".

Pris til 'Filmiske virkemidler'

Stolthedsfaktoren

Efter en halv times filmarbejde er eleverne igen samlede i det blå lokale og efter lidt obligatoriske tekniske problemer toner filmen fra trappen frem under loftet.

"Der opstår det, jeg vil kalde en 'stolthedsfaktor'. Den indtræffer, når eleverne har lavet noget og vi mødes femhundrede mennesker i vores to gymnastiksale, lyset sænkes og alle kigger på deres film. Det er en faktor der igen slår igennem når de senere kan vise produktet til deres forældre. De bliver bare glade og stolte på en helt anden måde end de er vant til", siger Martin Drange.

Ifølge Martin måtte der også godt være mere plads til film i grundskolen generelt.

"Det kan samle folk på en helt anden måde. Der er så meget i folkeskolen, som er bogligt og meget lidt, der er visuelt i folkeskolen. Elever er gode og dårlige til mange forskellige ting og de elever, der måske ikke er så stærke til at læse og stave, men gode til at filme og klippe, finder måske aldrig ud af, at de har den styrke."

Samtidig understreger han filmarbejdets nutidsrelevans:

"Vi er omgivet af film og medier konstant. Filmundervisningen gør også eleverne meget mere bevidste om hvordan man kan manipulere og dreje på fortællinger. Det gør dem til kritiske forbrugere over for alle de medier der dagligt omgiver dem".