Debat

Tag skolen alvorligt KL

Forklaringen på KL's hastværk med at etablere samarbejde om motiverende og spændende skoledag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL lancerede i dag et samarbejde, der har som mål at skabe en motiverende og varieret skoledag. Danmarks Lærerforening havde gerne deltaget i dette samarbejde. Vores tilgang til udviklingen af folkeskolen er altid, at vi må bygge på den viden, vi har fra den pædagogiske forskning og fra lærernes praksiserfaring. Da vi med få dages varsel fik en invitation til at drøfte KL's samarbejdsprojekt sammen med et forslag til et færdigt kommissorium, skrev vi derfor nedenstående brev til KL's udvalgsformand Anna-Mee Allerslev.

Som det også fremgår af brevet, har vi gennem de seneste mange år oplevet en række centrale og kommunale tiltag, der ikke har haft noget fundament i vores viden om, hvordan vi skaber god undervisning. Disse tiltag ender ofte som ligegyldige døgnfluer, der trækker en masse energi og engagement ud af skolen. Det har vi bestemt ikke brug for i den nuværende situation.

De mange parter var inviteret til et kort møde af 45 minutters varighed mandag aften. Mødetidspunktet blev fredag fremrykket, hvilket betød, at jeg blandt flere blev forhindret i at deltage. Dagen efter klokken 13:20 modtog vi så et lidt revideret kommissorium med besked om at melde tilbage seneste klokken 19 samme dag, om vi ville være med. Vi kunne konstatere, at kommissoriet forsat var uden fundament i den viden, vi har, og meddelte derfor i overensstemmelse med vores brev, at vi ikke ønskede deltage med det foreliggende kommissorium.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I dag blev det så klart, at det store tidspres skyldtes, at projektet skulle lanceres på KL's topmøde i dag i Ålborg. Og det blev endvidere klart, at projektet skulle bruges til et angreb på ministerens beslutning om at lade 50 skoler gøre forsøg med at afkorte skoleuge for at bruge de frigjorte resurser til at styrke kvaliteten i undervisningen. Vi ønsker ikke at blive (mis)brugt i en konflikt mellem KL og ministeren, og vi ønsker heller ikke at medvirke til at forhindre forsøg, hvor skoler får mulighed for at prioritere kvalitet frem for kvantitet. Forskningen fortæller os entydigt, at det er den rigtige prioritering.

Vores begrundelse for ikke at deltage var, at vi ikke kunne blev imødekommet på vores ønske om, at initiativet skulle være vidensbaseret, men vi vil naturligvis heller ikke være en del af det politiske spil, der er blevet afdækket i løbet af dagen.

KL har igen og igen argumenteret for øgede lokale frihedsgrader og mod centrale bestemmelser fra Christiansborg. Det er også sket på årets topmøde - bare ikke når det gælder folkeskolen - tværtimod. Den styringsdagsorden, der var den administrative strategi bag det, der skete i 2013, er åbenbart fortsat meget stærk. Mange kommuner har tidligere vist vilje til at tænke anderledes, mon ikke det sker igen.

Danmarks Lærerforening er forsat parat til at lægge betydelige resurser ind i at kvalitetsudvikle elevernes undervisning, men det skal sker på et reelt og vidensbaseret grundlag.

Brevet til Anna-Mee Allerslev

Kære Anne-Mee

Tak for invitationen til mødet den 13. marts 2017. Danmarks Lærerforening deltager gerne i mødet, men det er en endnu ikke helt klar, hvem der deltager.

Danmarks Lærerforening deltager gerne i et samarbejde om at støtte skolerne i, at eleverne får en motiverende og varieret undervisning. Forudsætningen er, at samarbejdet bygger på den viden, vi har fra forskningen og lærernes praksiserfaring

Mange folkeskoler har gennem en årrække været udsat for en række velmenende initiativer, der imidlertid har været vanskeligt at finde forskningsmæssig begrundelse for.

Mange lærere giver endvidere udtryk for, at de føler, at der konstant udtrykkes forventninger til skolerne, uden nogen tager ansvar for, at skolerne har mulighed for at indfri disse forventninger.

Vi skal sikre os, at det ikke bliver tilfældet med 'Samarbejdet om en mere motiverende og varieret skoledag', da det blot vil være at gøre skolerne en bjørnetjeneste.

Vi vil i den forbindelse fremhæve følgende forhold:

  • Danmarks Lærerforening og lærerne i folkeskolen har altid været optaget at gennemføre en motiverende og varieret undervisning herunder inddragelse af praktiske elementer i undervisning. Vi ved såvel fra lærernes praksis erfaring som fra forskningen, at denne form for undervisning stiller ekstra store krav til lærerens faglige og fagdidaktiske kompetencer, og at denne form for undervisning kræver ekstra meget forberedelse og opfølgning, hvis ambitionen om et højt fagligt niveau skal fastholdes.
  • Såvel dansk som international forskning viser, at det er forkert at prioritere kvantiteten af undervisningen, hvis det sker på bekostning af kvaliteten. Da mange skoler er voldsomt presset på resurserne, er det afgørende, at skolerne får mulighed for at prioritere resurserne i forhold til skolens udfordringer.
  • På de regionale møder som KL og LC i fællesskab afholdt i efteråret fik vi mange tilbagemeldinger på, at det understøtter en mere motiverende og varieret skoledag, hvis timerne til understøttende undervisning og fagligfordybelse tillægges fagene, da timerne dermed kan bruges mere fleksibelt.
  • Et godt fritidstilbud er et aktiv i en motiverende og varieret skoledag. Fritidstilbuddet aktiviteter har en anden tilgang til elevernes læring end skolens undervisning. Begge tilgange har stor værdi for eleverne.
  • Et forskningsprojekt viser fra UCC viser, at manglende muligheder for at kunne gennemføre en kvalitativ undervisninger er en væsentlig begrundelse for stort set alle lærere, der forlader folkeskolen inden pensionsalder.
  • Folkeskolen mister forsat elever til fri- og privatskoler. Skolernes mulighed for at kunne prioritere resurserne til blandt andet lavere klassekvotienter er en væsentlig faktor, hvis folkeskolen skal kunne konkurrere på lige vilkår.
  • De centrale bestemmelser om antallet af elevernes timer i skolen lægger beslag på betydelige resurser, samtidig med, at den lange skoledag er upopulær blandt en stor del af forældrene og eleverne.

Kommissoriet for 'Samarbejdet om en mere motiverende og varieret skoledag' må formuleres af samarbejdsparterne i fællesskab og være funderet i den eksisterende viden. Danmarks Lærerforening vil inddrage ovenstående i dette arbejde.

Venlig hilsen

Anders Bondo Christensen