Skoleledelse
1   43

"Lønnen er ikke fulgt med ansvaret" – se hvad en skoleleder tjener

Lønnen er ikke fulgt med det øgede ansvar, når skolerne bliver slået sammen, sagde formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal forleden i en kommentar til problemerne med at skaffe skoleledere. Folkeskolen.dk har set på, hvad folkeskoleledere tjener i forhold til andre ledere.

"Vi har pt. 517 dejlige elever, 32 lærere og 11 pædagogiske medarbejdere, der er professionelle og engagerede", skriver Silkeborg Kommune i genopslaget af jobbet som leder af Buskelundskolen. "Stillingen er en tjenestemandsstilling med lønniveau på 573.000 kr. årligt".

I Aarhus er jobbet som leder af Højvangskolen i Stautrup endnu en gang slået op. Med 700 elever, 330 børn i sfo'en og 85 medarbejdere ansættes lederen "som tjenestemand til en årlig løn på 580.000 kr. eksklusiv pension. Hertil kommer eventuelt tillæg for lederuddannelse".

Det svarer til en månedsløn på 48.333 kr. Hvis man klikker ind på pædagogernes fagforbund BUPL's lederlønberegner og leger en 45-årig ny leder af en 0-6-årsinstitution med 85 ansatte og budgetansvar, så bliver lønnen 40.300 kr., hvis man ikke har lederuddannelse. Og Dansk Sygeplejeråds lønstatistik for ledende sygeplejersker med mellem 60 og 99 medarbejdere under sig siger 41.163 kr. eksklusiv pension som gennemsnitsløn. I den anden ende kan man i Ledernes lønstatistik se, at en filialchef i en bank - med væsentligt færre medarbejdere - har en gennemsnitsløn omkring 55.000 kr. Her kommer dog ikke pensionsbidrag ud over.

Fedtede kommuner

Artiklen fortsætter under banneret

Skolelederformand Claus Hjortdal er overbevist om, at lønnen er en faktor i de problemer, kommunerne nu har med at rekruttere skoleledere.

"Det hænger sammen det hele - lønnen og hvor god kommunen er ved sine ledere. Kommunerne har været fedtede i hele den her omstruktureringsperiode. Jeg har oplevet strukturændringer, hvor skoleledere har fået ansvaret for skoler, der var dobbelt så store som før, og hvor forvaltningen har sagt, at det var til samme løn som før", fortæller Claus Hjortdal og tilføjer, at han også har kendskab til skoleledere, som har sagt op, fordi den løn, de fik tilbudt efter en skolesammenlægning slet ikke stod mål med ansvarets størrelse.

Kommunernes argumentation er netop, at når man sammenligner skoleledernes løn med andre kommunale ledere, så ligger de højt.

"Og de siger 'vi har også en skolechef, som vi skal aflønne og nogle konsulenter på forvaltningen'. Og der må vi bare sige, at det er vi sådan set ligeglade med. Vi har fået et kæmpe ansvar. Efterhånden ligger der meget lidt pengemæssig kompetence og ansvar inde på forvaltningen - det er lagt ud på skolerne. Og derfor er et ikke noget problem for os, hvis skolelederen tjener mere end skolechefen. Vi har skoleledere, der er ledere for 250 ansatte og har ansvar for et driftsbudget på 100 millioner - og så er det set i forhold til resten af samfundet en meget lav løn", påpeger Claus Hjortdal.

Han mener, at skoleledelse adskiller sig fra for eksempel daginstitutions- og sygeplejeledelse ved, at skolen er en slags fremskudt forvaltningsenhed.

"Vi har et langt større direkte ansvar - vi træffer alle afgørelser vedrørende den enkelte elev", siger han og peger på, at skolelederne skal stå på mål for alle tænkelige problemer - senest som man så det i Ry, hvor en skoleleder, der var konstitueret i stillingen et par dage forinden, blev opfattet som ansvarlig for et overgreb begået af nogle elever i deres fritid.

Kontraktansættelse

Der er dog ganske stor lønforskel fra kommune til kommune. Nogle kommuner differentierer meget afhængig af skolestørrelse, mens andre stort set ikke tager hensyn til antallet af elever og lærere i aflønningen. Lønnen afhænger også af, om skolelederen bliver ansat som kommunal tjenestemand eller på individuel kontrakt.

"Vi er jo optaget af - fordi man netop sidder i en udsat position som øverste leder - at man ikke kan blive fyret efter forgodtbefindende. Der er forventninger fra de centrale politikere, der måler direkte på skolernes resultater, fra de lokale politikere, skolebestyrelse, ansatte, elever, og fra pressen. Vi har et mangesidigt pres, og vi kan ikke stille alle tilfredse, og derfor må vi sikre, at skolelederen ikke bliver fyret, fordi man får en god ide", forklarer Claus Hjortdal om, hvorfor skoleledere fortsat ofte ansættes med den særlige beskyttelse imod afskedigelse, der ligger i tjenestemandsreglerne.

"Men mange af vores medlemmer - især de yngre - vil hellere have en kontrakt, hvor de får lidt flere penge og selv kan bestemme, hvor stor en del, de vil sætte af til pension".


For lille forskel til lærerløn

Også på de lavere ledelsestrin, som afdelingsleder og viceinspektør, er lønnen for lav, mener Claus Hjortdal. Incitamentet til at forlade sit lærerjob og indlede en ledelseskarriere er for lille.

"Hvis man i en kommune har nogle meget små skoler, hvor skolelederen ligger på løntrin 48, og så skal der være plads til en afdelingsleder nedenunder, mens de lærere, der tjener mest og får nogle tillæg kommer meget tæt på løntrin 46 (34.727 kr. per måned, red.). Dér ser vi, at der er nogle, der må gå ned i løn for at blive afdelingsledere. Vi forsøger selvfølgelig at forhandle, så de i det mindste beholder den samme løn, de fik som lærere, men det er ikke altid, det lykkes", fortæller Claus Hjortdal.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ