Departementschef i Undervisningsministeriet har sagt det, og professor Ove Kaj Pedersen er inde på det samme: Danmarks Lærerforening må tage et ansvar for kvaliteten i skolen.

Departementschef: DLF må tage et ansvar 

Det vil medvirke til at løse op for den konflikt, der er mellem politikerne og lærerne, mener professoren, som har nogle på bud på, "hvordan vi kan håndtere konflikten på en så at sige civiliseret måde":

* Tillid er godt, men blind tillid er det ikke

* Selvkontrol er godt, ekstern kontrol er bedst og kombinationen af de to er endnu bedre

* Selvkontrol er bedre end ekstern kontrol, hvis Lærerforeningen tager ansvaret for lærernes egenkontrol 

Fyr din kollega

Det sidste punkt betyder, at lærer-, pædagog- og sygepleje-tillidsrepræsentanter skal være parate til at fyre kolleger, der ikke kan løfte de arbejdsmæssige opgaver i skolen.

De fagforeninger, der organiserer fagpersonerne i den offentlige sektor, må tage ansvaret for medlemmernes arbejdsdisciplin, mente Ove Kaj Pedersen. Der er ingen vej udenom; det er den vej, det går.

"De faglige organisationer vil kommer i centrum for en løsning af konflikten mellem politikere og fagpersoner; det bliver især de lokale tillidsmænd, der kommer i krydspresset", fastslog han i sit oplæg på konferencen, der havde overskriften "Efter New Public Management - konference om klogere styring, stærkere fællesskaber og mere faglighed".

"De faglige organisationer bliver pålagt at omorganisere sig og pålagt at efteruddanne og videreuddanne deres tillidsmænd; de bliver især pålagt at give tillidsmændene nye kompetencer og nye muligheder for at kontrollere og også sanktionere mod deres medlemmer, altså de faglige medarbejdere i driftsinstitutionen (skolen, red.)".

Fagforeningen på arbejdspladsen vil simpelthen få til opgave at gennemføre de aftaler, der indgås i samarbejdsudvalget om udviklingen i kvalitet og produktivitet. 

"Det er ikke uhørt"

"Det er ikke uhørt. Det er faktisk den almindelige måde på mange andre områder ", fortalte professoren.

"Det bliver den faglige organisation, der skal kontrollere sine medlemmer i hverdagen. Det er også faglige organisation, der skal disciplinere sine medlemmer i hverdagen; og også den, der skal sanktionere dem, der ikke lader sig disciplinere", fastslog han.

"Vi ser allerede væsentlige udviklinger i den retning, hvor tillidsmænd i stigende grad er dem, der prikker den medarbejder, der har for langt sygefravær; den medarbejder, der har for lav effektivitet; den medarbejder, der ikke har den nødvendige efteruddannelse, og så videre".

Det skal tillidsrepræsentanter helst kunne, set med Ove Kaj Pedersens øjne, "for på den måde får fællesskabet mest ud af konflikten mellem politikerne og professionerne, som jo er en legitim interessekonflikt". 

Skolelederen under krydspres

Når pilen nu peger på tillidsrepræsentanterne skyldes det, at kamppladsen er rykket helt ind på skolen, påpegede professoren. Skolelederen har således allerede i mange år af samme grund været under krydspres.

"Som det nye i de sidste 25-30 år er driftsinstitutionen kommet i centrum for selve interessekonflikten. Hvor kommunen tidligere har været det, er det nu driftsinstitutionen. Det er driftslederen, der er kommet til at sidde som lusen mellem de to negle - politikerne ovenfra og de faglige medarbejdere nedenfra", understregede han. 

Centralisering og decentralisering

Krydspresset på skolens kontor er et resultat af et paradoks, der gradvist er opstået, forklarede Ove Kaj Pedersen. "Vi introducerede fra begyndelsen af 1980erne centraliseret økonomistyring - det begyndte faktisk i 1979 med det frivillige kommunaløkonomiske samarbejde. Igennem 80'erne gik det hurtigere og hurtigere med en centralisering, fordi det frivillige viste sig ikke at fungere særlig godt og så videre".

"Samtidig kommer så paradokset - at der bliver åbnet for autonomi både på kommunalt plan og på fagligt plan nede i institutionerne".

På den ene side er der altså sket en centralisering som aldrig før set, opsummerede professoren. Men på den anden side har læreren - og pædagogen og sygeplejersken og socialrådgivere - i egen person fået ansvaret elevernes læring og patienternes helbredelse.

"Den faglige medarbejdere har i dag muligheder for at træffe konkrete beslutninger direkte over for brugeren, patienten, eleven, den studerende".

"Som følge heraf har vi aldrig haft kommuner med så mange opgaver; vi har aldrig haft kommuner med så mange faglige medarbejdere; vi har aldrig haft en grad af professionalisering på det decentrale niveau, som vi har nu - og det samme kan ses i driftsinstitutionerne".

Ansvarlig omgang med skattekroner

Den modgående bevægelse - centraliseringen - skyldes politikernes ønske om at få kontrol over skattekronerne, sagde professoren.

"Det viste sig gennem 70'erne og ind i 80'erne, at kommunerne, som var oprettet ved kommunalreformerne i 60'erne og 70'erne, ikke havde kapacitet til at styre deres egen økonomi. Og måske heller ikke havde interesse i det", fortalte han.

"Med det resultat, at fra 1973 til 1996 var der underskud på statsbudgettet - vi fik tillægsbevillinger til finansloven hvert eneste ene år. Og en af de allervæsentligste syndere var kommunerne og det kommunale selvstyre".

"Og inden for kommunerne var en af de allervæsentligste syndere de faglige medarbejdere, som ikke ad frivillighedens vej tilstræbte at styre den økonomiske konsekvens af deres faglige indsats, ej heller sikrede en konstant effektivisering eller produktivitetsforøgelse", mener altså Ove Kaj Pedersen. "Økonomistyringen var et politisk forsøg på at introducere politikere som dem, der styrede kommunerne og derefter også styrede de faglige professioner, simpelthen fordi ingen ønskede at kontrollere deres egen indsats og den samlede samfundsøkonomiske konsekvens af deres arbejde som sådan".

Analyse: Derfor vil politikerne have stærk skoleledelse

Standsprivilegier

Lærerne - og andre fagpersoner i den offentlige sektor - tænkte sig stadig som en stand med særlige privilegier, pointerede Over Kaj Pedersen. Det er en bevidsthedsmæssig standsbevidsthed, der rækker tilbage til enevælden, sagde han.

Siden grundloven har de folkevalgte politikere forsøgt at nedbryde denne standsbevidsthed hos professionerne i den offentlige sektor, viser professorens analyse. Han er ved at skrive en bog om netop konflikten mellem politikere og professioner.

"Vi ser således med både strukturreformen, men især med introduktionen af det centraliserede økonomisystem, som blev afsluttet med budget loven af 2012, at politikerne tilstræber at tage kontrol over kommunerne såvel som over de faglige medarbejdere", sagde Ove Kaj Pedersen.

Og dette forsøg på kontrol fra politikernes side har altså nu ramt skolens kontor og har sat skolelederen under et krydspres - men det er også ved at sætte tillidsrepræsentanten under pres. Det er det nye, sagde Ove Kaj Pedersen. Tillidsrepræsentanten får en ny rolle.