- Fremme af arbejdsglæde og trivsel



- Forebyggelse og tidlig indsats



- Holdbare løsninger i et helt arbejdsliv



- Arbejdsmiljøperspektiver medtænkes altid



- Kontinuitet, systematik og koordinering

Det er svært at være arbejdsmiljørepræsentant og samtidig en god kollega i teamet, lød det fra flere af kredsenes arbejdsmiljøansvarlige og kredsformænd, der var samlet til konference/arbejdsmøde i København i går, den 1. februar.

Derfor skal DLF arbejde på at forbedre vilkårene for arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.

Arbejdsmiljørepræsentanterne får ikke den samme gode uddannelse, som tillidsrepræsentanterne får, lød det fra flere. Der er brug for relevant uddannelse til dem, de skal lære noget om kommunikation og forhandlingsteknik, ligesom tillidsrepræsentanterne gør. Og så er der problemet med tiden.

Transparens og retfærdighed giver bedre arbejdsmiljø

I loven står, at "arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i arbejdsmiljøarbejdet". Der står også, at tiden skal være rimelig i forhold til virksomhedens art og dens arbejdsmiljømæssige standard. Men hvad er rimeligt, når der ikke er sat tid på? To skoler i samme kommune kan have meget forskellige behov for tid til arbejdsmiljøarbejde.

"Det er svært at operere med 'nødvendig tid', fordi det er ord, der skal tolkes på. Det dur ikke. Der er udfordringer ved at være arbejdsmiljørepræsentant, når der også sidder nogle børn, der skal undervises", sagde kredsformand Henrik Hansen fra Lolland-Falsters Lærerforening.

I Hillerød har tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter forskellig tid på forskellige skoler, og kun fra Næstved kunne de fortælle, at de har et forståelsespapir, der trækker lektioner fra, når man har et tillidshverv. En tillidsrepræsentant har fem-otte lektioner mindre om ugen end kollegerne, og arbejdsmiljørepræsentanten har et par lektioner mindre end kollegerne på ugebasis.

Flere deltagere fortalte, at tillidsvalgte er pressede, fordi de foruden at tage hånd om arbejdsmiljøet jo også skal passe deres arbejde i teamet og med at undervise eleverne. Og arbejdsmiljøarbejdet tager mere tid, end de får til det. Derfor er der nogle, der springer fra tillidshvervet og andre føler sig som dårlige kolleger eller arbejder alt  for meget for at få det hele til at hænge sammen.

Det er et vigtigt emne, påpegede deltagerne på arbejdsmødet. For det handler jo om alles arbejdsmiljø på en skole. De mener, at der skal tales om tid både centralt og lokalt, så arbejdsmiljørepræsentanterne får bedre forhold.

Dette lykkedes siden sidst

Formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen understregede, at det handler om at have et godt arbejdsmiljø alle steder, om at samarbejde og så om at blive bedre til at forebygge mulige arbejdsmiljøproblemer på skolerne.

De tre konferencer i Vejle, Aalborg og København er opbygget som arbejdsmøder, hvor kredsenes arbejdsmiljøansvarlige og kredsformænd sammen diskuterer, hvordan arbejdsmiljøstrategien kan implementeres, om man kan få gode ideer fra hinanden lokalt, og hvordan man kan forbedre vilkårene for MED-medlemmer og arbejdsmiljørepræsentanter. I grupper samler deltagerne deres forslag og ideer og sender dem til DLF centralt, så man også dér kan arbejde videre med dem.

Sagsbehandler i Arbejdsmiljø og Organisation i DLF Inge Larsen fortalte, at det var en god ide at begynde personalemøder med at tale om dét, der er lykkedes siden sidst.

"Pausekulturen betyder også meget. Vi hører, at man mange steder er holdt op med at holde pauser sammen, men det betyder meget for et godt arbejdsmiljø, at man taler sammen over frokosten eller en kop kaffe", sagde Inge Larsen i sit oplæg.

"Vi skal holde til et langt arbejdsliv. Derfor er den årlige drøftelse om arbejdsmiljøet på skolen også vigtig. Det er her man ser tilbage, planlægger fremad og opbygger en struktur".

Hun talte om risikovurdering og voldsforebyggelse og fortalte, at man for eksempel kan se på, om det er et bestemt tidspunkt på dagen, hvor et barn er udadreagerende. Måske er der et mønster. Måske er der noget bestemt, der frustrerer barnet, så en pause på dét tidspunkt eller en mad kan hjælpe. I Kriminalforsorgen oplevede man for eksempel mange konflikter ved vagtskifte. Det gav uro blandt de indsatte. Det blev løst med et rullende vagtskifte, kunne hun fortælle.

"Arbejdsmiljøet skal hele tiden tænkes ind i hverdagens opgaver. For eksempel ved indførelse af læringsplatforme. Her kan man tale om, hvorvidt man har haft indflydelse undervejs i forløbet, om it-systemet fungerer, hvad indkøringsfasen har vist og hvordan man på nogle skoler har haft et prøveår. Den slags skal diskuteres i hele personalegruppen", sagde Inge Larsen.

Forvaltningen er med

Kredsstyrelsesmedlem Thomas Roy Larsen fra Københavns Lærerforening sagde i sit oplæg, at de har glæde af trio-arbejdet i kredsen, hvor leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant samarbejder. De ville gerne mødes, men hvis alle trioer skal være med i København, så bliver de omkring 250 personer.

Andre udfordringer i København er, at de har arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke er medlem af DLF. Diskussionen går på, om de skal inviteres til møderne, og hvem der skal betale for det. En anden udfordring er, at en del arbejdsmiljørepræsentanter ikke tager den uddannelse på halvanden dag, der er sat af årligt.

"Vi inviterer arbejdsmiljørepræsentanterne med til det første TR-møde, vi holder, og det fungerer godt. Desuden holder vi to årlige møder med arbejdsmiljørepræsentanterne sammen med forvaltningen. Det er rigtig godt. Forvaltningen er medarrangør", sagde Thomas Roy Larsen.

"Vi har Arbejdsmiljø København med til møderne, hvor de fortæller om deres tilbud. Vi arbejder med emner som hvordan vi bedst får langtidssyge tilbage på arbejdspladsen og hvordan vi får robuste arbejdspladser - ikke robuste medarbejdere".

Kredsen oplever en del henvendelser fra medlemmer, der vil tale om arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet har også lige været på tilsynsbesøg i København og næsten alle skoler, der blev besøgt, fik et påbud om vold og trusler eller høje følelsesmæssige krav eller manglende balance mellem arbejds- og privatliv, fortalte han. Det mest skræmmende var, at påbuddene kom bag på medarbejderne.

Mange på deltid af nød

I grupperne blev der diskuteret, hvordan man bedst får synliggjort arbejdsmiljøet, hvordan man fremmer arbejdsglæde og trivsel og hvordan man arbejder kontinuerligt og systematisk med arbejdsmiljøet.

DLF: Mangel på resurser giver urimelige arbejdsforhold

Også deltid var et debatemne i nogle grupper. Flere talte om, at det er nogle læreres måde at klare presset på jobbet på. På Lolland og Falster er der for  eksempel rigtig mange på deltid. Nogle steder handler det om, at det er folk uden en læreruddannelse, og så ansætter skolelederen dem ikke heltids.

"Vi skal fortælle, hvad vi har imod deltid. Ellers forstår folk det ikke. Problemet er, at det er nogles måde at klare presset på og få hverdagen til at hænge sammen, og det skal altså ikke være en individuel løsning på et kollektivt problem", som én formulerede det.

Andre fortalte om lærere, der går på deltid og jo dermed får mindre i løn, mens de knokler fuld tid for at nå deres arbejde.

Lærere på deltid rammes hårdt på forberedelsen 

"Der er blevet mindre overskud på skolerne. Man hjælper hinanden for lidt. Hvis der er en langtidssygemeldt, så hører man nu kolleger spørge: "hvorlænge kan man egentlig være syg, før man bliver fyret". Det handler om et presset arbejdsliv", sagde én.

Nogle fortalte, at det er svært for arbejdsmiljørepræsentanterne at komme til møder i kredsen. Det bliver ikke prioriteret af ledelsen. Andre understregede, at kredsen skal fortælle arbejdsmiljørepræsentanterne, hvad man synes er vigtige emner og vigtigt at prioritere.

"De lokale politikere siger altid, at de anerkender, at et godt arbejdsmiljø er vigtigt og at de forstår problemerne, men de prioriterer aldrig arbejdsmiljøet. Og når et arbejdsmiljøemne er på tale, så ender de med at sige, at det er et lokalt anliggende, der skal klares på skolen", sagde en.

Udbrændte lærere beder om deltid