Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

 

(4.092 følger) Se alle medlemmer
Madkundskab
0   19

Forsker: Mad i skolen må ikke blive elitært

Skal eleverne uddannes til husholdere, håndværkere eller gastronomer? Igennem 118 år har mad været på skemaet i skolen. Nu har ph.d. Jette Benn skrevet en bog om, hvordan undervisningen og faget har ændret sig undervejs.

Husmødrenes skåneærmer er stuvet af vejen, og ernæring, forbrug og miljø er blevet en del af det fag, som engang hed kvindelig husgerning, siden hjemkundskab og i dag madkundskab.

Forfatteren bag bogen er cand.pæd og ph.d. Jette Benn. Hun har gennem et helt arbejdsliv fulgt madfagets udvikling i folkeskolen, og på sin 70 års fødselsdag udgav hun bogen "Fra kvindelig husgerning, over hjemkundskab til madkundskab".  

Artiklen fortsætter under banneret

Hun havde håbet, at bogen kunne lande hos boghandlerne, da hun gik på pension i 2015, men den nye folkeskolereform og nye fagmål for faget betød, at det trak ud. I stedet udkom bogen den 14. december på hendes 70 års fødselsdag.

"Det er en del af det jeg har beskæftiget mig med næsten hele mit arbejdsliv på DPU og på Aarhus Universitet. Bogen er baseret på min ph.d.-afhandling og på mange artikler, som jeg har skrevet om hjemkundskabs udvikling og om mad og forbrug", siger Jette Benn.

Kvindebevægelse og madkundskab

Bogen kan læses samlet eller bruges som et opslagsværk. Den er opdelt i perioder. Hvis Jette Benn skal trække nogle overskrifter frem, så er kvindebevægelsen et af de emner, som har stor betydning for diskussionen af faget.

"Da faget blev indført i 1899, kom der nogle kraftige diskussioner. Kvindebevægelsen var kommet på banen. I USA var der røster, der mente, at det ville binde kvinderne til køkkenet. I Danmark troede man i Dansk Kvindesamfund, at den enkelte hustands køkken ville blive afløst af folkekøkkener, og så der var ingen grund til at undervise i det. Men sådan forholder sig ikke. Vi har jo stadigvæk husholdning inden for de fire vægge - selv om man i dag kan købe sig til meget", siger Jette Benn.

Det var pigerne, som havde husgerning, og faget havde bevågenhed.

"Nogle var for og nogle imod. Der var en tendens til, at tilhængerne af socialismen var imod.  De radikale kvinder var optaget af de nye videnskaber. De ville gerne have, at man havde faget, fordi man kunne høste viden om ernæringsvidenskab og den viden om mikrobiologi, der var kommet".

I USA blev faget knyttet til universitetet. I Danmark blev det knyttet til læreruddannelsen, som ikke var knyttet til universitetet. Jette Benn mener, at hele opstarten for faget har haft stor betydning for den senere udvikling.

"Den periode var markant, for faget skulle finde sin form, og man skulle finde ud af, hvordan man skulle gøre det metodisk og didaktisk".

Et tv-køkken i stilstand

Fra 1920 til langt oppe i 70'erne udvikler faget sig meget lidt, fortæller Jette Benn.

"Man når til et tidspunkt, hvor faget er kommet ind, og hvor det bliver meget rigidt. Man får en bestemt måde at følge opskriften på. Lærerne tænker ikke så meget over, hvad de skal undervise i, for det ligger fast via læreplaner og lærebøger", siger Jette Benn.

Hun har selv i skolen prøvet at stå og røre i en gryde i takt med læreren.

"Man havde en demonstrationstime lidt som tv-køkkenet. Læreren demonstrerede og fortalte, og eleverne imiterede læreren. Senere handlede det meget om at gå efter opskriften. Det er ikke en ueffen model. Det bliver man nødt til at have med i et praktisk fag. Det er instruktion, imitation, irettesættelse og gentagelse", siger Jette Benn og fortæller, hvordan man dengang havde enkeltmandsundervisning, hvor eleverne havde hver sin gryde og sit gasblus.

"Mange skolekøkkener var indrettet som et amfiteater. Så sad man på lange rækker og så på, hvad læreren gjorde, og så gik man i gang. Den ene lærebog, som kom i 1913, blev brugt langt op i 70'erne".

Faget ændrer sig til hjemkundskab

I 70'erne blev husgerning til hjemkundskab. Lærebøgerne ændrede sig, og der kom mere sygepleje og barnepleje ind i faget. På nogle skoler blev der bygget prøvelejligheder, så eleverne kunne lære om, hvad det vil sige at holde et hjem, fortæller Jette Benn.

"Da det nye navn kommer, har man videnskabsorienteredelæseplaner. Faget handler om viden, færdigheder og holdninger. Holdninger kunne være til, hvilket kød, der skulle i frikadeller, skal det være halal, eller økologisk eller skal der slet ikke kød i, men det var det ikke. Holdninger i læseplanen var mere æstetiske holdninger. Der kommer også forbrugerundervisning til. Man skal lære om varefakta og forbrugerstof" , siger Jette Benn.

I 1971 sker der en lovændring, der betyder, at også drengene skal have faget.

"I København kom de faktisk med allerede i 40'erne, men de var først med over hele landet fra 1971".


Et praktisk-musisk fag

I midten af 70'erne blussede en mindre debat op, som handlede om, hvilken type fag hjemkundskab var.

"Det blev rubriceret fra 1975 som et praktisk-musisk fag, men man kunne ligeså godt have argumenteret for, at det var et naturvidenskabeligt fag eller humanistisk fag eller et kulturfag", siger Jette Benn

Samtidig kom også borgerskabets kvinder på arbejdsmarkedet, og der kom nye toner fra ministerierne, for tiden blev knap, og der skulle gang i de økonomiske hjul.

"Det var svært at begrunde faget, for vi skulle købe os fra det hele. Landbrugsministeriet lavede en undersøgelse af, om det kunne betale sig at lave mad hjemme selv - eller om man hellere skal lade landbruget gøre det.  Det betød, at faget i en periode blev et mere kreativt hyggenygge-fag. Man kunne altid gå ned og bage en bolle. Man kunne bruge det i et tværgående projekt som praktisk islæt for at motivere eleverne".

Fra 70'erne til 90'erne blev timetallet mindre.

"Det er et dyrt fag.  Da timetallet blev sat ned, blev det svært at nå alt det, som faget kan rumme", siger Jette Benn, som var med til at lave nye fagformål for faget i midthalvfemserne.

"Da vi lavede læseplanen i 1995 prøvede vi at lave en model, som viste kerneområderne i faget, men også de perspektiver, som spillede ind på faget. Efter det havde jeg en lang række kurser for at lære lærerne om de nye fagformål".

Hun havde i perioden også et aktionsforskningsprojekt på skoler og skrev flere lærebøger til faget.

"Det handlede om praktisk klogskab og sammenhængsforståelsen. Der ligger noget i også at arbejde praktisk og æstetisk med hænder og sanser. Man får en sammenhængsforståelse for, hvad det man spiser betyder for sig selv og andre".


Madkundskab med nyt formål

I 2014 ændrede hjemkundskab navn til madkundskab.

"Det var præget af den forrige undervisningsminister og Madkulturen. Det har hele tiden været mad, det har kredset om. Faglokalet har længe været et køkken. Der er ikke tænkt ind, at der skal være kroge til at arbejde med andre ting eller inspirationskasser", siger Jette Benn.

"Der er kommet et nyt fagformål. Men der er stadig fokus på maden. Man har helt ridige måder at stille det op på. Der er kompetencerområder, vidensmål og færdighedsmål. Der er frygtelig mange videns- og færdighedsmål, og hvordan en lærer kan komme rundt om det, er mig ubegribeligt", siger Jette Benn, som understreger, at hun går ind for mål for undervisningen, men hun mener ikke, det nye fag rammer rigtigt.  

"Det der irriterer mig, at der er alt for mange mål. Man kan ikke splitte det op på den måde. Jeg tror ikke, at lærerne kan rumme det".

Samtidig er der kommet et nyt fokus for faget madkundskab.  

"Jeg kan være nervøs, for at der kommer så meget moral ind i faget, at det kun er møntet mod det bedre borgerskab. Der er kommet den her konkurrence: Madkamp, hvor eleverne skal være kreative og skal konkurrere. Der er fokus på ny nordisk køkken og det bedre borgerskabs gastronomi. Der er en moral forbundet med det", siger Jette Benn, som mener, at udviklingen kan betyde, at en gruppe af elever måske tabes i undervisningen.

"Jeg kan være lidt nervøs for, om vi får fat i den svage gruppe. Der er kommet en større økonomisk ulighed igen. Det skal vi tænke ind. Det er måske ikke alle, der har råd til at købe økologisk smør.  Vi skal kunne rumme, at faget er for alle. Vi skal sigte mod en almendannelse". 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ