Visible learning
10   16

Læringen 
er synlig 
i Vemmelev

De taler mere sammen om faglighed og progression på Vemmelev Skole i Slagelse Kommune, efter at de er gået i gang med Synlig læring. De har fået et fælles sprog og udvikler læringsmål. Blandt andet bruger de udtrykket læringsmuskler som billede på mod, nysgerrighed og udholdenhed.

Tommelfingeren op eller tomlen ned? Måske var det midtimellem? Eleverne i 2. klasse på Vemmelev Skole er i gang med en hurtig selvevaluering. På, hvor gode de har været til matematikstratego. Om alle elever kunne deltage, om de kender reglerne, og om de kan forklare reglerne til andre.

Tommelfingrene ryger op, hen og ned - og selvevalueringen er klaret. Synlig læring indeholder jævnlig selvevaluering og feedback, og eleverne er vant til formen, fordi Synlig læring efterhånden gennemsyrer undervisningen på Vemmelev Skole i Slagelse. Alle lærere har været på kursus, og skolen er i gang med andet år i processen.

Artiklen fortsætter under banneret

Skoleleder Rikke Sørensen fortæller, at Vemmelev Skole havde besluttet at arbejde med Synlig læring, inden Slagelse Kommune valgte at gå ind i det med alle skolerne. Ligesom skolen havde arbejdet med bevægelse i undervisningen, før folkeskolereformen trådte i kraft.

»Vi har arbejdet tæt i team i flere år, og vi havde fokus på læringsmål i forvejen. Vi havde nogle trædesten, der hjalp os i arbejdet. Vi ville meget gerne have hjælp til at få et fælles didaktisk sprog blandt medarbejderne og den synlighed for eleverne, der følger med her. Sådan at alle elever ved, hvad de hver især skal gøre for at nå deres mål. Sådan at det ikke længere er hemmeligt for eleverne, hvad læringen går ud på«.

Hun forklarer, at lærere og pædagoger jo altid har vidst, hvad formålet var med, at 4. klasse skulle i skoven, men for elever og forældre har det været hemmeligt, hvad de egentlig skulle i skoven, hvad formålet med turen var, og hvad det var meningen, at eleverne kunne lære af at være i skoven. Nu er det åbenlyst for alle.

Trivslen måles

Der er uddannet tre impact coaches på skolen - én til hvert trin. De støtter kollegerne med alt det nye i projektet om Synlig læring. Sidste år var der også hængt en masse plakater op på skolen, sådan at man alle steder kunne se, hvad projektet går ud på. Men mange af plakaterne er taget ned igen.

»Vi hoppede i med 'alle fire ben'. Vi havde læringsmål på plakater, nu har eleverne dem i deres mapper eller i Meebook«, fortæller Rikke Sørensen.

Én plakat er de dog stolte af. Den viser en stor, stærk vægtløfter, der kæmper for at løfte en vægt. Rundtom står en masse Synlig læring-ord, som på Vemmelev Skole er døbt »læringsmuskler«. Eleverne kan vælge at træne deres forskellige læringsmuskler - som at være nysgerrig, god til at samarbejde, være modig eller ikke give op.

Og rundt i især de yngste klasser hænger også stadig nogle papirer og små plancher, hvor eleverne dagligt giver deres mening til kende for eksempel om deres trivsel ved at flytte deres eget foto hen på et af tre symboler. Hvordan er humøret, når de møder i skole? Hvordan er dagen gået? Er den grøn og dermed en glad smiley, er den orange og sådan mere la-la eller har det været en dum dag, der er rød?

»Det handler om lige at kunne se, om én har haft en dårlig morgen og dermed er i dårligt humør. Men det handler jo også om at flytte statistikken. Hvis de samme fire børn altid befinder sig i det orange felt, så må man se på, hvad der er galt. Der er nogle ting, vi må tage på os i skolen i dag«, siger skolelederen.

Bliver lettere efterhånden


De taler om den synligt lærende elev, der er nysgerrig og selvmotiveret.

»Det hjælper os til at få dannelsen med. Det kræver noget opdragelse. Jeg kan ikke udforme mål i engelsk uden at samarbejde og uden gruppearbejde. Noget, eleverne kan have svært ved«, forklarer Annie Saxild-Hansen, der er impact coach og lærer på mellemtrinnet.

At alle medarbejdere har fået et sprog om læring og progression, har forandret teammøderne: »Vi taler mere med kollegerne om det faglige. Ikke så meget om, hvad vi laver i klassen, men hvad læringen er, og vi udformer læringsmål og succeskriterier«, siger Mona Pedersen, der er impact coach og lærer i overbygningen.

En del af forberedelsesarbejdet på Vemmelev Skole er nu at fastlægge mål og succeskriterier for det, eleverne skal lære. Men når Annie Saxild-Hansen gør det, tænker hun i Synlig læring, ikke i læringsmålstyring og folkeskolereform:

»Jeg kan ikke nå alle læringsmålene i Fælles Mål alligevel - det er der ikke nogen, der kan. Jeg har matrixen liggende og skæver til den, men det er ikke det, jeg har i tankerne.

»Det er lærerne, der styrer målene - det er ikke læringsmålstyret!« indskyder skolelederen. De fortæller, at det er tiden, der har givet de største frustrationer blandt medarbejderne. Vemmelev-lærerne har dog ifølge skolelederen cirka en halv lektion mindre på skemaet end gennemsnittet i Slagelse Kommune, så ad den vej er der afsat en smule tid ud over tiden til kurserne. »Det er en skam, at man ikke kommunalt anerkender, at det tager tid at udvikle nyt og reflektere over det. Men efterhånden er Synlig læring blevet integreret og er med inde i dagligdagen hele tiden. Det er så også blevet lettere at evaluere løbende«, forklarer Rikke Sørensen.

 

Håndgribelig ændring

De to impact coaches fortæller, at de ellers kom lidt dårligt fra start på projektet om Synlig læring. Hele den første dag - kaldet Foundation Day - kom til at handle om John Hatties forskning og beregninger af effektmåling, og så kom metodeværktøjerne på senere. Men det har hele tiden handlet om, at skolen fik sin egen strategi, og at det var skolens indsatsområde.

Den ene oplægsholder var norsk, og det var en stor udfordring, fordi hun var meget svær at forstå.

Men i dag synes de, at det hele er dejligt håndgribeligt.

»Vi kan spørge ind til elevernes læringsstrategier, hvad de gjorde for at komme videre, og vi kan se på progressionen«, siger Mona Pedersen. »Hvis kun fem elever i klassen har en progression, er det feedback til mig som lærer om, at noget i min undervisning ikke har haft den effekt, jeg regnede med«.

»Vi var lidt bekymrede over, hvordan lærerne ville tackle at blive evalueret af eleverne, men det er gået fint. Det handler om at kende sin virkning. Er jeg rimelig? Taler jeg måske for meget? Hvordan bliver jeg bedre til dialog. Jeg er gammel i gårde og har oplevet meget 'nyt' pædagogisk, men denne gang synes jeg, at der er noget, jeg kan bruge«, siger Annie Saxild-Hansen.

Skoleleder Rikke Sørensen forklarer, at det meget handler om at få en kollegial snak, for eksempel en evaluering på, hvordan man giver feedback. Man kan have den i sit team, og man kan vælge at have en coach med.

Annie Saxild-Hansen fortæller, at lærerne forventer, at eleverne kan se, at det er okay at begå fejl. Men så må man også som lærer tillade sig selv at begå fejl og finde frem til det system, som man synes, man kan bruge. Noget, der fungerer.

»Eleverne fortæller os, at vi lærere gør meget på forskellige måder. Så må vi lære at lave en slags skabelon«.

Hun siger, at det godt kan være lidt skræmmende, første gang man skal udfylde skemaet i en impact cycle, men at man skal se det som et undersøgelsesarbejde. På vej til en ændring til noget bedre.

De to coaches og skolelederen er enige om, at det er lærerne, der styrer målene - og ikke nogle læringsmål, der skal styre lærerne.

»I dansk kan man have et mål, der hedder: 'Jeg kan kende forskel på faglitteratur og anden litteratur' eller 'Jeg kan finde en indholdsfortegnelse, kolofon og stikordsregister i en fagbog'. Hvis nogle elever har svært ved det, kan man have ét mål, der hedder: 'Jeg ved, hvem jeg kan spørge om hjælp'«, forklarer Annie Saxild-Hansen.

De fortæller, at eleverne er gode til at definere, hvordan de kan hjælpe hinanden, og at der er en sidegevinst - nemlig at eleverne bliver søde ved hinanden. For eksempel fortalte en gruppe elever, at deres ordblinde kammerat jo ikke skulle skrive det hele, så de havde i stedet interviewet ham og skrevet hans mening ind i opgaven.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ