Forskning Åben skole
0   530

Billedkunst: Åben skole-samarbejde er afhængigt af ildsjæle

Det kræver tid og grundig planlægning, når billedkunstlærere skal stable samarbejder med billedskoler på benene. Dedikerede enkeltpersoner er helt afgørende for gode aftaler, viser en ny rapport.

Efter folkeskolereformen trådte i kraft måtte de fleste lærere erkende, at åben skole-samarbejder var en stor udfordring at få til at passe ind i en helt ny skole- og arbejdsdag. Således også billedkunstlærere, som i en ny rapport giver udtryk for, at det ikke var det, de prioriterede højest i starten.

Rapporten kommer fra Kompetencecenter for Børn, Unge og Billedkunst (KBUB), som har undersøgt samarbejdet mellem billedskoler og folkeskoler. Generelt viser rapporten, at folkeskolerne såvel som billedskolerne er glade for samarbejdet, når det lykkes. Der er stor vilje til at arbejde sammen. Lærerne får mulighed for at se deres elever udefra, de skal ikke 'opfinde alting selv', og de får hjælp til den faglige ensomhed, som nogle billedkunstlærere oplever.

Artiklen fortsætter under banneret

"Den åbne skole giver muligheder for at møde professionelle inden for det visuelle område. Vi kan kun være enige i, at ekstra hænder, et boost af gode idéer, nye samarbejdspartnere, mere kunst og kultur og ud af huset med eleverne er et fantastisk supplement", skriver Lykke Østrup Andersen og Susanne Skou Kristensen fra foreningen Danmarks Billedkunstlærere i et indlæg i rapporten.

Kræver dedikation

Der er dog mange brikker, der skal falde på plads, for at det kan lykkes. Rapporten påpeger mange af de samme udfordringer, som i en anden rapport fra Nationalt netværk af skoletjenester, som folkeskolen.dk skrev om i juni. Begge rapporter viser nemlig, at der er store lokale forskelle på, hvor mange muligheder lærerne har for at få eleverne ud af huset. Samtidig er der udfordringer med transport og økonomi.

KBUB-rapporten beskriver også store udfordringer med at planlægge et besøg på en billedskole, fordi lærerne har mindre tid at gøre med efter de nye arbejdstidsregler. Det er derfor vigtigt, at der både i den kommunale forvaltning, på skolen og på billedskolerne sidder nogle dedikerede ildsjæle, der kan varetage opgaven.

I mindre kommuner er det også ekstra tydeligt, at personlige relationer er meget vigtige. I rapporten bruges et eksempel fra Thisted Kommune. Her ligger billedskolesamarbejdet på en enkelt person, som har 'tegnet området gennem mange år, og hvor det måske ikke er oplagt, hvem tøjlerne kan gives videre til i forbindelse med et forestående generationsskifte'. 

Afsæt tid og resurser

Rapporten kommer med nogle anbefalinger, som i høj grad handler om, at både skolerne og kommunen afsætter mere tid og flere resurser.

Kommunen og skolerne skal tage afsæt i lokale behov og muligheder og prøve at etablere et stærkt lokalt netværk. Skoleledelsen skal også i høj grad engagere sig, men der skal etableres en billedkunst- eller kulturkontakt på skolen. Skolerne har også gode erfaringer med at samarbejdet fastlægges, så det ligger som et fast årligt forløb eller aktivitet.

Når et samarbejde er blevet etableret, anbefaler rapporten, at læreren tilstræber at udvikle undervisningsforløbet sammen med billedskolen, hvor parterne forventningsafstemmer, fordeler roller og udvikler læringsmål.

Rapporten kan hentes via linket til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.797 andre er allerede tilmeldt