Psykisk arbejdsmiljø
0   402

Spark – et initiativ til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø

Tag fat på arbejdet for et bedre psykisk arbejdsmiljø og lad de gode eksempler sprede sig. Det var budskabet, da formand for Forhandlingsfællesskabet Anders Bondo Christensen og formand for KL’s Løn og Personaleafdeling Michael Ziegler lancerede initiativet Spark på den indledende konference mandag i Vejle. 1.500 kommunalt ansatte deltog.

De 1.500 pladser på konferencen blev udsolgt på to uger, hvilket fik moderator og journalist Trine Sick til at bemærke, at det er trist, at indsatser for det psykiske arbejdsmiljø åbenbart falder på så tørt et sted. "Spark" står for Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne.

"Hvis I har en film kørende i hovedet af de to herrer her fra OK-forhandlingerne i 2013, så vil I nok spørge, hvad ved de om psykisk arbejdsmiljø? Men det gør de", understregede hun i sin indledning.

Artiklen fortsætter under banneret

 "Det psykiske arbejdsmiljø står højt på listen hos alle. Vi skal have det godt, når vi går på arbejde. Vi skal fungere - og hvis vi har et godt psykisk arbejdsmiljø, så præsterer vi bedre. Men som Michael siger, kan vi jo ikke bare ændre det psykiske arbejdsmiljø på en daginstitution i kommunen. Vi kan bidrage med at give viden, men det er ude på de enkelte arbejdspladser, man kan gøre en forskel og løfte opgaven. Tag fat på opgaven derude - ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere", lød opfordringen fra Anders Bondo Christensen.

Michael Ziegler talte om, at Spark-initiativet kun kan komme ud på et par hundrede arbejdspladser, så det gode arbejde skal gerne sprede sig. God ledelse og godt kollegaskab skabes kun i fællesskab.

De to talte om, at styringsinstrumenterne - rammerne - som politikerne fra Christiansborg og kommunalbestyrelserne sætter ned over arbejdspladserne, presser medarbejderne. Tingene kan tage overhånd, indrømmede Michael Ziegler.

Anders Bondo Christensen fortalte, at hans succeskriterium for Spark er, at man på nogle konkrete arbejdspladser kan se nogle gode resultater, når initiativet slutter om tre år.

Få hjælp af konsulenterne

Konferencen var krydret med små spil af Dacapo Forumteater. Deltagerne blev inviteret indenfor i Storkøbing Kommune, hvor et nyt borgerinvolveringsprojekt skulle sættes i gang. En leder og tre medarbejdere spillede små situationer, der meget tydeligt viste, at de aldrig rigtig fik defineret opgaven helt klart. De gik i gang med arbejdet, men manglede at have besluttet hvilken retning de skulle gå i, og medarbejderne var meget forskellige og så forskelligt på opgaven. Men det talte de aldrig om, så en konflikt lå og lurede lige under overfladen.

Da skuespillerne nåede til at skulle tale om problemerne, druknede det i ros fra lederen og et par ekstraopgaver - og så nok et evalueringsmøde på internat en dag - en gang ud i fremtiden.

På scenen var de nyansatte Spark-konsulenter, som undervejs kommenterede spillet. Spark-folkene er en leder og fire konsulenter, der netop er blevet ansat til at hjælpe det lokale arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.  Fra i morgen den 13. april kan ansøgninger om hjælp begynde at strømme ind til dem fra skoler, institutioner, kommunale afdelinger, plejehjem og andet. Der er 25 millioner kroner over tre år til arbejdet for et bedre psykisk arbejdsmiljø.

"Arbejdet i Spark er egentlig startet for lang tid siden. Parterne, der står bag initiativet, har siden 2015 arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø", fortæller Spark-konsulent Mille Trøst Simonsen, der kommer fra et job hos Arbejdstilsynet i Kolding.

Når arbejdspladserne sender bud efter konsulenterne begynder de det mere konkrete arbejde. Det sker fra 1. maj.

"Arbejdspladserne skal sende en digital ansøgning, hvis de vil have besøg af os. Det er Trio/Lokal-Med-udvalget, der skal ansøge om konsulentbistand fra os, og når vi kender antallet af ansøgninger, vil vi finde ud af, hvordan vi griber det an geografisk og ud fra temaerne", siger Mille Trøst Simonsen.

Temaerne er: Vold og trusler, Samarbejde, Forandringer og omstillinger, Arbejdets indhold, omfang og udførelse.

Når konsulenterne kommer på besøg på arbejdspladsen, vil de sammen med Trio/Lokal-Med undersøge viden og erfaringer på området, tale om udfordringer og problemer. Meningen er at arbejdet skal munde ud i nogle konkrete forslag og ideer til forbedringer, og målet er at styrke de lokale handlekompetencer i arbejdet med at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Ansøgningsskemaet findes fra i morgen på Sparkweb.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ