Anmeldelse Målstyring
5   589

Når læringsmålstyringen går amok

I denne bog er den detaljerede målstyring med nedbrydning af mål, opstilling af succeskriterier og tjeklister og krav om mål for den enkelte elev drevet ud i det absurde. En anvendelse af bogens forslag vil føre til lavere kvalitet i undervisningen.

De gode læringsmål

Fakta


Titel
De gode læringsmål

Forfatter
Lene Skovbo Heckmann

Pris
350

Sider
102


Bogen fås også som e-bog for 230 kroner

Forlag
Dafolo


Forfatteren til denne bog har allerede i et interview på folkeskolen.dk bidraget til debatten om læringsmålstyring. Hun har udtalt, at uden mål for den enkelte elev giver det ingen mening.

Artiklen fortsætter under banneret

Denne bog er en guide til, hvordan man kan formulere gode læringsmål. Efter forfatterens mening er gode læringsmål så præcise som muligt og så konkrete og letforståelige, at alle parter i læringsprocessen - også eleverne- kan forstå dem og etablere et ejerskab til dem.

Gode læringsmål tager udgangspunkt i Fælles Mål. Kompetencemålene bliver her nedbrudt i videns- og færdighedsmål. Læreren kan i sin planlægning udvælge et eller flere af disse mål og nedbryde dem til konkrete læringsmål for klassen. Dernæst skal man formulere individuelle mål for den enkelte elev. For at konkretisere, hvad der skal læres, foreslår hun også, at de detaljerede mål yderligere nedbrydes i succeskriterier for, om læringen er lykkedes.

Eleverne skal have løbende feedback i læringsprocessen, og der skal til slut også fortages en summativ evaluering. Eleverne skal efterhånden lære at formulere egne mål og at vurdere deres egen indsats.

Hun omtaler også et hierarki af måltyper. Nogle typer af mål er anvendelige til hele årets undervisning, andre til længere perioder, og endelig anvendes de mest detaljerede former for mål til korte forløb og til planlægning af den enkelte time.

Der er udmærkede forslag til planlægning af undervisning, til udformning af årsplaner, og der er detaljerede forslag til, hvordan en enkelt time i en klasse kan forløbe.

Hun foreslår også, at man anvender holdningsmål, sociale mål og personlige mål, da et godt miljø i klassen er afgørende for god læring, men hun koncentrerer sig i sine eksempler om faglige mål.

Hun anvender i slutningen af bogen modeller og taksonomier til at beskrive, hvad eleverne skal lære, og foreslår, at man skelner mellem mål for det, alle skal lære, det, de fleste skal lære, og det, nogle få dygtige kan have som udfordringer. Det er blandt andet Blooms taksonomi, Smart-modellen og andre angelsaksisk inspirerede modeller, der anvendes. I forbindelse med elevernes vurdering af sig selv går detaljeringsgraden så vidt, at hun har udarbejdet forslag til tjeklister, som eleverne kan anvende til selv at tjekke, om de har lært det, de skal, for eksempel i forbindelse med forløb om novellen som genre og stilskrivning.

Jeg kan kun være enig med forfatteren i, at det er vigtigt at formulere mål for undervisning i folkeskolen, og at eleverne skal have en grundig feedback og vurdering af deres læringsforløb. Men derefter hører enigheden også op. Forfatteren er inspireret af John Hattie og hans meningsfæller. Men hun forholder sig slet ikke kritisk reflekterende til Hatties teorier og hans manglende interesse for fagligt indhold, medindlæring, sociale og personlige mål og dannelse.

Præcise målformuleringer fungerer udmærket på nogle faglige områder. På andre er de ødelæggende. Det gælder især på områder, hvor æstetiske og etiske dimensioner er på spil, hvor eksistentielle spørgsmål skal diskuteres, og hvor eleverne skal gå på opdagelse i spændende, selvstændige projekter sammen med andre. Komplicerede faglige problemer og sammenhænge barberes ned til forenklede færdighedstjek. Et grotesk eksempel fra bogen er elevernes tjekliste i forbindelse med læsning af noveller, hvor eleverne skal tjekke, om de har viden om novellegenren. I eksemplet forholder undervisningen sig ikke til en tekst og dens forløb og udsagn. Den står isoleret.

Målformulering og evaluering afhænger af, hvad der gennemgås og hvornår. Det afhænger af, hvad der er brug for i den enkelte proces. Individuelle mål er undertiden glimrende, til andre tider er de overflødige. Et drama- eller teaterforløb og oplevelse af litteratur eller eksistentielle samtaler eller en opdagelsesrejse, hvor man opslugt af stoffet kaster sig ud i et nyt spændende område, egner sig ikke til fade, detaljerede målformuleringer, succeskriterier, tjeklister og evalueringsnavlepilleri.

De fleste af bogens eksempler på læringsforløb er hentet fra dansk. Forfatteren synes ikke at have grundige kompetencer, når det gælder fagdidaktik, og heller ikke at have overblik over faget dansk. I hendes anvendelse af målstyringsapparatet skævvrides faget, så det passer til målstyringsmøllen. Hendes indsigt i pædagogisk teori er meget snæver, og nogle steder modsiger hun sig selv.

Mål- og evalueringsmoden er i denne bog gået helt over gevind. Den nævnte anvendelse af en forenklet udgave af Blooms taksonomi vil betyde, at de svageste elever aldrig når frem til de øverste kategorier i taksonomien, men må koncentrere sig om basal, elementær viden og sjældent deltager i de kreative processer, der kan inspirere dem lige så meget som de øvrige grupper af elever.

Til de lærere, som bliver påtvunget dette system fra oven, kan jeg kun sige: ”Tag det roligt. Det går over”. Systemet er så tidskrævende, at det hurtigt vil bryde sammen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ