Lærerliv
9   1256

Se danmarkskortet: Her flytter lærerne

Lærerne shopper job efter bedre vilkår. På tre år er antallet af lærere, der har skiftet til en anden kommune mere end fordoblet. Klik på folkeskolen.dks kort og se, hvordan situationen er i din kommune.

På kortet kan du se, hvor mange lærere, der er flyttet til en ny kommune inden for de sidste to år. Hvor mange, der har fået job uden for folkeskolen, og hvor mange, det drejede sig om før reform og Lov 409. Du kan også klikke ind på din egen kommune og se, hvor dine kolleger har søgt hen. 

Kortet er lavet på baggrund af et udtræk fra DLF's medlemsregister. Se forklaring på tallene i boksen herunder (præciseret 18/12-2015 kl. 11.38)Kortet viser procentdelen af lærere, der ifølge medlemsregistret er flyttet til en anden kommune siden januar 2014. Hvid: 0-4 procent. Gul: 5-9 procent. Orange: 10-14 procent. Rød: 15-19 procent. Mørkerød: 20-30 procent.

Artiklen fortsætter under banneret

SÅ FORSIGTIGT ER TALLENE BEREGNET

I løbet af 2012 flyttede cirka 800 lærere fra én kommune til en anden, og i år er tallet per 1. november oppe på knap 2.000. I samme periode steg også antallet af lærere, der valgte at finde et job uden for folkeskolen. Knap 900 lærere valgte i 2012 at forlade folkeskolen, mens det allerede drejer sig om over 1.600 i år.

Udtrækket i DLF's medlemsregister er over antallet af lærere, der har skiftet job fra en skole i én kommune til en skole i en anden kommune. Studerende og lærere, der er kommet fra eller gået til ledighed eller pension eller fra eller til en ukendt ansættelse, er ikke talt med. Derfor er tallene efter al sandsynlighed væsentligt større i virkeligheden.

Tallene for skift ud af folkeskolen er trukket på udmeldelser af foreningen, hvor man med sikkerhed ved, at skiftet skyldes ansættelse uden for folkeskolen. Det betyder, at skift ud af folkeskolen til for eksempel Ungdommens Uddannelsesvejledning eller et andet DLF-område ikke er talt med. Derfor er dette tal med sikkerhed væsentligt større.

Udtrækket er foretaget 1. januar hvert år fra 2010 til 2015 plus 1. november 2015.

(Præcisering: Tallene dækker alle aktive medlemmer af DLF, dvs også en mindre gruppe medlemmer, som ikke er ansat i folkeskolen)


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ