Folkeskolereform
6   1159

Lærerne flytter efter bedre arbejdsvilkår

Antallet af lærere, der finder et nyt arbejde i en anden kommune eller helt uden for folkeskolen, er mere end fordoblet efter reform og den nye arbejdstidslov. Der er sket en kulturændring i skolen, så lærerne i højere grad flytter efter bedre arbejdsvilkår, mener forskere.

Lærerne er kendt for at være trofaste mod arbejdspladsen. Men efter at lærerne blev ramt af lockout, og en ny skolereform blev vedtaget, er antallet af lærere, der forlader folkeskolen eller krydser kommunegrænser for at finde bedre arbejdsvilkår, fordoblet.

Seks procent af landets lærere har i år vinket farvel til kollegerne og fundet job i en anden kommune eller uden for folkeskolen. Antallet af lærere, som har skiftet til et job i en anden kommune, er steget fra 800 i løbet af hele 2012 til knap 2.000 frem til 1. november i år. Det er en stigning på næsten 150 procent.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Tallene er trukket fra Danmarks Lærerforenings medlemsregister, og de bekræfter formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensens oplevelse af, at langt flere lærere kaster sig ud i et jobskifte efter indførelsen af folkeskolereform og arbejdstidslov. Samme tendens viser tallene for, hvor mange lærere, der har valgt helt at forlade folkeskolen.

»Jeg møder mange, som allerede har skiftet job eller overvejer at skifte. Den daglige arbejdssituation er simpelthen så utilfredsstillende, at man er nødt til at forsøge noget andet«, siger Anders Bondo Christensen.

 

Reform og arbejdstidslov presser

Professor i pædagogik ved Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen giver Anders Bondo ret i, at den nye skolevirkelighed med folkeskolereform og arbejdstidslov er skyld i flere jobskift mellem kommunerne.

»Kommuner og folkeskoler omsætter og fortolker de nye arbejdstidsregler og reformen forskelligt, og den øgede forskellighed motiverer lærerne til at flytte sig efter de arbejdsvilkår, de opfatter som mest attraktive«, siger han.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener også, at de ændrede vilkår genererer flere skift:

»Lærerne skifter oftere mellem skoler og mellem kommuner. Vilkårene for lærerne betyder mere. Det betyder også mere, hvor langt der er til arbejde, når der er pligt til at være længere på arbejdspladsen«, siger han.

Professor Per Fibæk Laursen tror, tendensen er kommet for at blive. Der er tale om et kulturskifte i forholdet til folkeskolen, mener han:

»Tidligere har lærerne været meget trofaste mod deres skoler, og ikke så få blev på samme skole hele livet. Vi har med politikernes billigelse, eller nærmere opfordring, fået forældrene til at betragte skolen som et marked, hvor man skal lede efter de mest attraktive forhold for sit barn. Det er ikke så mærkeligt, at lærerne også begynder at betragte det sådan og flytter sig efter de arbejdsvilkår, de synes er mest attraktive«, siger professoren.

Lektor fra Roskilde Universitet Henrik Lambrecht Lund forsker i arbejdsliv. Han peger på manglende indflydelse som en afgørende faktor for, at lærerne flytter mere.

»Når man får mindre indflydelse, bliver arbejdet mindre godt. Og der er blevet mindre indflydelse for den enkelte lærer efter reformen og lov 409. Når skolen styres mere udefra, bliver der lagt bånd på lærernes faglighed, kreativitet og mulighed for at forme arbejdet. Det er på mange måder en indskrænkning af deres professionsforståelse«, siger Henrik Lambrecht Lund.

Per Fibæk Laursen er enig i, at lærernes rolle har ændret sig:

»Lærerne er gjort til lønarbejdere, der skifter, når de får et bedre tilbud. Den positive tolkning er, at lærerne ikke bare tilpasser sig, men går efter de skoler, hvor de får de bedste muligheder for at realisere det, de gerne vil«.

Michael Ziegler, chefforhandler i KL og konservativ borgmester i Høje-Taastrup, mener dog ikke, at kommunerne oplever den øgede udskiftning på lærerværelserne som et problem.

»Tallene virker ikke alarmerende. Tidligere har der været meget lav personaleomsætning blandt lærerne, og selvom udskiftningen er steget lidt, er tallene stadig lave. Og det generelle billede er, at kommunerne ikke har problemer med at besætte de ledige stillinger«, siger Michael Ziegler.

Men skolelederne deler ikke Michael Zieglers opfattelse. En ny statusrapport om skoleledelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at siden reformen er der dobbelt så mange skoleledere, der melder, at de mangler kvalificerede lærere, i en grad så det hæmmer undervisningen.

 

Lærerskift skaber problemer

Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen er bekymret over udviklingen, da hun mener, lærerskift skaber utryghed blandt forældre og elever.

»Hvis nabokommunen har en bedre aftale eller fortolkning af reglerne set med lærer­øjne, begynder lærerne lige så stille at sive. Også midt i skoleåret, og det er vi ikke vant til at se i skolebestyrelserne. Det er bekymrende, for hullet, der opstår, inden en ny bliver ansat, dækkes af vikarer«, siger Mette With Hagensen, der mener, at hvert lærerskift skaber utryghed for både elever og forældre, og at det går ud over de gode relationer, der er bygget op med lærerne.

At den øgede udskiftning blandt lærerne kan få negative konsekvenser for eleverne, er professor Per Fibæk Laursen ikke i tvivl om:

»Hyppige lærerskift er ikke godt for eleverne. Lærerne er bedst, når de kender eleverne. Mange skift kan belaste børnene. Derudover kan det også være en udfordring for skoleledere og kommuner, da de er nødt til at være på tæerne og gøre sig attraktive for lærerne«.

Minister: Lærerskift fører til uro

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener, at store forandringer altid vil medføre udskiftning på arbejdspladser.

»Det ser vi nu på en række skoler, og det kan give udfordringer og uro. Det er jeg enig med de øvrige aktører på skoleområdet i«, siger hun i et mailsvar til fagbladet Folkeskolen.

Hun håber, at eleverne med tiden vil opleve færre lærerskift, end tilfældet er i dag.

»Vi ved også, at der er stor forskel på, hvordan reformen er håndteret på de enkelte skoler, så det er måske naturligt, at lærerne søger hen til de skoler, hvor det går godt med implementeringen. Efterhånden som flere og flere elementer falder på plads, håber jeg, at der vil komme mere stabilitet rundtom på skolerne til gavn for børnene, men også for lærere og ledere«.

Så forsigtigt er tallene beregnet

I løbet af 2012 flyttede cirka 800 lærere fra én kommune til en anden, og i år er tallet per 1. november oppe på knap 2.000. I samme periode steg også antallet af lærere, der valgte at finde et job uden for folkeskolen. Knap 900 lærere valgte i 2012 at forlade folkeskolen, mens det allerede drejer sig om over 1.600 i år.

Udtrækket i DLF's medlemsregister er over antallet af lærere, der har skiftet job fra en skole i én kommune til en skole i en anden kommune. Studerende og lærere, der er kommet fra eller gået til ledighed eller pension eller fra eller til en ukendt ansættelse, er ikke talt med. Derfor er tallene efter al sandsynlighed væsentligt større i virkeligheden.

Tallene for skift ud af folkeskolen er trukket på udmeldelser af foreningen, hvor man med sikkerhed ved, at skiftet skyldes ansættelse uden for folkeskolen. Det betyder, at skift ud af folkeskolen til for eksempel Ungdommens Uddannelsesvejledning eller et andet DLF-område ikke er talt med. Derfor er dette tal med sikkerhed væsentligt større.

Udtrækket er foretaget 1. januar hvert år fra 2010 til 2015 plus 1. november 2015.

(Præcisering: Tallene dækker alle aktive medlemmer af DLF, dvs også en mindre gruppe medlemmer, som ikke er ansat i folkeskolen)

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ