Inklusion
4   559

Tid til at spørge de ansvarlige om reform og inklusion

Så bliver der mulighed for at stille alle spørgsmålene om folkeskolereform og inklusion til forskere og meningsdannerne bag. Tænketanken Sophia holder 30. september en konference, hvor departementschef, læringskonsulent og diverse forskere er klar til at svare.

Tænketanken Sophia mener, at det her 1 år efter reformen og to år efter inklusionsreformen, er tid til at stoppe op og reflektere over, hvordan det går med initiativerne. Hvilke intentioner lå der bag reformernes tilblivelse og udformning - og hvad sker der, når man i et hug, totalt ændrer folkeskolens grundlæggende kultur?

Oplægsholdere: 

Jesper Fisker Departementschef, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

Claus Holm, Lektor, DPU, Aarhus Universitet

Niels Egelund Professor, DPU, Aarhus Universitet

Stefan Hermann Rektor, Professionshøjskolen Metropol, medlem af Rådet for børns læring

Lars Olsen Forfatter og journalist

Lars Qvortrup LSP, Aalborg Universitet. Leder af "Program for læringsledelse"

Thomas Jensen Læringskonsulent, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling 

Arrangørerne har derfor inviteret de fagpersoner og meningsdannere, som direkte eller indirekte har haft indflydelse på processen. Oplægsholderne er inviteret til at introducere hver deres vinkel på væsentlige elementer i de to reformer og lov 409, og intentionerne bliver den røde tråd. Efter hvert oplæg bliver der 30 minutters spørgetid. Derudover kan deltagerne på forhånd indsende spørgsmål.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi forsøger denne arbejdsform i lyset af reformernes og lov 409's kompleksitet og det deraf forventeligt afledte behov for mange spørgsmål med nuancerede og meget forskellige vinkler. I den forbindelse har vi spurgt en repræsentant for målgrupperne, typisk formanden eller anden nøgleperson, om de vil deltage i konferencen og i så fald også lave 1, max. 2 spørgsmål til indsendelse. Alle de indsendte spørgsmål grupperes og om nødvendigt kondenseres. De sandsynligt kondenserede spørgsmål sendes til oplægsholderne og deltagerne inden konferencen. Vi håber på denne måde, at alle oplever at "få plads" til at være med i spørgerunderne på dagen", fortæller Sophia i oplægget til konferencen.

Konferencen indgår som en del af Sophias 20 måneders projekt "Værdikamp om folkeskolen - et nyt paradigme nu".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.519 andre er allerede tilmeldt