"Handler det om livsoplysning? Nej det handler om effektivisering, outputstyring og datafunderet læring”, sagde Anders Bondo om folkeskolereformens testmål.

Invitation til debat: Hvad vil vi med skolen?

De styringsinstrumenter, der lægges ned over skolen i øjeblikket, er i fuld gang med at ændre folkeskolens fokus og formål, uden det har været til debat, sagde formand Anders Bondo i sin beretning ved åbningen af Lærerforeningens kongres i dag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Intetsigende selvfølgeligheder.

Sådan lyder Anders Bondos dom over de to hovedmål med folkeskolen - at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at trivslen skal styrkes.

"Alligevel fremfører politikere det som den helt store nytænkning:nuskal eleverne blive så dygtige som muligt!", sagde han i sin beretning ved indledningen til Danmarks Lærerforenings kongres i København i denne uge.

Målene er blevet oversat til et succeskriterium, der lyder, at 80 procent skal opnå gode testresultater i læsning og regning.

"Handler det om livsoplysning? Nej det handler om effektivisering, outputstyring og datafunderet læring", sagde Anders Bondo og understregede, at de store navne, der stod bag den danske tradition for at diskutere formålet med skolen, Grundtvig og Løgstrup, absolut gik ind for, at eleverne skulle lære noget. Folkeskolelovens formålsparagraf har traditionelt stillet langt større krav til fagligheden end det, der kan måles i forsimplede elektroniske test.

Bondo: Tættere samarbejde med friskolelærerne

Anders Bondo citerede tidligere formand for den internationale lærerorganisation Thulas Nexi, der på en tidligere DLF-kongres har sagt: "Lærerne og deres fagforeninger har et særligt ansvar for vedholdende at insistere på, at hele samfundet deltager i debatten om, hvilken form for uddannelse vi har brug for."

"Det vil være på høje tid. De styringsinstrumenter, der lægges ned over skolen i øjeblikket, er i fuld gang med at ændre folkeskolens fokus og formål, uden det har været til debat. Det er vores ansvar, at det ikke sker", sagde Anders Bondo og lagde op til et opgør med den læringsmålsstyrede undervisning, der tuller ind over landet, næsten inden kursusarrangørerne har nået at pakke plancherne væk fra årene med læringsstile som det eneste saliggørende.

Lærer-indflydelse har betydning

DLF overvejer at åbne egen skole

På sommerens lærer-verdenskongres i Canada var hovedtemaet styrkelse af lærerens såkaldte self-efficacy, som er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen.

"Det handler om, at lærerne føler sig sikre i deres evner og muligheder for at give eleverne den bedste undervisning, og det handler om, at man har indflydelse på udviklingen og organiseringen af skolen. I en undersøgelse fra før ferien svarer hele 63 procent af lærerne, at de nu har mindre indflydelse på rammerne for undervisningen. Kun to procent svarer mere", sagde Anders Bondo og gik direkte til angreb på målstyringssystemer som MeeBook og Its-Learning:

"Hvem tror, at det fremmer lærernes self-efficacy, at mange skoleforvaltninger for at vise handlekraft beslutter, at nu skal alle lærere bruge et helt bestemt it-program til at implementere kommunalbestyrelsens - eller måske rettere forvaltningens - beslutning om læringsmålstyret undervisning. Helt uden at forholde sig til, om lærerne fagligt finder det hensigtsmæssigt og helt uden at forholde sig til, hvordan i himlens navn læreren skal få tid til at skrive læringsmål, tegn og evalueringer ind for alle elever, når der er 20-25 sekunder pr elev pr lektion til den samlede forberedelse. Det hænger overhovedet ikke sammen!". 

Se formiddagens kongres, herunder Anders Bondos beretning

 

Læs mere

Anders Bondos mundtlige beretning