Ordblind/læsesvag
0   242

Tosprogede ordblinde bliver overset

Tosprogede børn med svære læseproblemer bliver ikke diagnosticeret som ordblinde. Lærerne opfatter deres symptomer som et udtryk for tosprogethed. Derfor får de ikke den specialundervisning, de har behov for.

Når blonde Hans hakker sig usikkert gennem ordene i læsebogen og har svært ved at stave, slår lærere og fagfolk alarm: Det kan være udtryk for ordblindhed og må undersøges nærmere. Helt anderledes er reaktionen, hvis drengen hedder Hassan og er søn af indvandrere. Hans læseproblemer bliver tolket som udtryk for tosprogethed, og derfor får han ikke den specialundervisning, han har brug for og krav på.

Diagnosen er kulturelt betinget

»Tosprogede elever får ikke stillet den rette diagnose, og det skyldes usikkerhed hos de professionelle«, siger Liselotte Kulpa, der er tale- og læsepædagog og har mange års erfaring med tosprogede ordblinde. Hun arbejder i dag som læse- og skrivekonsulent i firmaet Nyt Mod.

Artiklen fortsætter under banneret

»Lærerne skal henvise til læse- og stavevejledning, men de tolker det som udtryk for tosprogethed. Det betyder, at eleverne ikke får den rigtige støtte«, siger Liselotte Kulpa.

Konsekvenserne kan være meget alvorlige, mener Anna Steenberg Gellert, forsker ved Københavns Universitet. Hun har netop færdiggjort rapporten »Identifikation og undervisning af ordblinde med dansk som andetsprog«, der peger på mulighederne for at forbedre indsatsen over for ordblinde børn og voksne med et andet modersmål end dansk.

Lige så mange tosprogede er ordblinde

Fire-fem procent af befolkningen er ordblinde. Ifølge Anna Gellert er der ingen grund til at antage, at tosprogede børn skulle lide mindre af ordblindhed end danske børn. Når de ikke opdages, kan det skyldes, at lærere og andre fagpersoner går ud fra, at ringe læsefærdigheder er en naturlig følge af svage mundtlige færdigheder på dansk.

»Derfor overvejes ordblindhed ikke i første omgang som en mulig årsag til eventuel læsebesvær hos disse elever«, siger Anna Gellert.

I rapporten peger hun på andre mulige årsager til, at tosprogede børn ikke bliver opdaget: I skolen kan der være lavere forventninger til elever med et andet modersmål end dansk, og der kan blandt fagfolk være usikkerhed i forhold til, hvorvidt det overhovedet er muligt at diagnosticere ordblindhed hos tosprogede.

Ingen tosprogede i specialtilbuddene

Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for, at eleverne får det rette tilbud, hvis de har læse- og skrive-vanskeligheder, men ikke alle skoler føler sig rustet til at spotte de ordblinde tosprogede.

»Noget kunne tyde på, at vi ikke har været gode nok til at få fingrene i de tosprogede ordblinde«, siger Jørgen Tvorup, der er leder på Vejlby Skole i Århus, hvor 30 procent af skolens elever er tosprogede. Man har mange gange været stærkt i tvivl om, hvorvidt et tosproget barn har været ordblind. Men ikke en eneste gang har tvivlen betydet, at eleven er kommet i specialklasse.

»Vi har over 100 tosprogede børn, men jeg har ikke hørt, at nogen af dem skulle være ordblinde. Måske har vi nogle lavere forventninger til dem. De har jo to sprog at forholde sig til, og hvis forældrene ikke kan dansk, får de ikke hjælp til lektierne i hjemmet. Så er det svært at finde ud af, hvad der er hvad«, siger Jørgen Tvorup.

Det oplevede marokkanskfødte Hakima Lakhrissi, der i mange år forsøgte at få sin søn Jonas undersøgt for ordblindhed, men blev mødt med en forklaring om, at drengens besvær med at læse kom af hans tosprogethed. I dag er Jonas en af de få undtagelser blandt tosprogede børn, der er blevet konstateret ordblind.

Er man ordblind, er man ordblind

Det er nemt at se forskel på de læsevanskeligheder, der skyldes tosprogethed, og de, der skyldes ordblindhed, mener Liselotte Kulpa.

»Men man må sætte sig ind i, hvad der er hvad. Det betyder meget for de her børn, at de får den hjælp, de har krav på«.

Er man tosproget, kan man have svært ved at forstå en tekst, fordi man har et begrænset ordforråd. Men hvis man er ordblind, har man problemer med selve afkodningen af ordene, fortæller Liselotte Kulpa. »Det er egentlig bare det, man skal være opmærksom på, og nu siger jeg 'bare', for jeg synes selv, det er så fantastisk logisk«, siger hun.

Tidlig indsats hjælper

Man bør ikke vente med at sætte ind med test og eventuel specialundervisning, indtil eleven har forbedret sine mundtlige sprogfærdigheder.

»Ved at se tiden an risikerer man, at elevens problemer bliver forøget, fordi man berøves den nødvendige undervisning«, siger forsker Anna Gellert. Vedvarende besvær med afkodning må ikke ignoreres, men må i stedet give anledning til mistanke om ordblindhed og nærmere undersøgelse hos en kyndig fagperson.

Birgit Jandorf, leder af Dansk Videnscenter for Ordblindhed, er bekymret over fraværet af tosprogede børn i kommuners specialtilbud, for det kan få negative konsekvenser for deres fremtid.

»Hvis ikke ordblindhed bliver opdaget, slår problemerne indad, og man tror om sig selv, at man er dum. Man mister lysten til at gå i skole, og konsekvenserne er i værste fald, at man ikke får sig en uddannelse. En tidlig indsats kan minimere problemerne ganske betydeligt«, siger hun.

Har svært ved at få hjælp

En anden årsag til, at tosprogede ordblinde ikke havner i specialklasserne, er, at forældrene ikke ved, hvor de skal søge hjælp, mener Karsten Vestergaard fra Forældrerådgivningen.

»Det er nu engang sådan, at det er en fordel, hvis man kender lovgivningen. Jeg har siddet her siden 2007, og i al den tid er der ikke en eneste tosproget forælder, der har henvendt sig«, siger han.

Og lovgrundlaget er klar, mener Birgit Jandorf fra Dansk Videncenter for Ord­blindhed.

»Der er ikke noget galt med loven, men det er et problem, at lærerne ikke kan leve op til den, fordi de mangler oplysning og kvalificeret uddannelse til at spotte de tosprogede ordblinde«, siger hun.

I Undervisningsministeriet siger fuldmægtig for grundskole og folkeoplysning Anna Sofie Veigaard Jørgensen, at hun ikke tror, at lærerne overser de tosprogede med vilje. Det skyldes, at de ikke har redskaberne til at identificere dem, mener hun. Det er blandt andet derfor, ministeriet har etableret en såkaldt task force for tosprogede.

»Vi håber, at den sammen med skolernes læsevejledere og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning kan sikre, at ordblinde tosprogede børn udredes ordentligt og får den specialundervisning, de har behov for«.

»Det er lærerne, der skal udpege de ordblinde elever, og det kræver, at lærerne får obligatorisk undervisning om ordblindhed i læreruddannelsen og uddannelse i dansk som andetsprog, så de er fagligt klædt på til at se forskel på de forskellige typer problemer«.

Det foreslår rapporten

»Identifikation og undervisning af ordblinde med dansk som andetsprog - en faglig og pædagogisk udfordring« er udarbejdet af Anna Steenberg Gellert til Undervisningsministeriet og Dansk Videncenter for Ordblindhed. Anna Gellert er cand.mag. i audiologopædi og dansk som fremmed- og andetsprog og ph.d.-stipendiat ved Center for Læseforskning, Københavns Universitet.

I rapporten foreslås en række projekter for elever med dansk som andetsprog:

1. Udvikling og afprøvning af materiale med henblik på forbedring af mulighederne for identifikation af ordblinde blandt elever med dansk som andetsprog.

2. Forsøg med observationsundervisning.

3. Undersøgelse af effekt af træning af fonologisk opmærksomhed og udnyttelse af skriftens lydprincip.

4. Undersøgelse af effekt af brug af kompenserende it-hjælpemidler.

5. Uddannelse og anvendelse af resursepersoner med specialviden om identifikation og undervisning af ordblinde med dansk som andetsprog.

Ingen tal på ordblinde tosprogede

Der er ikke tal for, hvor stor en procentdel af de tosprogede elever der er diagnosticeret som ordblinde. Folkeskolen har ringet til ti skoler med læseklasser og spurgt, hvor mange elever der går i specialklasserne, og hvor mange af dem der er tosprogede. Cand.pæd.psych. Bjørn Glæsel, der har gennemført en større undersøgelse om over- og underrepræsentation af tosprogede børn i specialtilbud i København, vurderer, at tendensen er gældende for hele landet.

Ordblinde med dansk som andetsprog

Ordblinde har læsebesvær, fordi de har problemer med den tekniske afkodning af ordene. Andre har svært ved at forstå tekster på et bestemt sprog, fordi de har begrænset ordforråd og sprogforståelse på det pågældende sprog.

Ordblinde har problemer med at tilegne sig skriftens grundlæggende lydprincip, og det giver en langsom og besværet afkodning af ord. Børn, der lærer at læse på et andet sprog end deres modersmål, har normalt ikke vanskeligheder med ordafkodningen, men derimod ofte med sprogforståelsen, og det vil typisk også begrænse læseforståelsen. Ofte opdages det ikke, når elever, der undervises på et andet sprog end deres modersmål, er ordblinde, og de får derfor ikke en undervisning, der tager højde for deres vanskeligheder.

»Men man må sætte sig ind i, hvad der er hvad. Det betyder meget for de her børn, at de får den hjælp, de har krav på«. Læse- og skrivekonsulent Liselotte Kulpa»Ved at se tiden an risikerer man, at elevens problemer bliver forøget, fordi man berøves den nødvendige undervisning«. Forsker Anna Gellert

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.443 andre er allerede tilmeldt