Fagbladet Folkeskolen
0   1576

Læserundersøgelse: Hver femte læser har aldrig besøgt folkeskolen.dk

Læserne foretrækker stadig at læse artikler om livet i den danske folkeskole på papir. 21 procent af Folkeskolens læsere har aldrig besøgt folkeskolen.dk, viser ny undersøgelse fra Scharling Research.

»Ja, den del håbede jeg, du ikke ville spørge til …«, siger chefredaktør på fagbladet Folkeskolen Hanne Birgitte Jørgensen og griner. En reaktion, som understreger hendes overraskelse og frustration over, at hver femte læser af det fagblad, du netop holder i hånden, aldrig har slået vejen forbi folkeskolen.dk

Resultatet kan læses i en ny læserundersøgelse, som Scharling Research har foretaget for Folkeskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Chefredaktørens frustration bunder i, at læserne faktisk giver udtryk for en stor tilfredshed med deres fagblad.

Så hvordan kan 21 procent af læserne, som undersøgelsen påpeger, aldrig have besøgt folkeskolen.dk?

»Det skal ikke lyde som en undskyldning, men jeg tror, noget af det kan handle om, at mange læsere finder artiklerne via sociale medier, og derfor er det måske ikke alle, som tænker over, at de er inde på folkeskolen.dk og ikke for eksempel Facebook. Når det er sagt, så er der uden tvivl også mange, som ikke besøger siden af forskellige grunde«, siger Hanne Birgitte Jørgensen.

Hun påpeger, at det månedlige læsertal på folkeskolen.dk var 120 procent højere i oktober i år, end det var for tre år siden, og nu er oppe på over 230.000 besøg om måneden.

Læserne er til gengæld sjældent i tvivl om, hvornår de har haft det trykte blad i hånden.

Mere end halvdelen af læserne får læst samtlige af de 22 eksemplarer, der dumper ind ad brevsprækken årligt. Helt nøjagtigt svarer 53 procent i undersøgelsen, at de læser seks ud af seks eksemplarer. Resten læser færre. Samlet set læser tre fjerdedele halvdelen eller flere af bladene.

Bladets troværdighed bliver der slet ikke sat spørgsmålstegn ved blandt læserne.

86 procent mener, at Folkeskolens troværdighed er høj, og 83 procent finder indholdet i bladet både relevant og vedkommende, viser undersøgelsen.

Langt de fleste læsere foretrækker at læse bladets artikler på papir. I undersøgelsen fremgår det, at halvdelen af læserne, 51 procent, meget nødigt vil undvære det trykte blad, og 59 procent siger, at de ville læse bladet mindre, hvis de udelukkende kunne læse bladets indhold på nettet.

Mere reklame for folkeskolen.dk

En elektronisk udgave af Folkeskolen er da heller ikke på tegnebrættet i øjeblikket, og der er ikke umiddelbart planer om at skære i antallet af trykte blade. Det handler også om økonomi.

»Lige nu ville vi formentlig miste rigtig mange stillingsannoncer, hvis vi gjorde det, og derfor ville der ikke være ret meget at spare ved at skære i antallet af numre. Men der kan jo komme andre hensyn indover«, siger Hanne Birgitte Jørgensen.

Hvad skal der så til for at få flere bladlæsere online?

»Jamen, når vi nu engang har tygget os igennem tudekiksen, skal vi i gang med at reklamere endnu mere for folkeskolen.dk i det trykte blad. Vi er nødt til at gøre det mere tydeligt, hvad læserne får ud af at besøge os på nettet. Vores indstilling er, at hvis læserne er glade for bladet, så bør de også være glade for hjemmesiden, hvor de finder meget mere af samme slags indhold, dagsaktuelle nyheder, debat og anmeldelser«.

Noget af det, som Folkeskolens redaktion vil satse på i den forbindelse, er flere tilmeldinger til det elektroniske nyhedsbrev og så de 14 faglige netværk, som knap 100 bloggere bidrager til på folkeskolen.dk. Her finder man artikler, debatindlæg og anmeldelser inden for de enkelte skolefag.

Det burde der være basis for, for halvdelen af læserne svarer i samme undersøgelse, at de gerne ville have et nyhedsbrev fra folkeskolen.dk, som kunne gøre dem opmærksomme på, hvad der sker på nettet og i deres eget fag.

Men tre ud af fire læsere ved endnu ikke, at det personlige nyhedsbrev eksisterer, og kendskabet til de faglige netværk er også begrænset, viser undersøgelsen.

Når læserne åbner bladet, er det især artikler om deres eget fag og pædagogiske initiativer, de gerne vil læse, viser undersøgelsen.

»Det, jeg især hæfter mig ved, er, at læserne mest af alt bare gerne vil læse noget om deres egne fag. Sådan har det altid været, men det har ikke været muligt at indfri det ønske med et trykt blad alene. Nu har vi muligheden for at servere en håndplukket pakke på nettet, som giver læserne det, de efterspørger. Problemet er bare, at kendskabet til de faglige netværk er for ringe«, siger Hanne Birgitte Jørgensen.

Uafhængighed er vigtigt

Emnet overenskomster og arbejdsforhold har fået større interesse de senere år. 89 procent af læserne siger, at de har interesse i dette emne, og 58 procent kalder denne interesse for »stor«. Tallet er steget, hvis man sammenligner med 2012, hvor den seneste læserundersøgelse blev foretaget.

Læserundersøgelsen

Scharling Research har interviewet 400 læsere telefonisk i perioden 20. oktober til den 9. november 2014. I alt 521 blev forsøgt kontaktet, hvor de 121 ikke havde mulighed for at deltage. Svarprocenten er derfor på 76,8. Respondenterne er ringet op ud fra et tilfældigt udtræk fra Lærerforeningens medlemsregister. Dele af spørgeskemaet er identisk med tilsvarende undersøgelser, der alle er foretaget af Scharling Research med varierende intervaller siden 1994.

Af undersøgelsen fremgår desuden, at mænd generelt bruger længere tid på at læse Folkeskolen end kvinder, og at jo ældre læserne er, desto længere tid bruger de på at læse det enkelte blad. Hent hele undersøgelsen via linket til højre.

Scharling Research, som står bag undersøgelsen, kalder stigningen i forhold til 2012 »bemærkelsesværdig« og peger på, at den sandsynligvis skyldes de store forandringer, som folkeskolen er i gang med.

Samtidig viser undersøgelsen, at flere læsere føler behov for at læse et blad, som er journalistisk uafhængigt af Danmarks Lærerforenings ledelse. 75 procent svarer, at de finder det vigtigt at have en redaktion på Folkeskolen, som har journalistisk uafhængighed. I 2012 var tallet 71 procent, og i 2011 var det 62 procent.

Hanne Birgitte Jørgensen vurderer, at der er en lang tradition for den journalistiske uafhængighed i Danmarks Lærerforening. Spørgsmålet om uafhængighed er vedtaget på en kongres af medlemmerne, og den har ifølge chefredaktøren også opbakning fra formand Anders Bondo Christensen.

Men det betyder ikke, at bladet kun får ros fra læserne. Hanne Birgitte Jørgensen modtager jævnligt kritik fra læsere, som af forskellige årsager ikke er tilfredse med måden, folkeskolen og lærergerningen bliver portrætteret på.

Nogle mener for eksempel, at bladet maler et skønmaleri af den omdiskuterede reform, mens andre mener, at journalistikken er alt for pessimistisk i forhold til livet ude på sko-lerne.

»Min forgænger sagde altid: Hvis du får bank fra begge sider, så har du nok ramt nogenlunde rigtigt«, siger Hanne Birgitte Jørgensen.

Faktum er dog, at selvom halvdelen af læserne læser seks ud af seks numre, bliver der færre, der lige så trofast åbner det seneste nummer, når det kommer i postkassen, viser undersøgelsen.

I 1997 læste 88 procent af læserne med hver eneste gang, men siden er tallet altså faldet støt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ