Debat
Jeg undrer mig …
Kære Christine Antorini
Fra politisk side vedtages en skolereform, der i form og indhold kan begrundes i Hatties forskning og udgivelser fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Herefter skydes den ned, inden den har fået luft under vingerne, med en lov om lærernes arbejdstid, der vanskeliggør succes for reformen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Udfordringen er, at der mangler tid til forberedelse, efterbehandling og udvikling.
Lærernes tid skal i stedet bruges på statusrapporter, årsplaner med læringsmål, ugeplaner med læsemål, teammøder, udvikling og implementering af en stadig stigende inklusion, kurser, temadage, afdelingsmøder, pædagogiske møder, kompetencesamtaler, skole-hjem-kontakt, omsorg for børn i forskellige relationelle aktiviteter og så selvfølgelig undervisning.
Jeg har rigtig svært ved at forstå ønsket om en overdreven institutionaliseret hverdag for børnene.
En hverdag, hvor personalet i folkeskolen har overordentligt svært ved at indfri de gode intentioner i folkeskolereformen, og en skolehverdag, hvor det politiske arbejde bag skolereformen i ringe grad når ud til dem, det handler om: børnene.
Folkeskolen tørster efter næringsgivende væske, hvor der er overensstemmelser mellem de gode visioner og de resurser, der er til rådighed.
Disse resurser er de lærere og pædagoger, der - i øjeblikket - siger deres job op i folkeskolen, er langtidssygemeldte med stress, bryder grædende sammen i undervisningen, eller som resignerer.
Det kunne være rart med en regering og et folketing, der giver udtryk for en erkendelse af, at her er der behov for strukturelle tilpasninger, og efterfølgende sætter handling bag!
Hvad siger du?
Svar fra Christine Antorini
