Arbejdsliv
5   1109

Ghettoskole får ny profil hen over hovedet på ledelse, lærere og skolebestyrelse

Med en international profil vil politikerne i Gladsaxe tiltrække resursestærke familier til Skovbrynet Skole, som får størstedelen af sine elever fra den belastede Værebro Park. Lærerne er enige i, at noget skal gøres, men er chokerede over, at politikerne har vedtaget profilen bag lukkede døre og dernæst har fyret skolelederen.

En skoleleder er blevet fyret, tre medlemmer af skolebestyrelsen er gået i protest, og lærerne frygter for deres job. Det har været nogle af følgerne, siden Gladsaxe Kommune i slutningen af februar pludselig meddelte, at Skovbrynet Skole skal have en ny international profil med vægt på engelsk. Hverken skoleleder, MED-udvalg eller skolebestyrelse har været involveret i beslutningen. Den har kommunens politikere truffet på lukkede møder.

"Jeg var ikke involveret i processen. Ingen på skolen vidste noget, og det er jeg ærgerlig over, for jeg har det bedst med åbne processer. Men politikerne må have haft deres grunde", siger nu tidligere skoleleder Jakob Kaufmann, der har været ansat på Skovbrynet Skole siden 1978, først som lærer, siden som viceskoleleder og i de seneste 16 år som skoleleder.

Artiklen fortsætter under banneret

Nødvendigt at tage et større spring

Indtil for to år siden hed skolen Værebro Skole. Den får 75 procent af sine elever fra Værebro Parken, som er plaget af bander og skudepisoder. Tidligere var 30 procent af skolens elever tosprogede, men det er vokset til 50 procent af de 376 elever.

"Skovbrynet Skole er en fremragende skole, men den tiltrækker ikke tilstrækkeligt med elever, så hvis vi ikke gør noget, vil skolen formentlig dø", siger Claus Wachmann, radikal formand for børne- og undervisningsudvalget i Gladsaxe.

Han forklarer den lukkede proces med, at skolen og kommunen har sat flere ting i værk, uden at det har ændret på elevsammensætningen.

"Somme tider er man nødt til at tage et større spring for at rette op. Vi har flyttet hegnspælene, og nu skal medarbejdere og forældre være med til at fylde rammerne ud. Vi vil helst træffe alle beslutninger i enighed, men diskussionerne, om, hvad der skal til for at rette op på elevtallet, har kørt frem og tilbage i lang tid, uden at det har givet afgørende resultater", siger Claus Wachmann.

Politikerne bygger deres forhåbning om, at en international linje kan tiltrække flere elever, på erfaringer fra andre kommuner.

"Samtidig har vi spurgt de lokale virksomheder, om der er interesse for en skole med en international linje, og det er der. Skovbrynet Skole har villakvarterer med resursestærke forældre i sit distrikt, og dem vil vi gerne have fat i, så skolen både får flere elever og en bedre balance blandt eleverne", siger udvalgsformanden.

Beklagelse har kun kostet kommunen et stykke papir

Lærerne på Skovbrynet Skole er enige i, at noget må gøres for at ændre udviklingen, men de er utilfredse med, at de ikke er blevet taget med på råd.

Lærerne har klaget over, at spørgsmålet om skolens profil ikke blev taget op i MED-udvalget, men selv om kommunen har beklaget, ønsker ingen af de lærere, folkeskolen.dk har talt med, at udtale sig til citat i frygt for at miste jobbet.

"Det har kun kostet kommunen et stykke papir at beklage, men vi ved ikke, hvad der forventes af os. Det kan godt være, at det er en god ide at gøre os til en international skole, men hvad er målet, og hvordan opfylder vi det? Det kan vi ikke få svar på, og det skaber usikkerhed. Desuden havde vi måske foreslået en anden profil, hvis vi var blevet hørt", siger en lærer anonymt.

Usikkerhed en naturlig konsekvens

En anden lærer fra skolen supplerer:

"Vi er gjort motivationsløse og trivselstruede. Vi har med alternative undervisningsformer, video og teater som læringsmiddel, ud af huset-undervisning og masser af bevægelse været en foregangsskole. Nu skal vi droppe alt det, vi har lavet god skole på. Det er utrygt for alle, både forældre og lærere".

Usikkerheden er en naturlig konsekvens af, at lærerne skal være med til at fylde rammerne ud, mener udvalgsformand Claus Wachmann.

"Vi giver skolen en ekstra mulighed for at tiltrække flere elever ved at styrke dens profil, men vi pådutter ikke i alle detaljer, hvordan rammerne skal udfyldes. Derfor opstår der usikkerhed blandt lærerne. Men de havde heller ikke været tilfredse, hvis vi havde fastlagt alt i detaljer", siger han.

Lærere i chok over lederfyring

Lærerne fik ikke kun besked om, at Skovbrynet Skole skal have en ny profil. De fik også at vide, at de skulle gå 100 procent ind for projektet. Ellers kunne de søge forflyttelse.

Lærerne var lammede, så først dagen efter begyndte de at tale om, hvad det egentlig var, kommunen havde sagt. Det blev ikke bedre af, at lærerne blev indkaldt til frikvartersmøde en uge senere. Her fortalte skoleleder Jakob Kaufmann, at han var blevet bedt om at forlade jobbet samme dag.

"Vi var i chok. Jakob har kæmpet for skolen og var vellidt blandt både forældre og lærere. Vi havde slet ikke forestillet os, at han skulle fyres, men de har åbenbart ikke hørt på ham på rådhuset, når han har råbt på hjælp til skolen", siger en lærer.

Det indgår i Jakob Kaufmanns fratrædelsesaftale, at han ikke må udtale sig om, hvorfor han blev afskediget.

"Jeg kan kun sige den begrundelse, vi blev enige om, nemlig at kommunen ikke fandt, at jeg var den rette til at føre skolen videre med den nye profil", siger Jakob Kaufmann.

Claus Wachmann ønsker ikke at kommentere fyringen, da der er tale om en personalesag.

Lærere begyndte at spørge til deres opsigelsesvarsel

En uge senere blev stort set resten af ledelsen forflyttet. Det satte for alvor skub i lærernes frygt for, at deres stillinger også var i fare, fortæller Thomas Agerskov, formand for Gladsaxe Lærerforening.

"Jeg fik henvendelser fra flere lærere, som ville vide, hvor langt deres opsigelsesvarsel er. De var bange for at blive fyret, og nogle græd i frikvartererne, så jeg bad skolechefen om at sige til lærerne, at de ikke bliver fyret, og det gjorde han", fortæller Thomas Agerskov.

Claus Wachmann understreger, at der ikke er tale om, at nogen skal fyres.

"Det har vi også slået fast. Men når en skole skal til at arbejde i en anden retning uden at give køb på sin kvalitet, kræver det, at alle er med på at genrejse skolen", siger udvalgsformanden.

Lærerne har skubbet forløbet i baggrunden

Der er faldet mere ro over lærerne, vurderer Thomas Agerskov.

"Nogle vil sige, at det aldrig bliver det samme igen, mens andre tænker, at de må få det bedste ud af det kort, kommunen har spillet. Vores fokus er nu på at få medarbejderne inddraget i den videre proces", siger lærerformanden.

Ifølge en lærer på skolen har de skubbet forløbet i baggrunden.

"I begyndelsen var vi meget frustrerede. Nu resignerer vi lidt og afventer, hvad der kommer til at ske. Lige nu fylder fagfordelingen, de nye arbejdstider, skolereformen og vores fremtidige samarbejde med pædagogerne, for vi er kommet sent i gang, fordi vi var uden leder, indtil der blev konstitueret én".

Ledelsen og skolebestyrelsen er tromlet ned

Beslutningen bag lukkede døre om at ændre skolens profil har også vakt vrede i skolebestyrelsen og har fået tre mangeårige medlemmer til at nedlægge deres hverv. En af dem er Sanne Thorn Jensen, som var formand.

"Jeg har altid været fortaler for folkeskolerne i Gladsaxe, men lokaldemokratiet har spillet helt fallit nu. Ledelsen og skolebestyrelsen er tromlet ned. Brugere og medarbejdere er overhovedet ikke blevet inddraget i skolens udviklingsproces", uddyber hun i Gladsaxebladet.

Lærerne kan godt forstå, at de tre forældre har trukket sig, men synes, det er ærgerligt.

"De har brugt mange timer på bestyrelsesarbejdet. De har blandt andet gået Jehova-runder, hvor de har stemt dørklokker for at få forældre i villakvartererne til at vælge skolen. Det havde været rart at have de tre med i det videre arbejde, men kommunen overholdt ikke de demokratiske spilleregler, så de blev også kørt ud på et sidespor", siger en lærer.

Bestyrelsesmedlemmer tilhører gruppen af efterspurgte forældre

De tre skolebestyrelsesmedlemmer tilhører netop de resursestærke forældre, kommune efterspørger, fremhæver Jakob Kaufmann.

"De er akademisk uddannede, bor i villakvarterer og har stor social forståelse", siger den tidligere skoleleder.

Claus Wachmann kalder det beklageligt, at de tre har trukket sig fra skolebestyrelsen.

"Men sådan er det altid, når en skole skal forandres. Så er der nogle, som vil noget andet. De færreste protesterer imod vores beslutning, men mod processen, men som ansvarlig politiker er man nødt til at træffe beslutninger frem for at lade stå til. Hvis vi ikke gjorde noget, kunne man klandre os for det", siger han.

Så grotesk, at det er dårlig tone at tie

Topstyringen af Skovbrynet Skole har udløst flere indlæg fra vrede borgere i Gladsaxebladet. Selv kommunens pensionerede børne- og kulturdirektør, Bendt Thuesen, har været i blækhuset.

"Normalt skal en pensionist ikke blande sig i udviklingen på sin gamle arbejdsplads. Men forholdene kan udvikle sig så grotesk, at det vil være dårlig tone at tie", indleder Bendt Thuesen, der var børne- og kulturdirektør i 18 år frem til 1998.

Efter at have beskrevet forløbet med udtryk som "uhørt proces" og "overgreb" gør han opmærksom på, at skolen har gjort en fantastisk indsats på integrationsområdet.

"Den har løftet en meget vanskelig pædagogisk opgave. Den har været grænsesøgende - til tider grænseoverskridende - og har skabt respekt, udvikling og fornemme resultater. Hvis denne udvikling skal fortsætte, kræver det et stærkt engageret leder- og lærerteam. Den tillid og frihed, som blev skabt i 70'erne, kan forhåbentlig overleve den nuværende krise".

Lærerne er glade for den støtte, skolen har fået udefra, ikke mindst fordi sagen har bragt dem i en situation, hvor de begyndte at tvivle på deres egne evner.

Kun et år siden at skolen fik en digital profil

Det er ikke første gang, at skolen er udsat for ændringer i et forsøg på at tiltrække flere elever fra resursestærke hjem. For et par år siden skiftede skolen navn fra Værebro Skole til det mere idylliske Skovbrynet Skole i forbindelse med, at skoledistriktet blev udvidet til at omfatte flere villakvarterer. Men her er der tradition for at vælge Bagsværd Kostskole, så det har ikke ændret det store på elevsammensætningen.

Op til dette skoleår gik man et skridt videre og indførte en digital profil, som betyder, at alle elever og lærere har fået iPads. En beslutning, skolen selv var med til at træffe sammen med kommunen.

"Vi driver en teaterskole som fritidstilbud, og den tiltrækker mange børn og unge udefra, så hvis vi selv skulle have valgt en profil, havde vi nok satset på det musiske og kreative. Men vi gik ind i arbejdet med den digitale profil, fordi mange af vores forældre er et stykke fra den digitale verden", fortæller daværende skoleleder Jakob Kaufmann.

Trekvart år er kort tid at give en ny profil

At politikerne efter blot trekvart år besluttede at supplere den digitale profil med en international, forstår den tidligere skoleleder ikke.

"Trekvart år er utrolig kort tid. I ledelsen havde vi talt om, at det ville være fint, hvis vi kunne stabilisere andelen af tosprogede elever på 50 procent og måske få den ned i løbet af ti år, men det havde politikerne åbenbart ikke tid til at vente på", siger Jakob Kaufmann.

Claus Wachmann er enig i, at trekvart år ikke er lang tid.

"Vi kunne godt have valgt at se tiden an, men vi vil ikke risikere at komme for sent med at bringe skolen på ret køl", siger han.

Svært at konkurrere med kostskolen i Bagsværd

Jakob Kaufmann er enig i, at skolen har brug for at få ændret sin sociale sammensætning.

"Det har jeg kæmpet for i alle årene som skoleleder, men som skole er man nødt til at have fokus på de elever, man har, og i 2010/11 var vi blandt landets højst scorende skoler på undervisningseffekt. Skolen ligger stadig højt på den skala, men det får ikke resursestærke forældre til at søge skolen", siger Jakob Kaufmann.

Det er svært at konkurrere med kostskolen i Bagsværd, erkender Claus Wachmann.

"Der er forældre fra villakvartererne, som vælger Skovbrynet Skole til deres børn, og med yderligere tilbud tror vi på, at vi kan få flere fra skoledistriktet til at vælge skolen til. Jeg forventer ikke, at det strømmer ind med elever fra andre skoledistrikter. Vi skal først og fremmest have fat i de elever, som bor i skoledistriktet. Vi tror på, at skolen har nogle kvaliteter, som er værd at bygge på. Ellers kunne vi lige så godt lukke den som følge af det faldende elevtal", siger Claus Wachmann.

Burde have meldt bedre ud

Claus Wachmann fortryder, at politikerne ikke har været bedre til at melde ud, at de har truffet beslutningen om den internationale linje for at hjælpe skolen.

"Vi vil hjælpe skolen til at blive en stærk skole med et solidt elevgrundlag, men det har vi ikke fået udtrykt klart nok", siger Claus Wachmann.

Ingen af de lærere, folkeskolen.dk har talt med, har ønsket at udtale sig til citat i frygt for at miste jobbet. Folkeskolen har valgt at lade lærerne i denne artikel optræde anonymt. Redaktionen kender lærernes identitet. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ