Forskning Læsning
1   847

Danske lærere ikke optaget af at følge elevernes læseudvikling

Danske lærere lægger betydeligt mindre vægt på at monitorere deres elevers læseudvikling end lærerne i de øvrige nordiske lande, viser en ny analyse af den internationale læseundersøgelse Pirls. Forskerne bag undersøgelsen tror på, at klarere nationale retningslinjer for undervisningen gør en forskel.

DPU-læseforskerne Louise Rønberg og Jan Mejding har set på målene for læseundervisning i 4. klasse i forskellige lande og på lærernes egne besvarelser i Pirls' spørgeskemaundersøgelse om læseundervisningen. De finske læseplaner er langt mere udførlige end de øvrige landes i deres beskrivelse af, hvad for eksempel "god læseforståelse" vil sige.

"Her forklares det, at det for eksempel betyder, at eleverne skal kunne forudsige indhold og struktur i en tekst, adskille hovedemner fra sekundære emner, stille spørgsmål, tage noter og drage konklusioner", fortalte Louise Rønberg, da hun og Jan Mejding præsterede deres resultater på en fællesnordisk konference i Oslo tirsdag.

Færre romaner i Finland

De har også set på, hvilke tekster lærerne beder deres 4.-klasser om at læse. En tredjedel af de svenske, norske og danske lærere har romanlæsnng som en nærmest daglige aktivitet, mens finske elever kun meget sjældent læser lange bøger med kapitler i 4. klasse. Til gengæld læser 71 procent af de finske elever faglitterære informationstekster i det daglige mod kun 14 procent af danske elever - formentlig fordi finske klasselærere i de yngre klasser har eleverne i alle fag og derfor ser deres behov for at lære at læse og forstå fagtekster, mens dansklærerne ikke ser, hvordan eleverne klarer læsningen i andre fag.

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge spørgeskemaerne beder nordiske lærere meget sjældnere end for eksempel engelsktalende lærere deres elever om at sammenligne tekstindhold med tidligere læst stof, om at forudsige, hvad der nu vil ske i historien, uddrage generaliseringer, perspektivere, beskrive tekstens stil og struktur eller fastslå forfatterens intention.

"Tilsyneladende lægger nordiske lærere lægger mindre vægt på avanceret læseforståelse", siger Jan Mejding. "Men det kan også være, de bare ikke bruger de ord, der er i spørgeskemaet, fordi de netop ikke står i læseplanen".

"Kun halvdelen af danske lærere lægger stor vægt på at følge deres elevers læseudvikling - det er langt færre end de øvrige nordiske lærere. Det samme gælder læsetest i klassen", fremhæver Jan Mejding og påpeger, at de finske mål for læseundervisningen virker mere forskningsbaserede mål og indhold i læseundervisningen. "Det kunne være en mulig forklaring på de konsistent bedre finske læseresultater i alle de internationale undersøgelser".

"Højtlæsning er højere prioriteret i Finland end i Danmark, og højtlæsning har betydning for at opnå den flydende læsning, som er en forudsætning for god læseforståelse. I Danmark har man i stedet valgt at satse på de såkaldte læsebånd, som er en god måde at få læst på, men som ikke giver læreren mulighed for at følge med i, hvordan elevens fluency udvikler sig", siger han.

Forbedring er mulig

Jan Mejding kalder det meget bekymrende, at danske lærere lægge så lidt vægt på den formative evaluering i form af læsetest mv.

"Men det er virkelig noget, man kan forbedre", siger han og understreger, at det kan lade sig gøre at ændre læreres praksis og forbedre elevernes resultater:

"Danmark var første gang med i en intenational undersøgelse i 1991 og klarede sig meget, meget dårligt - på niveau med Trinidad og Tobago! Vi havde jo forventet verdensklasse, så der blev en lang diskussion, og gradvist blev læseplanerne ændret. Det tog 10 år, men så var Pirls-resultaterne også løftet svarende til et helt skoleårs forbedring. Så det kan gøres", understreger han og er overbevist om, at en af måderne at løfte undervisningen på er ved at diskutere de nationale mål og give lærerne klare retningslinjer for, hvordan de forventes at undervise i deres fag.

Læs hele rapporten 'Northern Lights on Timss and Pirls 2011' ved at følge linket til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.106 andre er allerede tilmeldt