Forskning Kina
2   1297

Forskere: Nordiske lærere formår ikke at engagere

Østlig kultur ramlede sammen med vestlig, da uddannelsesforskere mandag mødtes i Oslo for at analysere på, hvad man kan lære af de nordiske resultater i Pirls- og Timss-undersøgelserne. Såvel østeuropæisk som østasiatisk uddannelseskultur er tilsyneladende mere effektive, når det handler om at skabe testresultater.

Undervisning er et spørgsmål om kultur. Derfor har to islandske forskere set på undervisningskultur og elevresultater i forskellige landegrupper. Ifølge dem er østeuropæisk lærerkultur mere engagerende og mere samarbejdende end lærerkulturen i Norden, og samtidig rykker østeuropæiske elever hurtigere i Pisa.

Ragnar F. Ólafsson fremlagde resultaterne på en konference i dag i Oslo, men blev skarpt modsagt af politisk rådgiver i den norske lærerforening Utdanningsforbundet Roar Grøttvik, som blandt andet påpegede, at de østeuropæiske lande fortsat klarer sig markant dårligere end de nordiske lande i både Pisa, Pirls og Timss.

De to islandske forskere har sammenstillet lærer-spørgeskemabesvarelser fra OECD's Talis-undersøgelse, den internationale læseundersøgelse Pirls fra 2006 og læse-, matematik- og naturfagsundersøgelserne Pirls og Timss fra 2011 med elevernes fremskridt i Pisa-undersøgelserne siden 2000.

"Der er en kultur af observation, feedback og forbedring, og østeuropæiske lærere og skoleledere går i langt højere grad ind og observerer læreres undervisning. De østeuropæiske lærere får mere ud af den feedback, de får fra deres ledere, og denne feedback bruges til at lægge en uddannelsesplan, hvorimod mange veslige landes lærere oplever, at sådan en uddannelsesplan kun er til af bureaukratiske årsager", sagde Ragnar F. Ólafsson.

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne skal selv skabe viden

I de nordiske lande afviser man ideen om, at det er vigtigt at undervise i fakta, og at eleverne har brug for klare svar, sagde han.

"Spørgeskemaerne viser, at de vestlige lande har flere computere til rådighed, lærerne har mindre kommunikation med andre lærere, og eleverne læser flere bøger efter eget valg. I Østeuropa bliver eleverne i højere grad bedt om at pespektivere læsestof til tidligere læst stog og egne erfariger, og matematiklærere bederoftere elever om at forklare, hvordan de er nået til et givet resultat".

De østeuropæiske lærere får mere efteruddannelse, de giver flere lektier for og følger i højere grad op på, om lektierne er lavet, de bruger flere skolebøger og har mere højtlæstning, tilføjede den islandske forsker.

"Vesteuropæiske lærere opsummerer sjældnere dagens lektion og har sjældnere møder med forældrene", sagde Ragnar Ólafsson og opsummerede, at undervisningen i de østeuropæiske lande tilsyneladende er mere engagerende, og at de samtidig har haft større fremskridt i Pisa - uden at der nødendigvis er en årsagssammenhæng.

Norsk kritik af analysen

Utdaningsforbundet var blevet bedt om at kommentere, og politisk rådgiver Roar Grøttvik var stærkt kritisk:

"Når jeg kigger på Timss-spørgeskemaet, så ser jeg spørgsmål, som kan være besvaret forskelligt afhængig af, hvad lærerne i de pågældende lande opfatter som normen i deres eget land", sagde han. 

"Vi måler det, der kan måles, ofte meget basale færdigheder - jo simplere spørgsmål, desto højere validitet og troværdighed. Det er udfordringen i både nationale og internationale test, og hvis vi ikke anerkender det, risikerer vi ende som i USA hvor store afgørende beslutninger i uddannelse tages på baggrund af simple multiple choice-test".

"Hvis vi antager, at resultaterne viser reelle forskelle på lærere i øst og vest, hvorfor klarer øst sig så så meget dårligere i Pisa?", spurgte han og pegede på, at næste alle lande faktisk havde tilbagegang i den seneste Pisa-undersøgelse.

"Hvis denne tilbagegang faktisk er mindre i øst end i vest, kunne det skyldes alle mulige andre forandriger efter murens fald - eller New pulic Management-inspirerede ændringer i vest".

Lærerstyring og aflyste fly i øst

Kulturforskelle var også kernen, da Hong Kong-professor Frederick K.S. Leung tog et asiatisk kig på de nordiske landes resultater i de internationale undersøgelser særligt i matematik, som er hans felt.

Der findes en enkelt af de store internationale undersøgelser, der ikke kun har kigget på elevresultater og stillet spørgeskemaspørgsmål, men også kigget direkte på undervisningen. I 1999 videofilmede man over 600 matematiklektioner i forskellige lande, dog ikke de nordiske.

Videooptagelserne blev beskrevet i tekstform, så internationale eksperter kunne analysere dem uden at kunne se, hvilket land de stammede fra. Analysen viste, at:

"Hong Kong har mest klasseundervisning. Læreren taler langt det meste af tiden, og eleverne taler ikke ret meget. Eleverne løser mest opgaver i henhold til procedurer, opgaverne har sjældent relevans til det virkelige liv, og eleverne har stort set ikke lov til selv at vælge problemløsningsmetode", forklarede Frederick Leung.

"En stor del af undervisningen var på højt matematisk niveau i forhold til elevernes alder, og i forhold til de øvrige lande blev der i høj grad udledt ræsonnementer af opgaverne - det fandt stort set ikke sted i flere af de andre lande. Lektionerne var næsten 100 procent sammenhængende, dvs der var sammenhæng fra den ene del af lektionen til den næste - alt andet ville være utænkeligt for en Hong Kong-lærer, men det gjaldt bestemt ikke i alle de andre lande. Eksperterne bedømte undervisningen som temmelig engagerende - de have jo ikke set videoen, så de vidste ikke, om eleverne faktisk var engagerede - og de bedømte en stor del af undervisningen til at være af høj kvalitet".

Men for Frederick Leung ligger hovedforskellen i forskellen mellem konfutsiansk østasiatisk kultur og den vestlige kultur:

"Kina indførte nationale eksaminer i 587 før vor tidsregning, vi har en eksamenskultur, der lægger stor vægt på uddannelse og flid. Jeg ved ikke, om I er klar over, at ved den årlige universitetsoptagelseseksamen i Korea er der en lytteforståelsesøvelse, som selvfølgelig kræver ro. Det betyder, at man aflyser alle fly i Korea i det tidsrum!", sagde han og påpegede, at asiatiske lærere er uddannet på samme niveau som nordiske og sagtens kunne give eleverne en meget mere varieret undervisning, men de arbejder bevidst med en pædagogik, der skaber resultater. 

"Drastiske forandringer i uddannelsespolitikken bør ikke gennemføres, før man undersøgt alt dette grundigt", understregede professor Leung.

"At dømme ud fra internationale undersøgelser som Pirls og Timss uden at tage hensyn til kultur vil være skadeligt".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.791 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.932 andre er allerede tilmeldt