"Hvis vi nu synes, at det kunne give god mening at sidde på skolen 40 timer om ugen, fordi det giver bedre undervisning. Så ville det ikke være et problem. Jeg sad også gerne oppe i et træ og forberedte mig, hvis jeg synes, der var kvalitet i det", siger Janne Møller Petersen, da Folkeskolen i anledning af et-året for lockouten spørger hende til hendes forventninger til næste skoleår.

"Jeg har et åbent sind og håber da, at jeg bliver positivt overrasket. Jeg synes, at vi som kollegaer opbyggede et godt sammenhold under lockouten. Det kan vi forhåbentlig bruge næste år", tilføjer hun. Men Janne Møller Petersen er blandt andet utryg ved udsigten til at skulle være tilstede fuld tid på skolen.

"Den fulde tilstedeværelse vil ødelægge min fleksibilitet, hvilket jeg er dybt bekymret over. Jeg kan ikke undvære fleksibilitet i forhold til min planlægning og mit samarbejde med forældrene om børnene", siger hun. På samme måde har hun brug for at kunne forberede sig fleksibelt til undervisningen.

"Forberedelsen kommer jo ikke i lige store størrelser hver uge. Den kommer jo i bunker og både efterbehandling og differentiering af min undervisning kræver meget tid. Jeg kan ikke se, hvor jeg skal finde den tid næste år. En time ind midt imellem noget andet midt på dagen, det går ikke."

"Vi mangler afklaring"

Frustrationen over ikke at vide præcis, hvordan hverdagen kommer til at se ud fra næste år, er også stor blandt Janne Møller Petersens kollegaer på Ørkildskolen i Svendborg, fortæller hun.  

"Både personalet og vores ledere knokler for at implementere og finde fodfæste i reformen og arbejdstidsloven. Men vi mangler en afklaring i Svendborg Kommune og så er det udsigten til, at arbejdsvilkårene ændrer sig drastisk og til det dårligere, der frustrerer".

Da Folkeskolen i april sidste år lagde vejen forbi Krøyers Have i Svendborg, hvor Ørkildskolens lockoutede lærere stod i samlet flok og demonstrerede deres undervisningsvilje, var Janne Møller Petersen lærergruppens tillidsrepræsentant. I det forgangne år har hun besluttet at neddrosle det fagpolitiske arbejde for i stedet at få mere tid til at undervise.

Lockout-tv: Ziegler-brillen sælger ikke

"Det var hårdt at være lockoutet og frustrerende ikke at blive hørt. Til gengæld var det dejligt at komme tilbage og undervise. Det elsker jeg. I løbet af året fandt jeg så ud af, at jeg meget hellere ville bruge tillidsrepræsentanttimerne på at undervise."