Debat

Svar til Christine Antorini

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skader på børnene?

Det konkrete svar på, hvad der vil skade kreativitet og demokrati hos kommende generationer, er, at det vil ske, hvis Folketinget beslutter, at skolerne skal måles på, om 80 procent af eleverne klarer sig godt i de nationale test i læsning og regning, og hvis der skal være »videns- og færdighedsmål« efter hvert klassetrin.

Diskussionen handler ikke om, hvorvidt eleverne skal blive dygtigere, og om vi skal gøre de socialt betingede forskelle mindre. De mål er alle - især lærere - meget enige i. Diskussionen handler om, hvorvidt vi når de mål, hvis vi fokuserer så snævert, som lovforslaget lægger op til.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

»Gør ikke som os«, lød det fra den britiske professor Diane Reay i et interview i Politiken den 9. november 2013 om de dyrekøbte britiske erfaringer. Hun advarer, på baggrund af det faldende faglige niveau hos de britiske elever, mod at indsnævre vurderingen af skolens resultater til konkrete testmål i læsning og regning - interviewet blev bragt på politiken.dk dagen efter.

Eleverne skal også blive dygtigere til at læse og regne - og derfor kunne man med fordel lade sig inspirere af DLF's læseprojekt, som styrkede lærernes viden om faglig læsning i alle fag. Resultaterne var forrygende, og det handlede ikke blot om at kunne læse og regne i de nationale test, men om at blive god til at tilegne sig viden i fagene.

Christine Antorini spørger, om jeg er uenig i de nye Fælles Mål. Det har jeg ingen forudsætninger for at svare på, for ingen må få indblik i arbejdet med ændringerne af Fælles Mål. Men jeg ved, at de, uanset indholdet, risikerer at blive en tjekliste for læreren, hvis de med lovændringen bliver til »videns- og færdighedsmål«.

Socialdemokraterne kæmpede i 2002 for at undgå den slags mål. Det var med god grund, for med centralt fastsatte læringsmål mister vi noget værdifuldt i vores nordiske demokratiske skoletradition. Her sætter lærer, elev og elevens forældre i fællesskab de læringsmål, som er vigtige for elevens læring, ud fra de brede mål, som Folketinget har sat for undervisningen. Nu vil Folketinget - langt væk fra skolens hverdag - sætte læringsmålene, og så risikerer vi at overse det nye og uventede potentiale hos den enkelte elev, som ville blive opdaget i det lokale samarbejde, hvor læreren kender eleven.

Dorte Lange, næstformand i DLF

Dorte Langes svar er skrevet før offentliggørelsen af udkast til Fælles Mål.