Forskning Nationale test
17   959

Adaptive test er dyre – og dårlige for lærerne

Som det eneste land i verden har Danmark et nationalt testsystem for hele folkeskolen, der bygger på det såkaldte adaptive princip. I en evaluering af princippet påpeger professor Peter Allerup, at det giver de svage elever en tryggere og rarere testsituation. Men at adaptive test er langt dyrere end almindelige test og gør det meget, meget sværere for lærerne at bruge testresultaterne fremadrettet.

Når en lærer har gennemført et undervisningsforløb og efterfølgende giver eleverne enten en hjemmelavet test eller en test, der er udviklet til det undervisningsmateriale, klassen har arbejdet med, så kan læreren umiddelbart gå ind og se, hvor der er enkelte elever, der har problemer, og om der eventuelt er opgaver, som store dele af klassen svarer forkert på.

Men i de nationale test betyder det adaptive princip, at eleverne har fået vidt forskellige opgaver. I stedet for et overblik over, hvem der har svaret rigtigt og hvem, der har svaret forkert, får læreren en tilbagemelding på, hvor godt eleverne har klaret sig inden for de enkelte såkaldte profilområder. Sammenfattende viser evalueringen da også, at lærerne hovedsageligt bruger testene til at skabe overblik og få bekræftet, hvad de egentlig allerede vidste om elevernes niveau - ikke til direkte at ændre undervisningen generelt eller i forhold til enkeltelever. Lærerne kan godt klikke sig ind på hver enkelt elevs besvarelse af hver enkelt opgave, men det kan altså dreje sig om 28 elever gange 20-30-40 forskellige opgaver.

Artiklen fortsætter under banneret

Lærernes handleredskaber ofret 

"Man har i den grad ofret lærerens handleredskaber til fordel for ønsket om 'feeling good', altså den psykiske gevinst ved, at alle elever oplever, at de kan svare på mange af opgaverne", siger Peter Allerup.

Den anden hovedfordel ved adaptive test er, at der skal færre opgaver til for at få en statistisk valid bedømmelse af eleverne. Men eftersom eleverne enten bare bliver siddende og besvarer flere opgaver, selvom systemet har meddelt, at eleven kan bedømmes korrekt - eller bliver sendt uden for klassen for at holde fri, ind til timen er forbi - så mener Peter Allerup ikke, at den fordel faktisk høstes. Til gengæld  medfører det adaptive princip den kæmpe ulempe, at op mod halvdelen af de udarbejdede opgaver må kasseres, fordi de ikke lever op til den såkaldte Rasch-analyse, der skal sikre, at forskellige opgaver kan sammenlignes på den samme skala. Forkastede opgaver, eller opgaver, der ønskes ændret - også selvom det bare er små sproglige ændringer - skal igennem en ny opgaveafprøvning.

Arbejdet med udvikling af en opgave fra første udkast til den indlemmes i opgavebanken tager ca. et år og koster mange resurser i form i ministeriet, i Uni-C, køb af eksterne eksperter til at udvikle og kvalitetssikre opgaverne samt elev- og lærertid til at gennemprøve opgaverne på skoler.

"Jeg kunne godt forestille mig, at man skruede ned for det adaptive princip, men bevarede modellen med en opgavebank, som sikrer, at man kan sammenligne resultaterne fra år til år", siger Peter Allerup.


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen