En halv milliard kroner. Så meget satte regeringen i 2011 af til at fremme it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Ifølge aftalen skal hovedparten af puljen gå til indkøb af digitale læremidler, men i første omgang har det været nødvendigt at bruge en del af puljen på andre tiltag, fortæller Caroline Lillelund Lindved, leder af Sekretariat for it i folkeskolen under Uni-C.

De første to år er 130 millioner kroner gået til indkøb af læremidler, mens et »væsentligt beløb« er gået til at etablere digitale demonstrationsskoler, en effektmåling af digitale læremidler, fire igangværende forskningsprojekter og endelig et forberedende arbejde med at få stablet et samarbejdsforum på benene.

Skæve vinkler og brobygning

Meningen med samarbejdsforummet er at få skabt sammenhæng i arbejdet med udarbejdelsen af fremtidens digitale læremidler, fortæller Caroline Lillelund Lindved.

»I dag har vi en dialog med branchen, forlag og forskere separat. Nu vil vi gerne have, at hele området sætter sig sammen og diskuterer, hvordan fremtidens digitale læremidler skal se ud«, siger hun.

»Vi vil også gerne have nogle flere skæve inputs. Det er i Danmark ofte de samme, der diskuterer det her på konferencer og så videre. Med samarbejdsforummet vil vi gerne have nogle flere profiler ind i debatten. For eksempel computerspilsudviklere«.

Rapport: De første støttekroner er gået til trænings-programmer

De fire forskningsprojekter og de 21 digitale demonstrationsskoler, der blev udvalgt i starten af september, skal kvalificere arbejdet med it i folkeskolen og hjælpe med at udbrede de gode eksempler.

Meningen med effektmålingen, der udkom i august og er udarbejdet af forskerne Jeppe Bundsgaard og Thomas Illum Hansen, er at få mere viden om, hvilke typer digitale læremidler der virker. Muligvis med henblik på en justering af de kriterier, der gør digitale læremidler tilskudsberettigede.

»Men der skal bygges bro fra en forskerverden, der arbejder med nogle definitioner og begreber, der ikke giver mening på lærerværelserne. Det er næppe ord som praksisstilladserende læremidler, lærerne bruger, når de snakker om, hvilke digitale læremidler der virker. Det handler om at finde en model og nogle kriterier, der er i øjenhøjde med brugerne«, siger Caroline Lillelund Lindved.

Nye tilskudskriterier på vej

Kriterierne for tilskud til indkøb af digitale læremidler blev justeret imellem første tilskudsrunde i 2012 og anden runde i 2013. Kravene til læremidlernes interaktivitet blev højnet, og fra kun at dække fire fag kan man nu søge tilskud til læremidler i alle folkeskolens fag.

Også i tredje runde, der begynder i januar 2014, forventes kriterierne at blive yderligere justeret, fortæller Caroline Lillelund Lindved.

»Tænkningen hos os er en trappetænkning. Både i forhold til hvordan kriterierne udvikler sig og i forhold til det marked, vi spiller op imod. Det er et spørgsmål om at finde en balance i detaljegraden af kriterierne, og så at der er en modenhed både i markedet og i forhold til anvendelse«, siger sekretariatslederen, der påpeger, at sporene fra tidligere projekter skræmmer. Her blev der udviklet dyre materialer uden at tage højde for efterspørgsel.

»Tanken er jo, at det skal drives af brugerne - af lærerne og eleverne i den daglige undervisning. Der er ingen, der er interesserede i, at læremidlerne bliver indkøbt, men ikke bragt i spil«, påpeger Caroline Lillelund Lindved.

Endnu er det for tidligt at sige noget om, hvilke kriterier fremtiden eventuelt måtte bringe. Dog kan man få en ide om retningen ved at se på udmeldingerne i forhold til seneste udbudsrunde.

»I foråret stillede vi en række krav, men vi gav også nogle anbefalinger. De skulle gerne være et pejlemærke, i forhold til hvilke emner vi er ved at kigge på, som måske kan føre til nogle krav«, siger Caroline Lillelund Lindved.

Ikke slut med understøttende projekter

Det er heller ikke slut med at sætte projekter i værk, der kan understøtte anvendelsen af de digitale læremidler, som størsteparten af puljen skal gå til indkøb af.

»Der er områder, der ikke er dækket af de initiativer, der er sat i gang. Skal vi se på lærernes kompetencer? Skal vi igangsætte initiativer, der fremmer, at vi får et fælles sprog om digitale læremidler? Hvad vil kvalitet i digitale læremidler egentlig sige? Skal vi have en form for læremiddeltjek?« opremser Caroline Lillelund Lindved og fortsætter:

»Der er mange, der beskriver, at det kan være en jungle at finde rundt i de digitale læremidler. Der kunne det jo være spændende at kigge på, om vi skal tænke i nogle guide-lines eller kategorier«.

Selvom listen over mulige understøttende tiltag er lang, regner Caroline Lillelund Lindved med, at andelen af årlige støttekroner til indkøb af digitale læremidler vil være støt stigende. I 2012 var der 50 millioner kroner til indkøb af læremidler, og i 2013 steg tallet til 80 millioner kroner.

»Vi er aftalebundet til, at hovedparten af pengene skal gå til digitale læremidler. De 50 millioner og 80 millioner kroner er udtryk for en udvikling, som helt klart vil fortsætte. Det vil sige, at det over fire år bliver et beløb i størrelsesordenen 350-375 millioner kroner, der bliver brugt på digitale læremidler«, siger hun.