Dansk Skoleidræt foresiller sig, at den understøttende undervisning kan være en mulighed for at motorisk træning med elever, der har brug for en bedre motorik for at kunne udvikle sig i skolens øvrige fag

Idrætslærere: Lærerne skal have ansvaret for motion i skolen

Idrætslærernes forening Dansk Skoleidræt glæder sig over, at faget idræt ikke længere skal stå som eneste fag uden afgangsprøve eller karakterer. Og idrætslærerne er også glade for, at der lægges op til meget mere motion og bevægelse i skolen med inddragelse af lokale idrætsforeninger – men det skal være på lærerens initiativ.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Skoleidræt understreger, at læreren ikke kun bør være involveret i at planlægge den nye understøttende undervisning, men også i at gennemføre den.

"Vi ser lærerne som garanter for, at den understøttende undervisning får den ønskede rolle i forhold til de formulerede mål. I relation til idræt ser vi gerne, at idrætsforeninger og lignende involveres i den understøttende undervisning - eller i den daglige motion og bevægelse - men ansvaret for planlægning og afvikling bør ligge hos lærerne, der således bevidst har tilvalgt et samarbejde/partnerskab, som kan være med til at opfylde målene for idræt eller andre undervisningsmål", skriver Dansk Skoleidræt i sit høringssvar til udkastet til ny folkeskolelov.

DLF: Reformen skal handle om den bedst mulige undervisning

Idrætslærerne læser folkeskolereformen sådan, at den nye understøttende undervisning, herunder lektiehjælpstiden, også kan handle om at fremme den enkelte elevs forudsætninger for at kunne modtage undervisning - herunder at styrke elevernes sundhed, trivsel og motorik og sætte særligt ind over for elever med særlige behov.

Dansk Skoleidræt forestiller sig, at interesserede idrætslærere får mulighed for at efteruddanne sig som idræts- og bevægelsesvejledere, så de kan fungere som vejledere for skolens øvrige lærere med den nyeste viden om idræt, motion og bevægelse.

Læs mere

De faglige foreningers høringssvar