Anmeldelse Inklusion
3   397

Superinspirerende om inklusion

Sigt efter månen. Hvis du fejler, er du sikker på, at du i det mindste lander blandt stjernerne.

Inklusion i skolen

Fakta


Titel
Inklusion i skolen

Forfatter
Kitt Boel, Stine Clasen, Birgitte Kornerup Jørgensen, Peter Westenholz

ISBN
9788777068799

Pris
298

Sider
194

Forlag
Dansk Psykologisk Forlag

Dette er en rigtig lækker og delikat bog, med en flot opbygning af cases, teori og praksisøvelser.

Artiklen fortsætter under banneret

Bogens kerne er antagelsen, at inklusion vil kunne fremmes, hvis der udvikles reflekterende praktikere, som har redskaber til at videndele og indgå i reflekterende fællesskaber med sig selv og andre. Et vigtigt og nyttigt budskab i en tid, der kalder på forandringer og nytænkning i folkeskolen.

Bogen henvender sig til lærere og pædagoger, ledere og konsulenter, særligt dem, der er interesseret i professionsudvikling i særdeleshed og specifikt i forhold til inklusion.

De fire forfattere har formået at samle bogen i et fælles udtryk, der får læserne til både at trække på smilebåndet, være tænksom og få lyst til at smøge ærmerne op og komme i gang – den stråler af fællesskab.

Forfatterne beskriver Aarhus Kommunes projekt ”Folkeskolernes Fællesskaber”, og med dette som springbræt introduceres de forskellige kompetencer, der er hjælpsomme i arbejdet med at skabe en mere inkluderende folkeskole, end vi har nu.

I 2010 udarbejdede Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning en rapport om, hvilke faktorer der har afgørende betydning for elevers læring. Man fandt blandt andet frem til, at relationskompetence, klasserumsledelses- og didaktisk kompetence er helt essentielle i denne sammenhæng. Forfatterne til denne bog tilføjer desuden et stærkt forældresamarbejde og en kæmpe stor portion kreativitet og nytænkning som helt fundamentale elementer i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Som en overordnet ramme anbefales en uærbødighed over for egen og samt et åbent sind.

Ydermere beskrives det, at det er vigtigt at forfine en reflekterende, undrende, nysgerrig og spørgende kompetence, hvis projektet om inklusion skal lykkes.

Hvis vi skal gå nye veje i vores pædagogiske praksis, er det at fejle en del af gåturen. Det kræver mod og ikke mindst accept af mødet med det, der er ukendt og svært. Det kan være en stor udfordring, som det er nødvendigt, at vi står sammen om.

Samlet set er bogen rigtig god, velskrevet og gennemarbejdet. Den er superinspirerende og kan fungere for forskellige praktikere og ledere på flere planer. Den kan blandt andet virke som en appetizer for den lærer, der er gået i stå i sit arbejde og synes, at kravene om inklusion er uoverskuelige, eller for teamet, der gerne vil blive bedre til at videndele. Med denne bog som inspirationskilde og rettesnor er det muligt at finde nye værdier i sit arbejde og finde vej og mod til at søge svar på de spørgsmål, der endnu ikke er stillet.

Pointen er, at vi har brug for hinanden i den danske folkeskole, og den enkelte lærer og pædagogs viden og erfaring skal synliggøres i højere grad, således at det kan blive en slags kollektivt guld og hermed en skattekiste for nytænkning.

Denne bog er en kilde til inspiration, hvis man trænger til at få pirret sin nysgerrighed, forstyrret sin forståelse, irriteret sin tankegang eller vækket sin refleksion, og den får absolut vores varmeste anbefaling.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.466 andre er allerede tilmeldt