Kan man dele tal som æbler, spurgte den norske psykolog Olav Lunde

Matematik er et sprog

Tidlig talforståelse – hos 5-årige – er en tydelig indikator for gode karakterer i skolen senere. Derfor er det så vigtigt, at små børn leger med tal. Matematikvanskeligheder kan reduceres meget, hvis små børn lærer at forstå matematiksproget, siger norsk psykolog.

Publiceret
Barnets talforståelse som 5-årig er den vigtigste indikator for en god karakter i matematik senere, sagde psykolog Olav Lunde

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Mit første møde med matematikken" var titlen på den konference, som Forlaget Matematik og Danmarks Matematiklærerforening tirsdag inviterede lærere og pædagoger til i Odense. Og nej, det handler ikke om at få matematikundervisning ind i børnehave og vuggestue, for matematikken er der jo allerede, lød det flere gange undervejs i konferencen.

Børn tæller tidligt, børn sammenligner - hvad er størst og mindst. Børn måler, fordeler slik, og de sammenligner mål i en fodboldkamp eller antal brikker i et spil. De beskæftiger sig med tal og med matematiksproget, fra de er helt små. Det er dét, der skal understøttes af forældre, pædagoger og lærere. Hele tiden.

"Ny forskning viser, at matematikvanskeligheder kan reduceres med op til 70 procent, hvis man målrettet taler om matematik med børnene, bruger det i hverdagen, leger med tal og matematik", sagde Olav Lunde, der er psykolog ved Forum for matematikmestring ved Sørlandets kompetencecenter i Norge.

Han gav et eksempel på en 2. klasse, hvor 12 elever ved en matematiktest havde fejl. Efter en målrettet indsats viste en ny test, at eleverne klarede næste test fejlfrit. Lærerne havde arbejdet med kalender, talt om måned, uge, dag og tid. Eleverne havde fordoblet og halveret, så de var blevet skrappe til at gøre det i hovedet, og de havde arbejdet med elevaktiviteter i stedet for med papir og blyant. Både undervisningmåderne og indholdet i undervisningen var med udgangspunkt i at tale matematik.

"Det handler om at prøve noget andet. At arbejde målrettet med matematiksprog og færdigheder. Når man opdager problemer i elevernes forståelse, må man prøve at arbejde på en anden måde. Det er det, der giver resultat", sagde Olav Lunde.

Kan man dele tal som æbler? "Matematik er naturligt for alle børn, men hvad er så årsagen til at så mange knokler med matematikken", spurgte Olav Lunde.

"Kan man dele tal, som vi deler æbler", spurgte han og delte et æble i to halve.

Hvis man deler 8, får man så to tre-taller? Hvor det ene vender den forkerte vej. Han viste det, ved at dele selve tallet 8 midt igennem. Mange misforstår sproget i matematikken, og mange har angst over for matematik. Omkring 6 ud af 10 studerende på universitetet har matematikangst.

powerpoint fra konferencen

"I en undersøgelse viste man, at den vigtigste indikator for at få god karakter i matematik senere i livet var, at man havde en god talforståelse som 5-årig", siger Olav Lunde.

Alt, hvad der var sket derefter, havde mindre betydning end den talforståelse, barnet havde som 5-årig.

Han fortalte, at hvis 60 procent af en 2. klasse i midten af skoleåret ikke kunne klare en simpel additionsopgave med to én-cifrede tal, så kunne de det ofte heller ikke i slutningen af 2. klasse. Og det er det værste - allerede dér er eleverne stagneret, fordi de ikke forstod det.

Rækkefølgen i læringen er vigtig. Først skal barnet kunne tælle - ikke remse tal op, men rent faktisk tælle. Barnet skal kunne tælle godt for at blive god til matematik. Derefter kommer så talforståelsen, sammenligninger, forståelse af priser og tid, udregning og betaling og så overslagsregning. Et førskolebarn skal kunne læse tal, bruge et-cifrede tal og kunne addere to et-cifrede tal.

"Kan barnet ikke det, vil det ofte få vanskeligheder med matematikken senere. Problemet er ikke så ofte at få nye kundskaber, men mere at få organiseret og brugt det, som barnet allerede ved", sagde han.

Er 37=73 ? Olav Lunde fortalte, at matematik i høj grad er et sprog. Når vi ser eller hører noget, laver vi mentale billeder. Børn laver hele landskaber, når de hører matematikfortællinger, men problemet er, at billederne af og til er forkerte. Når de først er det, bliver det svært at komme videre i rækkefølgen, fordi det ene bygger oven på det næste. Rækkefølgen på ordene i en sætning styrer ofte forståelsen, og det gør rækkefølgen også i matematik.

"a+b=c er det samme som b+a=c. Min matematiklærer sagde, at vi bare skulle tænke på tal i stedet for på bogstaver. Ab=ba. Men 37=73. Nej, den holder ikke. Dér mistede jeg troen på min egen dømmekraft".

Olav Lunde spurgte, hvornår noget er lært. Er det når man har forstået det? Når man har gengivet det? Eller når man kan bruge det i nye situationer? Og ja, det er, når man kan sætte sine erfaringer sammen, forstår det og kan bruge det i nye situationer.

"Konteksten betyder noget. Vi tolker ud fra det, vi ved fra tidligere. Børnene får deres erfaringer fra hverdagssituationer og leg, og derfor er det vigtigt at tælle og lege med tal i hverdagen".

Han fortalte, at mange skolefaglige problemer ofte er resultat af sprogproblemer. Ofte er vanskeligheder med matematik eller dyskalkuli faktisk et sprogproblem - et spørgsmål om kommunikation. Derfor skal læreren variere metoderne, prøve på en ny måde, prøve noget andet - fordi dét måske rammer eleven.