Tankeeksperiment. Lige bag Bjarne Corydon sidder LC's chefforhandler Mariann Skovgaard ved siden af Lærerforeningens sekretariatschef Hans Ole Frostholm. Danmarks Lærerforenings teknikere har sammen med Frie Skolers Lærerforening  leveret den tekniske ballast, hvorpå regeringsindgrebet blev skrevet. Og nu kan de to DLF-teknikere løbende give ministeren gode råd og hjælpe ham med at svare Folketinget ved samrådets lovbehandling.

Tankeeksperimentet virker måske søgt, men er bare virkeligheden vendt på hovedet. Bjarne Corydons to nærmeste rådgiver i de højspændte samråd var ikke fra lærersiden. Til gengæld var han dækket op af vicedirektør Barbara Bertelsen og direktør Niels Gotfredsen, begge fra Moderniseringsstyrelsen, som er friskolelærernes arbejdsgivermodpart. Mens lærerforeningerne ikke fik lov at udfordre regeringens udregninger.

Folkeskolen.dk fik fat på Anders Bondo Christensen fredag aften få timer efter, at regeringens indgreb var blevet ophøjet til lov.

"Jeg har kæmpet siden i går for at prøve at få Lærernes Centralorganisation ind over lovforslaget og de beregninger, der er i det. Det ignorerer man fuldstændig, og vi ved, at KL og Moderniseringsstyrelsen har været inde over - den her lov indeholder alt det, de har arbejdet for hele vejen igennem", siger Anders Bondo Christensen, der kalder forløbet forrykt.

"Barbara Bertelsen og Niels Gotfredsen, som sidder bag Bjarne Corydon igennem de afgørende samråd - det er de to modparter, jeg har haft. Det er Barbara Bertelsen, der har siddet med ved forhandlinger, og da det så snerpede til i Forligsinstitutionen, så mødte Niels Gotfredsen også op", siger Anders Bondo, der er overbevist om, at det er Moderniseringsstyrelsen, der har skrevet udkastet til loven.

Mister mange millioner Anders Bondo Christensen påpegede ved et kort foretræde for beskæftigelsesudvalget, som han fik torsdag aften, at kompensationen på 300 millioner kroner som lærerne blandt andet skulle have for afskaffelsen af 60-års reglen, slet ikke var dækkende for den forhandlingskapital, som lærerne stod til at miste. Han ville have lov til at bringe sine teknikere i spil overfor regeringen.

Bondo til politikerne: Provokerende at LC ikke er blevet hørt

"Jeg blev ved hele dagen igennem med at anmode ove rfor Mette Frederiksen om at få lov til at sende teknikere over, men hun gav mig ikke et svar. Til sidst henviser hun til et svar, Bjarne Corydon har givet i et samråd, som hun ved, jeg ikke overværer", fortæller Anders Bondo Christensen.

Lærerne har kollektivt mistet ejendom med den skæve kompensation, så det kan minde om en ekspropriering, mener Anders Bondo.

"Det er rigtigt mange midler, som vi for eksempel i tidens løb har puttet ind i en arbejdstidsaftale i stedet for lønstigninger. Og nu ignorerer de det fuldstændig. I enhver anden forhandling ville de midler blive frigjort. Jeg fortalte det i går (torsdag, red.), jeg sagde det til udvalget: 'vi vil gerne komme og forklare, hvordan det hænger sammen'", siger Anders Bondo Christensen og kalder det grænseoverskridende, at statsminister Helle Thorning-Schmidt med flere har kaldt indgrebet balanceret.

Årsnorm gør aftalen værdiløs Regeringen har påpeget, at ideen om en arbejdstid mage til de statslige tjenestemænds jo kom fra DLF, og blandt andet derfor har lærerne også fået sat et fingeraftryk i den endelige aftale.

"Vi har på ingen måde ønsket den aftale, men givet udtryk for, at vi nødtvunget kunne gå med til den for at undgå en konflikt. I den forbindelse understregede vi, at det var helt afgørende, at normperioden ikke blev ændret, og at den lokale aftalemulighed ikke blev udhulet. Nu har de fjernet fundamentet - nemlig at man har mulighed for at gøre sin arbejdstid op per måned. Tjenestemændenes aftale er intet værd, hvis man ikke har mulighed for at gøre sin arbejdstid op. Vi har fortalt såvel arbejdsgiverne som folketingsmedlemmerne, at det var helt afgørende for os. Med en årsnorm og signalerne i forhold til den lokale aftalemulighed kunne man ligeså godt give os gymnasielærernes aftale", fortæller Anders Bondo Christensen.

'Konflikt skal koste'

Netop gymnasielærerne endte med en større lønstigning end folkeskolelærerne - og de fik den ved at indgå en aftale, som blev godkendt på trods af, at 85 procent af gymnasielærerne stemte nej til den. Den blev godkendt, fordi gymnasielærernes stemmer kun udgør en lille del af deres forhandlingsfællesskab, Akademikernes Centralorganisation.

"Jeg er sikker på, at de snyder os for hundredvis af millioner af kroner, mens gymnasielærerne fik lidt ekstra", fortæller Anders Bondo Christensen, der mener, at den løsning har sin selvstændige pointe.

"Det man gerne vil vise, er: Det kan ikke betale sig at konflikte. Arbejdsgiverne får deres vilje alligevel, og så bliver man straffet økonomisk. Derimod, hvis man klapper hælene sammen og accepterer, så kan man blive belønnet. Det er et signal, man meget gerne vil sende til de andre fagforeninger, og det er derfor, vi bliver straffet økonomisk", siger Anders Bondo Christensen, der godt er klar over, at det ikke bliver en version magthaverne vil fortælle til offentligheden. Alligevel er han overbevist om, at det er sådan tingene hænger sammen.

"Jeg er ikke i tvivl om, at det er det, de vil have de andre fagforeninger til at se. De vil gerne have gymnasielærerne til at sige: Puh, det var godt, vi indgik en aftale, vi fik da lidt ekstra. Og det er typisk for deres styringstankegang. Det her med at straffe og belønne tror de i den grad på. Jeg synes, at det er en stærkt betænkelig strategi for offentlige arbejdsgivere, men det er da helt uacceptabelt, når det nu er regeringen og Folketinget, der legitimerer strategien ved ensidigt at følge arbejdsgiverne", siger Anders Bondo Christensen. På ét punkt er han dog optimistisk på folkeskolelærernes vegne.

"Selv om lockouten var dybt urimelig, og vi endte med at få det facit, som arbejdsgiverne støttet af politikerne havde besluttet på forhånd, er jeg sikker på, at det trods alt ikke har været helt forgæves. Vi har vores selvrespekt i behold, og vi har klart markeret, at den rå New Public Mangement-tankegang, som arbejdsgiverne med regeringens hjælp nu gennemtvinger, ikke er vejen til bedre undervisning for eleverne. Det giver os trods alt et bedre udgangspunkt for at skabe forbedringer fremover".