Bjarne Corydon fortalte, at regerigen over en årrække vil tilføre skolen fire milliarder kroner, men at et løft af timetallet skal findes via en lærerarbejdstiden.

Corydon: Skolereform afhængig af arbejdstidsaftale

Ziegler, Corydon og Antorini har alle sagt det: Regeringens løft af timetallet kan kun gennemføres, hvis lærerne underviser en større del af deres arbejdstid. Ifølge finansministeren har det været en del af reformen hele vejen igennem.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen har ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) hele tiden sagt det åbent: Hovedelementet i reformudspillet - nemlig løftet af timetallet, der skal sikre eleverne en lang skoledag, kan kun blive virkelighed, hvis den lærerne er sammen med eleverne i en større tid af deres arbejdstid. Altså hvis lærerme underviser en større del af arbejdstiden.

Efter gårsdagens samråd i finansudvalget, hvor Bjarne Corydon blev spurgt om KL og regeringen havde drøftet at lave et lovindgreb. Finansministeren nægtede, at der var en aftale, men ville ikke fortælle om der havde været en drøftelse af et eventuelt indgreb.

Til gengæld lagde han efter samrådet ikke skjul på, at en ny arbejdstidsaftale med lærerne skal bruges til at gennemføre reformen.

"Hvis vi vil have at vores børn skal være mere sammen med deres lærere, og være det på en ny måde, så er det en nødvendig del af det, at man arbejder på en måde og har arbejdstidsregler på en ny måde. Det kan man simpeltehen læse i vores udspil, der er ikke stukket noget ind under stolen", sagde Bjarne Corydon til de forsamlede journalister.

Corydon benægter masterplan om lovindgreb

På linje med Ziegler og Antorini I "Hos Clement" i DR1 tirsdag var KL's chefforhandler Michael Ziegler (K), og Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen gæster. Her bekræftede Michael Ziegler ligeledes, at den nye arbejdstidsaftale var en forudsætning for en reform.

Ziegler blev spurgt: "Regeringen vil ikke kunne gennemføre sin idé om helhedsskolen uden den reform?" Og svarede: "Det er nok rigtigt, ja".

Også børne- og undervisningsminister Christine Antorini har bekræftet sammenhængen mellem mere undervisning fra lærerne og de ambitioner, regeringen har meldt ud i reformen.

"En normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme", skrev Antorini i et svar til Folketinget fra den 22. februar.

Antorini slår fast: Lærerarbejdstid skal finansiere reform

Læs mere

Se "Hos Clement" på DR.dk.