OK13
0   305

Lærerne får tid til forberedelse i nabolandene

Regeringen og KL vil ”normalisere” lærernes arbejdstid. Men hvad er egentlig det normale? Folkeskolen.dk har set på, hvordan lærernes arbejdstid er lagt til rette i de fire øvrige nordiske lande. I alle lan-dene er lærerne sikret en mængde tid, de selv disponerer over til blandt andet forberedelse.

I Finland er det undervisningsforpligtelsen, der er centrum for lærerarbejdstidsaftalen. En lærer har normalt en forpligtelse til at undervise 24 timer om ugen, dog færre timer for lærerne på de ældste klassetrin. Derudover er der afsat 3 timer om ugen til samarbejde med fag- og trinkolleger samt forældre. Lærerne er forpligtet til at deltage i tre efteruddannelsesdage planlagt af arbejdsgiveren på dage uden for elevernes skoletid. Resten af arbejdstiden disponerer læreren selv over til forberedelse, karaktergivning med videre.

"Det minder faktisk om vores A08-aftale, hvor det er også er et loft over undervisningstiden, og så har læreren pligt til at udføre alle opgaver, der følger med undervisningen", siger formand for Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen. Han har ikke hørt om nogen steder i verden, hvor man ikke har særlige arbejdstidsregler for lærerne, som sikrer, at de har tid til at forberede deres undervisning. "Og det er der jo gode grunde til, fordi forberedelsen er nødvendig for at sikre en god kvalitet i undervisningen".

Artiklen fortsætter under banneret

KL-topforhandler Michael Ziegler har ikke undersøgt, om der er lande, der ikke har en sikring af lærernes forberedelsestid, og han er klar over, at en sådan sikring findes i alle de nordiske lande: "Men et land skal jo gå foran", siger han og understreger, at når KL taler normalisering, så er det i forhold til de øvrige kommunalt ansatte, ikke i forhold til lærere i andre lande. "Vi har været optaget af at få de arbejdstidsregler, vi har brug for til at skabe den gode folkeskole, vi ønsker".

 

I Island har lærerne forpligtelse til at undervise 26 lektioner a 40 minutter om ugen i 37 uger om året. I disse uger skal læreren arbejde 42,86 timer - af de timer, der ikke går til undervisning, er 10,67 afsat til forberedelse, 9,14 til andre opgaver, og 5,72 til pauser. 

Sverige har de senere år liberaliseret grundskolen ekstraordinært og har for eksempel decentral løndannelse og friskoler drevet af skolekoncerner. Også lærernes arbejdstid er ændret markant i den retning, de danske arbejdsgivere ønsker at gå. Men selv i Sverige har skolelederen kun råderet over lærerne i 1360 af de 1700-1800 årlige arbejdstimer og kan "kun" disponere over læreren i syv timer om dagen de 194 dage om året, hvor de svenske skoler har undervisning. Og hvis skolelederen er med på det, er der intet til hinder for, at leder og lærer aftaler, at læreren bruger en del af denne tid på at rette stile hjemme i privaten. Det fremgår af den centrale arbejdstidsaftale, at de 1360 arbejdsgiver-styrede timer skal planlægges i et grundskema for den enkelte lærer, hvor der er lagt luft ind til opgaver i relation til undervisningen i form af klargøring af lokaler, samtaler med elever og kolleger, kopiering og så videre. Arrangementer som forældremøder, retning af nationale prøver, efteruddannelse med videre lægges ind som afvigelser til grundskemaet. 

Gordon Ørskov Madsen og Lærerforeningen er åben over for at diskutere mere skemalægning af opgaverne i Danmark. Men Gordon Ørskov understreger, at det er bedre for undervisningen kvalitet, hvis læreren kan lægge forberedelse og efterbehandling til rette mere fleksibelt:
"Når man går hjem med 25 matematikopgavesæt, så er det vigtigt, at lægge nogle timer i at få dem rettet i løbet af et par dage. Ellers kan eleverne ikke huske, hvad de tænkte, da de svarede på en bestemt måde, og det kan være vigtigt for at komme i dialog og finde ud af, hvordan man skal tilrettelægge de næste timer for den enkelte og for klassen. Og når man for eksempel forbereder et stor tvær-fagligt tre ugers projekt, så er der et kæmpestort forberedelsesarbejde og samarbejde med kollegerne op til, men til gengæld ikke ret meget forberedelse under forløbet", forklarer Gordon Ørskov.

I Norge har lærerne såkaldt "selvstændig tid". Antallet af timer, som læreren selv disponerer over til forberedelse, efterbehandling og faglig ajourføring, varierer efter fag og klassetrin, men udgør mellem 23 og 32 procent af lærerens årsværk. Antallet af undervisningstimer per lærer er også fastlagt afhængig af klassetrin. De yngste klassers lærere har den højeste undervisningsforpligtelse - 741 timer om året per lærer. Dette tal er dog nedsat for lærere over 55 år, kontaktlærere (den norske pendant til klasselærerfunktionen) og lærere med en specielt krævende arbejdsfunktion.

Oplysningerne om de nordiske aftaler stammer fra Nordiske Lærerorganisationers Samråd.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ