Tænketanken Cevea efterlyser en debat med fokus på, hvordan man sikrer kvalitet i den danske folkeskole.

Mange undervisningstimer ikke lig med gode Pisa-resultater

Elever, der har mange undervisningstimer, præsterer ikke bedre i Pisa-undersøgelsen, påviser tænketanken Cevea i en analyse i Politiken. Tænketanken efterlyser en debat med fokus på det, der giver kvalitet i undervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er Finland, der topscorer i Pisa-testen og dermed det land, der ofte fremhæves i debatten om den gode folkeskole. Men danske børn får årligt 71 timer mere end børn fra Finland. Det skriver Cevea i en analyse i dagens udgave af Politiken.

"At der skulle være et tydeligt behov for flere undervisningstimer, kan derfor ikke bruges som argument for, at lærerne skal undervise en større del af deres arbejdstid", skriver analysechef i Cevea Jens Jonatan Steen i Politiken.

Analysen tager udgangspunkt i en OECD-rapport, der opgør skoleelevers undervisningstimer per år, og ifølge Ceveas analyse viser den ingen sammenhæng mellem elevernes antal af undervisningstimer og resultaterne i Pisa-testen. For eksempel klarer svenske og franske elever sig lige godt i Pisa-undersøgelsen på trods af, at franske elever har 43,7 procent flere undervisningstimer end svenskerne. Dermed sætter Cevea et spørgsmålstegn efter den ligning, der i den offentlige debat ofte sætter et lighedstegn mellem kvantitet og kvalitet.

Danske lærere underviser mere end finske

Debattens fokus er forkert Den manglende sammenhæng mellem kvalitet og antallet af undervisningstimer betyder i følge analysechefen Jens Jonatan Steen, at debatten omkring folkeskolereformen har det forkerte fokus. Han mener, at der i stedet er brug for en debat om de ting, der rent faktisk garanterer kvalitet og udbytte i folkeskolen, nemlig faktorer som lektiehjælp, mere motion og tolærerordninger.

"Hvis vi skal nå målet om, at alle børn bliver dygtigere, som undervisningsministeren præcist har formuleret det, må vi aldrig sætte lighedstegn mellem kvantitet og kvalitet", skriver Jens Jonatan Steen i Politiken.

Forskere trækker tæppet væk under Antorini