PPR-psykologen: Strukturer ændrer ikke børnenes behov
Med den nye inklusionslov skal PPR bruge mindre tid på visitering og mere ud på skolerne. Men loven ændrer ikke noget i sig selv, siger PPR-psykologernes formand. Der er behov for overordnede krav til samarbejdet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Specialundervisning koster. Og økonomer, jurister og administratorer har per tradition tre svar:
"Det ene er: Vi må ændre lovgivningen, vi ændrer specialundervisningsbegrebet, så det kommer til at omfatte færre. Det ændrer jo ikke børnenes behov. Det andet er: Vi må lave en ny struktur ude i kommunerne. Kommunerne laver nye skolestrukturer, så det brager. Det ændrer jo heller ikke på børnenes behov. Tværtimod, for børn med adfærdsproblemer får endnu større problemer, når de bli-ver underkastet skiftende forhold skole-, klasse- og lærermæssigt. Det tredje svar er: Vi må ændre på styringssystemerne, underforstået at skolelederne skal styre økonomien. Og jeg kan kun sige til de tre svar, at man kan ikke lave forsvarlig inklusion på den måde".
Formand for Pædagogiske Psykologers Forening Bjarne Nielsen er bekymret for debatten om inklusion. Og når undervisningsministeren siger, at PPR med den nye inklusionslov skal have en ny rolle, fordi de ikke længere skal bruge så meget tid på at visitere børn til specialundervisning, og derfor kan hjælpe lærerne ude på skolerne, så er det en alt for generel udmelding, mener han. Siden slutningen af 1980'erne er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) blevet mere og mere forskellig ude i kommunerne. Nogle steder er det en enhed, der har tæt samarbejde med skoler, lærere og sagsbehandlere og hjælper lærerne med konkret sparring i undervisningen. Andre steder venter PPR-folkene på en indstilling fra skolen, går i gang med at undersøge og skriver så en rapport om barnet.
"Der vil være temmelig mange kommuner, som vil bliver stødt over udmeldingen, for sådan har de arbejdet i 20 år. Andre steder skal man først til det. Der er ikke noget i vejen med loven, men den udvikler jo ingenting i sig selv. Det havde været mere nærliggende at tage udgangspunkt i de mange steder, hvor man gør det, man gerne vil have", siger han.
Behov for centrale regler
PPR fungerer godt dér, hvor man har et tværfagligt samarbejde, hvor PPR er dygtige til at rådgive kolleger og kompetenceudvikle resurselærerne, mener han. En anden hovedopgave for PPR er supervision og rådgivning til lærerne om deres konkrete problemer ude i undervisningen.
"PPR skal være til stede ude på skolerne og hjælpe lærerne, formidle aktuel forskning og gøre lærer-teamene til dygtige dialogfora, hvor lærerne kan reflektere over egen praksis. Hvis vi ser bort fra de tre-fire procent af børnene, hvor PPR stadig skal have en vigtig ekspertrolle, så skal PPR mere fungere som en sparringspartner for lærerne i almenundervisningen fremover".
Men de gode eksempler breder sig ikke bare af, at man har lavet en ny lov. Så længe kommuneren selv kan bestemme, hvordan resurserne skal bruges i forhold til PPR, får man ikke den gode rådgivning.
"Med den nye inklusionslovgivning risikerer vi snarere, at forskelligheden bliver endnu større. Det er dybt bekymrende, at der slet ikke er hverken centrale eller kommunale regler for PPR. Der er seks gange så mange psykologer i de kommuner, der har flest i forhold til dem, der har færrest. Jeg kunne ønske mig at staten stillede krav til kommunen om en vis kvalitet af PPR's virksomhed i stedet for bare at overlade det til kommunerne".
