Med et ordentligt skrald rammer wave-boardet skolegårdens asfalt. En af de mere modige drenge forsøgte at hoppe med boardet, men vender det nu grinende rigtigt igen og sætter af sted mod de opstillede kegler, som han med stor præcision zigzagger imellem. Imens står en gruppe piger to og to og hjælper hinanden op på deres board, blot for få sekunder efter at hoppe forskrækket af igen med høje hvin.

I skolegårdens modsatte ende danner multibanen ramme for en fodboldkamp af den allermest afgørende slags - med håneretten og æren på spil. Spillerne på de to blandede pige- og drengehold løber efter bolden med en entusiasme og indlevelse, der kunne få selv Morten Olsen til at hæve øjenbrynene.

Efter tyve minutter med fuld fart i skolegården, ringer klokken. Men hverken wave-boardere eller fodboldspillere begynder at trække ind mod skolen. Det er nemlig først nu, formiddagsfrikvarteret går i gang.

Bevægebåndet smitter af på hele skolen Som en del af frikommuneforsøgene har idrætsundervisning i udskolingen på Egtved Skole siden skolestart sidste år været erstattet med et bevægebånd bestående af tyve minutters obligatorisk motion hver dag.

Skolen har fået dispensation til, at udskolingseleverne ikke skal nå trin- og slutmålene i idræt, fordi der på de tyve minutters bevægelsestid ikke er tid til at give en grundig instruktion i teknik.

Lene Bygebjerg-Hove er koordinator på bevægebåndet. Hun plejede at undervise i idræt i udskolingen på skolen og var derfor meget opmærksom på faglighedsproblemet, da hun var med til at tilrettelægge bevægebåndet.

"Vi var meget bevidste om, at fagligheden ville lide et knæk. Så man er som faglærer nødt til at glemme sine egne ambitioner for faget. For et år siden var jeg kritisk omkring projektet, men nu oplever jeg, hvor meget det giver igen til hele skolen. Eleverne er gladere og mere friske, og det smitter af på de andre fag og hele stemningen på skolen", siger hun.

Antorini vil gøre eleverne mere aktive i skolen

Valgfriheden er vigtig Bevægebåndet skal få flere elever til at dyrke motion. Især ved at give dem mulighed for selv at bestemme, hvilken form for motion, de tyve minutter skal bruges på.

Mandag og fredag består bevægebåndet af en fast 2,5 kilometers gåtur for hele udskolingen. Tirsdag til torsdag tilbyder skolen hver dag fire forskellige aktiviteter inden for genrerne boldspil, leg, dans og en gåtur. Hver tredje uge skal eleverne vælge, hvilken aktivitet de vil have de efterfølgende tre uger. Sportsgrenene varierer meget - fra boldspils rundbold og fodbold, til lege-genrens wave-board-kørsel og forhindringsbaner samt zumba og standarddans.

Se elevernes reaktioner på bevægebåndet, aktiviteterne og den manglende idrætsundervisning her:

De inaktive elever er blevet aktive Tre idrætslærere og to ikke-idrætslærere underviser på bevægebåndsaktiviteterne. De er enige om, at bevægebåndet er en god ide.

Piger pjækker fra idræt

"Der var rigtig mange inaktive elever før, som sad på bænken med forskellige undskyldninger. Ved bevægebåndet deltager alle, og det er blevet fedt at bevæge sig. Eleverne har rigtig godt af at få et skud motion hver dag, så jeg synes, det er okay, at fagligheden bliver skudt i baggrunden", siger Steffen Mortensen, som udover bevægebåndet underviser i matematik og fysik og plejede at være idrætslærer i udskolingen.

Idrætslærerforeningen: Det er ikke i orden Hos Dansk Idrætslærerforening er Formand Trine Lausen Lund kritisk over for bevægebåndsprojektet på Egtved Skole. Hun sammenligner bevægebåndet med et forlænget frikvarter, som ikke er i nærheden af at give eleverne det samme som idræt.

Idrætslærere: Idræt er ikke bare motion

"Idræt er meget mere end motion - faget har sine egne mål og værdier, og dem lærer man ikke gennem tyve minutters daglig motion. Værdier som fairplay og samarbejde er væk. Idræt handler ligesom alle andre fag om at lære, ikke bare om at gøre. Så jeg synes ikke, projektet på Egtved Skole er i orden", siger hun. 

Trine Lausen Lund synes desuden, det er forkert, at eleverne selv skal vælge sportsgrenene. Hun tror, mange børn vælger aktiviteter fra, som de ikke kender, og på den måde lærer de også færre sportsgrene at kende end andre.

Mere motivation og koncentration i undervisningen Britt Bylov Olesen underviser i udskolingen på Egtved Skole i dansk, kristendom, hjemmekundskab og biologi. Hun underviser også på bevægebåndet, for eksempel med gåturen og lette boldspil.

Hun synes, ordningen er en god måde at skabe noget luft imellem de boglige fag.

"Jeg kan mærke en tydelig forskel på eleverne før og efter bevægebåndet. De er mere motiverede, mere koncentrerede og friskere, når de kommer ind i klasserne efter bevægebåndet", siger hun.

Ny forskning: Seks timers idræt om ugen giver stærkere børn

Som et krav fra Ministeriet for Børn- og Undervisning tilbyder skolen i stedet for den obligatoriske idrætsundervisning to forskellige idrætsorienterede valgfag, som cirka en tredjedel af udskolingseleverne har meldt sig på.