"Det er nogle gange et kors at være lærer, fordi man kun har i gennemsnit to minutter per barn, hvis man regner det ud i undervisning. Så det er jo ikke altid, at man lige når at få plads til, at barnet kan fortælle. Jeg har en dagsorden, som handler om noget helt andet, og så er det på bekostning af de tyve andre, som så sidder og venter eller ikke får lavet det, de skal".

Sådan beskriver en lærer den svære situation, det kan være at have en elev i klassen, som har mistet sin mor eller far. Læreren er en af de  undervisere, som cand. mag i pædagogik og antropologi Annemarie Dencker fra Kræftens Bekæmpelse har interviewet i rapporten 'Sorggrupper i skoler: En evaluering af børns udbytte', som offentliggøres i dag.

Sorggrupper på skoler kan hjælpe både børn og lærere 

Lærerne, som alle har børn i deres klasser, som har mistet en forælder, ville gerne være bedre rustet til at tage sig af børnene. De forsøger at finde tid til at tale med børnene ved at blive efter skoletid, bruge frikvarteret eller få de andre elever til at lave noget andet, mens de går udenfor med barnet.

"Man bliver jo helt vildt involveret følelsesmæssigt, fordi det er så voldsomt når børn mister deres forældre", siger en anden lærer.

Brug for at kunne kende signalerne

Det er ikke altid, at lærere får besked om, når de overtager en ny klasse , at en elev har mistet sin forælder. Det kan sætte læreren i akavede situationer og gøre, at de ikke er opmærksomme på de signaler børnene sender.

"Læreren skal ikke være terapeut, men vide, hvad det er for tegn, de skal holde øje med og reagere på hos børn i sorg. Det føler lærerne sig usikre på. Børn i sorg kan reagere meget forskelligt - nogle bliver udadreagerende, andre bliver stille. Hvis læreren ikke kender tegnene kan der måske være en risiko for, at de fejltolker barnets signaler og kommer til at mistænke, at barnet har en diagnose i stedet for at hjælpe dem i en naturlig sorgproces", fortæller Annemarie Dencker. 

Tema: Børn i sorg

Børn i sorg har større risiko for at udvikle psykiske sygdomme og få alvorlige psykologiske og sociale problemer i barndommen og senere i voksenlivet. Børnenes mulighed for at håndtere dødsfaldet hænger sammen med, hvordan voksne rundt om barnet håndterer tabet, og her spiller lærerne en central rolle.

Men lærerne er ikke fra læreruddannelsen rustet til at genkende børns sorg- og krisereaktioner og behov, og de lærere, Annemarie Dencker har interviewet er meget i tvivl om, hvordan de skal håndtere situationen, hvor meget de skal involvere sig, og hvad deres rolle skal være.  Annemarie Dencker mener, at selv et mindre forløb i uddannelsen ville gøre en væsentlig forskel.

"En dag ville være bedre en ingenting, men endnu bedre ville være to gange to dage, før og efter praktikken. Og helt optimalt ville være, hvis lærerne både fik en dag eller to i uddannelsen og så postgraduat fik noget efteruddannelse i det. Det ville hjælpe børnene og forældrene, men i høj grad også lærerne, som er meget sårbare, når de står i de her situationer".