Tema: Børn i sorg

Fagbladet Folkeskolen har i en række artikler sat fokus på børn i sorg og krise. Her finder du foruden artiklerne link til en række materialer, som lærerne kan bruge i sorgbearbejdningen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Omkring 4000 børn i Danmark mister hvert år deres mor, far eller en af deres søskende.Folkeskolenhar i en artikelserie i maj-juni 2004 sat fokus på børn i sorg, bl.a. gennem fortællingen om Marie-Louise, som journalistpraktikant Jeppe Dong Abrahamsen fik journalistpraktikanternes pris, Kravlingprisen for.

Den 18. september 2002 mistede Marie-Louise Hinz-Holdt sin far. Hendes historie handler om tab, sorg og om at komme ud på den anden side. Den er blevet fortalt til journalisten igennem en række interview med Marie-Louise selv, hendes mor Gitte Hinz-Holdt, hendes klasselærer Lis Paludan og sorg- og krisekonsulent i Karlebo Kommune, Gitte Ullstad. Der er link til de tre afsnit, 'Chokket', 'Afskeden' og 'Forløsningen' øverst til højre. Her finder du også artiklerne om ventelister til de private sorggrupper, akut udrykning til børn i sorg og fortællingen om, hvordan en lærer tacklede det, da en af eleverne mistede sin far i en skiulykke. Pigen vandt senere Post Danmarks brevskrivningskonkurrence. Der er link til vinderbrevet, som hun skrev til sin far fra artiklen 'Når livet går sin vej'.

Chokket

Afskeden

Forløsningen

Tegning hjælper børn til at bearbejde sorg