Professor Sven Erik Nordenbo siger, at LP-folkene prøver at sige, at fordi næsten alle tal går i samme retning, så er der en positiv effekt. Det er i hvert fald en konklusion, der kan diskuteres

LP gør status: Lærerne er blevet bedre til at støtte hinanden

I godt tre år har LP-modellen gået sin sejrsgang over de danske folkeskoler, og nu gør forskerne bag modellen status og konkluderer blandt andet, at lærerne er blevet bedre til at samarbejde. Professor savner evaluering bygget på observationer i stedet for på LP-læreres egne besvarelser.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, LSP ved Aalborg Universitet holder 12.april den 2. nationale forskningsformidlingskonference om resultater af arbejdet med LP-modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse.

På konferencen vil resultaterne fra LP-folkenes evaluering af arbejdet fra 2008 - 2011 blive fremlagt. Resultaterne er også udkommet i en bog fra forlaget Dafolo.

Det er 158 skoler med omkring 8000 lærere og 35.000 elever, der har svaret på et spørgeskema om effekten af LP-modellen, effekten af LP-projektet for specialundervisning, hvad læreres efteruddannelse betyder for elevers læring og trivsel og læreres egen trivsel. Professor Thomas Nordahl, der er manden bag LP-modellen, har selv sammen med to andre forskere indsamlet og evalueret de mange spørgeskemaer og forfattet undersøgelsen. Bogen har resumé af professor Lars Qvortrup, der er direktør for LSP.

Savner forskere udefra

De norske forskere har tidligere evalueret det norske LP-projekt på lignende måde. I indledningen skriver de, at de påviste, at et systematisk arbejde med modellen over tid giver resultater både i forhold til skolens læringsmiljø og elevernes læringsudbytte.

Professor Sven Erik Nordenbo, der er tidligere direktør for Dansk Clearinghouse, Aarhus Universitet, kalder LP-modellen for et meget sympatisk projekt, hvor man ønsker at bygge på forskningsbaseret indsigt til forbedring af den pædagogiske praksis i skolen. Han kunne dog ønske, at man havde suppleret evalueringen med forskere udefra, der gennem klasserumsobservationer kunne dokumentere, hvad der er sket af ændringer i klasseværelserne i de to år, LP-modellen er blevet anvendt. Det ville have givet bedre data frem for alene at bygge på data, som kommer fra de implicerede lærere og elever, der besvarer spørgeskemaer om det arbejde, de har været igennem de seneste år.

"Vi får lærernes meninger.  Det kan være nyttigt, men er næppe tilstrækkeligt. Jeg synes, at det på dette tidspunkt i LP-modellens udviklingshistorie kunne have været mere hensigtsmæssigt at have overladt evalueringen til eksterne forskere frem for til ophavsmanden selv", siger han.

"Forskningsmæssigt kunne jeg godt have tænkt mig, at resultaterne også var baseret på observation. Hvis man vil se en ændring i, hvordan praksis har ændret sig fra et tidspunkt til et andet,  så er det mere oplagt med observation fra folk udefra, end at man bruger de folk, der selv har været på kursus og måske selv er blevet begejstrede over det, de har lært. Kan de være objektive over for deres egen praksis", spørger Sven Erik Nordenbo.

"En undersøgelse med færre informanter, men med flere observationsdetaljer kunne have været meget informativ. Jeg ville for eksempel gerne vide meget mere om de strategier, som lærerne valgte, efter at de havde været på kursus om, hvad videnskaben viser er god pædagogisk praksis".

Bedre lærersamarbejde

Lars Qvortrup skriver i sit indledende resumé, at "den klart mest markante ændring fra 2008 til 2010 er, at samarbejdet mellem lærerne har ændret sig. Undersøgelsen viser, at skolernes samarbejdskultur har ændret sig: Lærerne arbejder sammen om indhold og metoder i undervisningen, og de støtter hinanden, når de støder på udfordringer i den pædagogiske hverdag".

Netop som LP-modellen anviser lærerne at gøre.

Qvortrup nævner, at de deltagende skoler har forbedret sig på stort set alle parametre - ikke i kæmpespring, men jævnt og stabilt. Eleverne trives bedre både indbyrdes og i timerne. De oplever mere ro i timerne og færre adfærdsproblemer. Desuden er de faglige resultater blevet bedre. Karaktererne i dansk, matematik og engelsk er steget.

Han henviser også til, at omfanget af specialundervisning - af antal af henviste elever - er faldet på de deltagende skoler i perioden. Fra 10,9 procent til 10 procent, mens den steg generelt i folkeskolen fra 10,9 til 12 procent. De norske forskere understreger, at reduktionen ikke alene bør knyttes til en analytisk tilgang som LP-modellen men snarere er udtryk for, at lærerne kan bidrage til, at elevernes behov for specialundervisning reduceres, fordi de arbejder på nogle bestemte måder.

Et vigtigt resultat er desuden, at de omkring fem procent af eleverne, der har et dårligt forhold til deres klasselærer, også klarer sig dårligt på næsten alle andre målte områder.

Er der en reel effekt?

Undervejs i bogen skriver de norske forskere flere gange, at der er effekt af LP-modellen, men samtidig understreger de, at der er tale om "tendenser", at ændringerne "ikke er så markante", at lærerne og eleverne "oplever", at de trives bedre, og at forskellene ikke er så store.

Efter at have læst bogen mener Sven Erik Nordenbo, at det med rimelighed kan diskuteres, om man reelt kan sige, at der er påvist en positiv effekt. De fleste af de målte effekter er på mellem 0,2 og 0,4. Altså mindre end en standardafvigelse på 0,4. John Hattie - som bogen henviser til - anbefaler, at man skal over en standardafvigelse på 0,4, før man kan tale om en reel effekt.

"Egentlig er det fornuftigt, det de gør, men jeg tror, at resultaterne ikke helt har levet op til de forhåbninger, som LP-modellens skaber har. At det går fremad, sådan som de siger, kan man ikke uden videre sige ud fra spørgeskemaresultaterne. Al udviklingsarbejde genererer begejstring hos de involverede og giver i første omgang gode resultater. Det er ret almindeligt, at 2. omgang giver mindre overbevisende resultater. Det har de nok også oplevet".

"Jeg har problemer med, at der ikke kan påvises større effekter. De prøver at sige, at fordi næsten alle tal går i samme retning, så er der en positiv effekt. Det er i hvert fald en konklusion, der kan diskuteres".

"Man kunne tænke sig, at det meget store antal lærerinformanter, der hver har skullet udforme passende pædagogiske strategier, er resulteret i meget forskellige strategier i de enkelte klasser. Det åbner for den mulighed, at strategiernes virkninger så at sige skygger for hinanden med det resultat, at den samlede effekt bliver beskeden. Det er derfor jeg finder, at en observationsundersøgelse af de faktisk valgte pædagogiske strategier ville kunne give os megen nyttig indsigt i, hvor stor LP-modellens effekt er og måske også - hvis den faktisk har gode effekter - hvad forklaringen så er", siger Sven Erik Nordenbo.

Konferencen med formidling af LP-modellernes resultater finder sted 12. april på Kultur- og Messecenter i Aars.