Elever fra tre klassetrin går i samme klasse. Her er der historie i Store D, som dækker 6., 7. og 8. årgang.

Elever fra tre klassetrin 
går i samme klasse


På Ødsted Skole i Vejle Kommune går eleverne i aldersintegrerede klasser i hele skoleforløbet.

Publiceret
Line Pihl Rasmussen, historielærer i den aldersintegrerede overbygning: »Det bedste er, at eleverne er gode ved hinanden og hjælper hinanden. Det værste er, at man er usikker på, om eleverne lærer det, de skal«.

Klassestrukturen på Ødsted Skole

Ødsted Skole, der før var en tosporet skole, er bygget op i treafdelinger:

• Lille afdeling, hvor der går 106 elever fra 0., 1. og 2.klassetrin. De er blandet sammen og fordelt på fem klasser mednogenlunde lige mange fra hvert klassetrin i hver klasse.

• Mellemafdeling, hvor der går 118 elever fra 3., 4. og 5.klassetrin, som er blandet efter samme princip som i Lilleafdeling.

• Store afdeling, hvor der er 133 elever fra 6., 7. og 8.klassetrin, som er blandet efter samme princip som i de to øvrigeafdelinger.

På den måde er der sparet en klasse væk i hver af de treafdelinger. Der er i år kun 22 elever på 9. klassetrin, og de gårfor sig selv i en traditionel årgangsklasse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den ser helt anderledes ud end på nogen anden skole i landet. Klassestrukturen. På Ødsted Skole i Vejle Kommune består hver eneste klasse - på nær 9. klasse - nemlig af elever fra tre klassetrin. Omkring otte elever fra hvert trin, altså cirka 24 elever i hver klasse. Men eleverne er jo så ikke lige gamle. Og kan ikke det samme fagligt.

Den utraditionelle struktur er ikke udsprunget af pædagogiske visioner, indrømmer skolelederen Flemming Nielsen. Den er fremprovokeret af en slunken pengepose.

Det begyndte i august, og lærerne er stadig rundtossede. Der er stor forskel på elevernes faglige og personlige udgangspunkt, og de skal nå forskellige faglige mål, siger lærerne. De påpeger, at de ikke er uddannet til at undervise i en klasse, hvor der pludselig sidder otte elever, som før sommerferien gik i 5. klasse, otte elever, der før sommerferien gik i 6. klasse, og otte elever, som før sommerferien gik i 7. klasse. To af lærerne er blevet langtidssygemeldte. Den ene sagde op for nylig.

Engelsklærerne prøvede at snige sig udenom

Engelsklærerne i overbygningen prøvede i begyndelsen at snige sig udenom. De fem klasser i overbygningen har engelske samtidig, og engelsklærerne slog sig sammen og inddelte eleverne i niveauer.

De kan bedre tilrettelægge undervisningen, så der kommer progression i elevernes læring, når den faglige spredning ikke er så stor, forklarer de.

Men da skolelederen opdagede det, greb han ind og forbød det. Han er imod niveaudeling og tilhænger af fællesskabets skole, siger han

Han beklager, at lærerne ikke på forhånd er blevet bedre klædt på didaktisk og pædagogisk, men det har ikke været muligt, siger han. Der findes nemlig ikke nogen viden om aldersintegreret undervisning på mellemtrinnet og i overbygningen.

Lærer eleverne nok?

Lærerne er bekymrede for, om eleverne lærer det, de skal, i den nye struktur. Det er vanskeligt at differentiere undervisningen, når den faglige og udviklingsmæssige spredning er så stor, siger de. Det bliver ikke nemmere af, at de skal arbejde med tre sæt undervisningsmål i klassen. Og tre sæt nationale test og tre sæt kommunale test og tre sæt selvlavede test. Især de svageste af de yngste i klassen kan blive tabt. Og forberedelsesbyrden bliver større for lærerne, fortæller de.

En forælder, der har tre børn i skolen, siger, at hun også er bekymret for, om børnene lærer det, de skal. Men hun glæder sig over, at hendes børn går glade i skole hver dag.

»Hvis jeg skal komme med et surt opstød, så er det, at det hele er en spareplan. Flemming (skolelederen, redaktionen) har aldrig lagt skjul på, at det er for at spare penge. Men alle skal jo spare …«, sukker hun.

Eleverne siger, at det bedste ved de nye klasser er, at de har fået nye venner, og at de kan få hjælp til det faglige af ældre klassekammerater. Det værste er, at de har mistet venner fra deres tidligere klasse. Og at det kan være stressende at læse lektier nu.

Tillidsrepræsentanten Henrik Skotte er bekymret for arbejdsmiljøet. Der skal løbes hurtigere nu, siger han. Og på fagligt usikker grund, for der er jo ingen viden om aldersintegreret undervisning.

Der var ikke andet at gøre


Der var ikke andet at gøre, fastslår Flemming Nielsen. Eller rettere: Alternativerne var dårligere. Hvis årgangsklasserne skulle bevares, ville det betyde, at der skulle være op mod 40 elever på hold i nogle af timerne, og det ville han ikke være med til. Han ønsker at bevare den tryghed og stabilitet, som en fast klasse giver eleverne, siger han. Også selv om det så betyder, at der er aldersforskel i klasserne.

Problemet er, at skolens årlige pengepose er svundet ind med næste fire millioner kroner, forklarer han. Det har derfor været nødvendigt at nedlægge syv lærerstillinger og to pædagogstillinger. Elevtallet er det samme, små 400, men nu er der ikke længere lærere nok til en traditionel tosporet skole.

Ved at samle eleverne i aldersblandede klasser med flere elever i hver klasse har skolen kunnet reducere antallet af klasser til 16 styk: 15 aldersintegrerede klasser plus en 9. klasse, hvor alle skolens 22 elever, og kun dem, går.

Det er den bedste løsning, siger Flemming Nielsen og tilføjer, at kun ti elever er blevet meldt ud på grund af den nye struktur.

Faktisk har skolen befundet sig uden for lovens rammer indtil den 13. februar i år, da den fik en dispensation fra Børne- og Undervisningsministeriet til at gennemføre forsøg med aldersintegrerede klasser. Men såvel Tina Nedergaard som Troels Lund Poulsen havde givet mundtligt tilsagn om, at Ødsted Skole godt kunne gå i gang, siger skolechef Annette Jensen.