Grædende børn, utilfredse forældre og stressede lærere og pædagoger. Det er blot nogle af de beskrivelser af heldagsskoler, medierne har brugt, siden forsøget med heldagsskoler begyndte efter sommerferien i 2006. Men nu, knap et år senere, er virkeligheden en anden. I hvert fald hvis man spørger lærerne og eleverne på nogle af de skoler, det drejer sig om. De er ikke længere kede af den lange skoledag, og mange af de problemer, de kæmpede med i starten, er efterhånden blevet løst.

Forberedelsestiden har været afgørende

Skolerne er enige om, at de har eksperimenteret meget i begyndelsen.

»Der gik et stykke tid, før vi fandt ud af, hvad heldagsskole var for noget. Vi kunne jo ikke kopiere den fra et andet sted. Men der er meget mere ro på nu, både for elever og for lærere«, fortæller pædagogisk leder på Tovshøjskolen i Århus, Kirsten Hjortshøj.

På Selsmoseskolen i Høje Taastrup har de haft halvandet år til at planlægge heldagsskolen. Og både ledelse og de ansatte er overbeviste om, at netop den lange forberedelsestid har været årsagen til, at skolen ikke har oplevet det samme omfang af problemer som skolerne i Odense og Århus.

»Vi gik i gang med at forberede både elever og forældre tidligt, så de vidste, hvad der skulle ske. Og det har været helt afgørende, at medarbejderne har været med i projektet hele vejen igennem«, siger skoleleder Ellis Andersen.

I den lokale lærerforening er formand Vibeke Lynge positivt overrasket over forløbet.

»Det har været mere fredeligt, end jeg havde forestillet mig. Jeg troede, at der ville være flere konflikter i løbet af dagen, både blandt eleverne og blandt de ansatte. Men skolen har også fået de nødvendige resurser. Den ros skal politikerne have«, siger hun.

I både Odense og Århus kom dispensationerne til at danne heldagsskole først sidste forår, så der var ikke meget tid til planlægning, inden skolerne skulle starte igen i august. Århus Lærerforening forsøgte at få kommunen til at udskyde projektet et år for at give skolerne mere tid til at få rammerne på plads, men uden held.

»Opgaven har været alt for omfattende og resursegrundlaget for dårligt. Der er ikke nok lærere og pædagoger til at dække alle timerne og passe eleverne i løbet af dagen. Vi har løbende haft diskussioner med forvaltningen, og vi forsøger stadig at sætte fokus på de manglende resurser«, siger formand for lærerne i Århus, Gordon Ørskov Madsen.

Samarbejde mellem pædagoger og lærere skal defineres

Adjunkt Lars Holm fra Danmarks Pædagogiske Universitet er sammen med lektor Karen Valentin i gang med et forskningsprojekt, som følger heldagsskolerne i Odense i løbet af tre år. Han peger på samarbejdet mellem lærere og pædagoger som et væsentligt parameter for heldagsskolens succes.

»Heldagsskolen stiller krav til et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, end man tidligere har været vant til, men lærerdagsordenen kan hurtigt blive dominerende, fordi det handler om at lave skole. Derfor har det været vigtigt at få etableret rammerne for samarbejdet mellem de to grupper«, siger Lars Holm.

I Århus har netop samarbejdet været en stor hurdle at komme igennem.

»Vi arbejder stadig på at få defineret lærer-pædagog-samarbejdet sammen med BUPL«, siger Gordon Ørskov Madsen, som mener, at samarbejdsvanskelighederne primært skyldes den korte forberedelsestid, skolerne havde.

Børn kan sagtens lære efter klokken 12

Et af de punkter, som har været diskuteret i forbindelse med heldagsskoler, er, hvorvidt elever i de små klasser overhovedet kan modtage undervisning sidst på eftermiddagen. Mange lærere har været af den overbevisning, at eleverne ikke ville være modtagelige over for fagligt stof på det tidspunkt. Men det har vist sig at være forkert. Undervisningen skal bare tilrettelægges på den rigtige måde.

»Det er et dogme, at børn ikke kan lære noget efter klokken 12. Børn kan sagtens undervises i matematik fra 14-16«, siger skoleleder Olav Rabølle Nielsen fra Humlehaveskolen i Odense.

»Vi troede, eleverne kun kunne lære om formiddagen, men der kan godt være ro til at sidde med nogle faglige ting om eftermiddagen også«, fortæller børnehaveklasseleder Helen Petersen, Tovshøjskolen i Århus.

Forældreskepsis er vendt

Flere af skolerne oplevede også, at forældrene klagede over, at den lange skoledag ikke gav dem tid nok sammen med deres børn.

»Moderen går typisk hjemme, og så synes forældrene, at børnene skal være tidligt hjemme. Vi har holdt mange møder med forældrene og endte med at gøre den sidste halve time af skoledagen frivillig for eleverne«, fortæller Olav Rabølle Nielsen.

På Selsmoseskolen har nogle enkelte forældre taget deres børn ud, fordi de ikke kunne nå at komme i koranskole om eftermiddagen. Men langt de fleste har været positive over for den nye skoleform.

Også i Århus har lærerne oplevet, at forældrene har været skeptiske, men det er ved at vende.

»Der var mange forældre, som var negative i starten, men nu begynder de at kunne se, at der sker mange spændende ting i heldagsskolen«, fortæller Helen Petersen.

Syv skoler har siden sommerferien haft dispensation til at skabe heldagsskole, hvor eleverne går i skole fra klokken 8-16 hver dag. Fælles for skolerne er, at de har en stor andel af tosprogede elever, hvoraf mange ikke er tilstrækkeligt gode til dansk i forhold til deres alderstrin. De fleste er kun i kontakt med det danske sprog i skolen, for mange af dem benytter ikke skolefritidsordningen. Da man ikke må gøre skolefritidsordningen obligatorisk, har skolerne i stedet fået dispensation til at udvide skoledagen og lægge fritiden ind i form af lange pauser. De ekstra timer bliver blandt andet brugt på mere danskundervisning og til at læse lektier. Projektet skal i første omgang vare i tre år.

I Århus har tre skoler fået dispensation. Det drejer sig om Tovshøjskolen, Søndervangskolen og Nordgårdskolen. I år har heldagsskolen været for 0.-3. klasse, men i løbet af de næste to skoleår bliver forsøget udvidet til at gælde alle klassetrin fra 0.-9.

I Odense drejer forsøget sig om eleverne fra 0.-3. klasse på Humlehaveskolen, Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen.

I Høje Taastrup er det Selsmoseskolen. Her omfattes alle elever fra 0.-6. klasse. Skolen har ikke længere en overbygning.

Fra næste skoleår vil også tre københavnske skoler starte heldagsskole. Det er Tingbjerg Skole, Klostervængets Skole og Hillerødgade Skole.