Det giver lys i pæren

Elever, som har vanskeligheder med indlæring og motorik, hjælpes med kinesiologi

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Venstre knæ bøjes op mod højre albue, så højre knæ mod venstre albue - og der er tempo på. Benjamin Henriksen på ti år arbejder koncentreret. Det går fint med krydsøvelserne nu, hvor han har øvet sig på dem mange gange hjemme.

- Det er øvelser, der giver lys i pæren, forklarer Ulla Balle Laursen ham. Hun er lærer på Bryrup Skole og har ved siden af taget en uddannelse som kinesiolog. Det samme har hendes kollega Helga Lassen. Det er dem, der underviser i pædagogisk kinesiologi på skolen.

Kinesiologi er en del af skolens specialundervisning og gives som tilbud til nogle elever. Det kan være elever med bevægelsesproblemer, eksamensskræk, koncentrationsbesvær eller med indlæringsproblemer. Barnet har altid en forælder med til undervisningen i pædagogisk kinesiologi.

- Er der noget, der er blevet nemmere for dig, siden du var her sidst, spørger Ulla Balle Laursen.

- Ja, læsning. Jeg læser hurtigere, svarer Benjamin.

Hans mor, Tove Henriksen, fortæller, at han er begyndt at læse underteksterne, når han ser film i fjernsynet.

- Det er bedre, for hvis det er amerikanske film, så er billederne ikke nok, siger Benjamin.

Han fortæller, at han begyndte at komme her, fordi han ikke var så god til at læse og regne.

Svært at forstå

Benjamin Henriksen har været til pædagogisk kinesiologi tre gange og får tilbud om lige at blive tjekket engang til efteråret, hvis han vil.

Ulla Balle Laursen har i løbet af en time undersøgt energierne i hans muskler. Hun 'spørger' musklerne, og de 'svarer' ved at give hende lidt modstand eller blive helt slappe. Hvis der er stress eller problemer, kan Benjamin ikke give hende modstand, så bliver musklen fuldstændig slap. Der er tale om en blokering i energistrømmen.

For mange lyder det som ren volapyk. De to lærere, der underviser i pædagogisk kinesiologi, kan godt forstå, hvad der sker i kroppen, men det er ikke alle skolens lærere, der forstår det.

- Jeg ved ikke meget om kinesiologi, men jeg kan se, at det hjælper, fortæller skoleleder Finn Hoffer.

- Vi har veluddannede folk til det, og jeg synes, kinesiologien har det niveau, den skal have på skolen. Det er en lille ekstraordinær mulighed for nogle elever. Det skal jo ikke være alle børn, der skal have kinesiologi, siger han.

Ulla Balle Laursen og Helga Lassen har orienteret lærere og forældre om den pædagogiske kinesiologi. Der var stor interesse for emnet, men også både skepsis og modstand fra nogle forældre. De forældre, der kendte til kinesiologi enten fra sig selv eller fra deres børn, fortalte, at det hjalp, og der har ikke været modstand mod skolens tilbud.

Enkelte forældre har takket nej til tilbuddet, men Bryrup Skole har haft pædagogisk kinesiologi som specialundervisningstilbud i flere år.

Bedre koordinering

Det første, Ulla Balle Laursen gør, når Benjamin kommer, er at se på hans stressniveau. Første gang han kom til kinesiologi, havde han 47 procent negativ stress, i dag er der næsten ingen stress.

Sammen laver lærer og elev krydsøvelserne og en pasgangsøvelse, hvor de løfter samme arm og samme ben samtidig. Øvelsen var meget svær for Benjamin første gang, men nu kan han også den. Øvelsen handler om koordinering af de to hjernehalvdele. Nogle børn har problemer her, fordi de kun bruger den ene del af hjernen ad gangen. Det betyder, at de måske går i stå, når de skal udføre noget, der kræver koordinering, eller at de oplever, at 'klappen går ned'. Øvelsen styrker energibanerne, så koordineringen går bedre.

Benjamin kan vælge mellem at ligge ned eller stå op, når hans muskler skal tjekkes. Han vil helst ligge ned. En af øvelserne går ud på at massere hans akillessene. Det kildrer helt vildt, så han kan slet ikke klare det for grin. Han får en anden øvelse, hvor han masserer hælen med en bold i stedet.

Ulla Balle Laursen sætter hans ene finger på hans lilletå. Han skal tælle til 30 imens. Han kan mærke, at det snurrer. Han får også flere strækøvelser og får at vide, at hvis han bliver nervøs, skal han huske at massere korsbenet, fordi det kan hjælpe. En anden øvelse går ud på, at han skal følge lærerens finger med øjnene. Det har han slet ingen problemer med, hvilket er usædvanligt. Han skal også tegne ottetaller med fingeren på døren og skrive sit navn tre gange på tavlen. Det går også fint. Det havde han problemer med første gang, han var her.

- Jeg har lært at spænde og slappe af i musklerne. Det kan jeg mærke nu, siger Benjamin.

Hans mor fortæller, at han også er begyndt at spille lidt fodbold. Det har han ellers aldrig gjort før.

- Tidligere brugte vi tre kvarter hver aften på lektier, hvor jeg hjalp ham, nu klarer han selv hjemmeopgaverne og har ikke problemer med at få det gjort, siger Tove Henriksen.

Blot en metode

Poul Arne og Annemarie Madsen er forældre til et barn, der har gået til pædagogisk kinesiologi på skolen gennem flere år. Annemarie Madsen er desuden skolebestyrelsesformand

- Vores grundholdning er, at det ikke er mystisk eller nyreligiøst. Vi har betragtet det som en metode, og dem har lærerne jo så mange af. Vi har også set, hvordan det har hjulpet vores datter til at lære bedre og blive mere afbalanceret og rolig. Hun har en tendens til at trække et gardin ned, når hun synes, noget begynder at blive svært. Så giver hun helt op, fortæller forældrene.

- Hun er blevet bedre til at holde fast i et mål, siger Ulla Balle Laursen.

- I stedet for at sige at alt er træls, kan hun bedre holde ud, når noget bliver besværligt.

Forældrene siger, at de har fuld tillid til lærernes arbejde med den pædagogiske kinesiologi.

- Det er en hjælp for nogle børn til at lære, forklarer lærer Helga Lassen.

- Nogle skal bruge al deres energi til at holde styr på motorikken, så der er ingen fri energi til at lære nyt. Men ved at gøre børnene fri for stress, får de overskud til at kunne lære, siger hun.

Som regel kommer børnene til pædagogisk kinesiologi tre til fire gange i alt.

- Den pædagogiske kinesiologi er ment som et tilbud på lige fod med motorikundervisningen. Og den skal ikke erstatte specialundervisningen, men supplere den, understreger Helga Lassen.

I alt er fire timers specialundervisning om ugen afsat til pædagogisk kinesiologi.hela