Flere kvinder end mænd bliver igen i år realiteten på læreruddannelserne.

Fald i antallet af mænd optaget på læreruddannelsen

Færre studerende har søgt læreruddannelsen i år, og færre er blevet optaget. Det største fald er sket i antallet af optagne mænd.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra 2020 til 2021 er der optaget 105 færre mænd på læreruddannelsen. Tallet er gået fra 1035 i 2020 til 930 i 2021. Dermed er tallet faldet med ti procent. Antallet af kvinder er faldet med to procent siden sidste år.

Det stemmer meget godt overens med udviklingen i folkeskolen. En opgørelse fra efteråret 2019 fra Danmarks Lærerforening viser, at cirka 70 procent af medlemmerne er kvinder, mens 30 procent er mænd.

Tallet har været stabilt gennem flere år, men andelen af kvinder i skolen er dog steget med 2,1 procentpoint i årene mellem 2007 og 2017. 

Kvinder dominerer lærerværelset

Rektor: Bekymrende at færre søger læreruddannelsen

Optagelsen på videregående uddannelser er det næsthøjeste, der nogensinde har været.

En del af forklaringen på, at optaget er faldet er, at der sidste år var blevet tildelt ekstra såkaldte covid-pladser fra politisk hold, men det er ikke hele forklaringen, lyder det fra rektor på UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole Jens Mejer Pedersen.

I de kommende år vil det nemlig være mindre ungdomsårgange, som skal fylde de videregående uddannelser, og det begynder at kunne mærkes på læreruddannelserne.

"Vi ser generelt en vigende søgning mod især de store velfærdsuddannelser: lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Det er bekymrende, da vi i 2030 på landsplan kommer til at mangle 35.000 uddannede netop inden for disse professioner", siger Jens Mejer Pedersen til UCL's hjemmeside.

Mændene kommer, når man kalder, og måske har de penge med 

Stadig muligt for at søge læreruddannelsen i år

Faldet i antal optagne på læreruddannelsen var forventet, for også færre havde søgt læreruddannelsen.

2.957 havde læreruddannelsen som deres førsteprioritet ved årets søgning til de videregående uddannelser. Det er 92 eller 3 procent færre end sidste år.

Samtlige professionshøjskoler uden for hovedstaden har haft et fald i ansøgere og optagne til læreruddannelsen, og det betyder også, at det stadig er muligt at blive optaget på læreruddannelsen i dette studieår.

Det er muligt at søge de ledige pladser på langt de fleste læreruddannelser. På Københavns Professionshøjskole kan det ske indtil 9. august.

Læs mere

Overblikket over optagelse 2021 fra Uddannelses- ogForskningsstyrelsen