Det er vores opgave at rådgive ministeren, men vi har kun haft ét møde, siger formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof.

Brug os, eller nedlæg os

Formandskabet for Rådet for Børns Læring har kun haft ét møde med ministeren de seneste tre år. Opdateret: Børne- og undervisningsminster Pernille Rosenkrantz-Theil har ingen kommentarer til kritikken.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsministeren har inviteret folkeskolens parter til at mødes og diskutere i partnerskabet "Sammen om folkeskolen". Der skal justeres på reformen. Men en tilbagerulning eller en ny folkeskolereform er ikke på tegnebrættet. I kulissen står Rådet for Børns Læring, som den tidligere undervisningsminister nedsatte som et rådgivende organ til - ministeren. Rådets formandskab har netop sat punktum i sin sidste beretning, og der er endnu ikke udpeget et nyt formandskab. Sidste gang tog det 16 måneder, før det kom på plads. Formand Charlotte Rønhof hverken ønsker eller er blevet bedt om at tage en ny periode, men hun er skuffet over, at ministeren kun har kunnet afse tid til ét eneste møde med formandskabet, i de tre år man har virket.

16 måneder forsinket: Her er formandskabet i Rådet for Børns Læring

"Det er vores opgave at rådgive ministeren, men vi har kun haft ét møde. Det kan godt være, at det handler om corona, men det kunne jo være foregået digitalt, så jeg tolker det, som om der ikke er den store interesse fra ministerens side. Det kan jo skyldes mange ting. Men jeg mener ikke, at man skal have et råd og et formandskab, hvis man ikke vil bruge det til noget".

Charlotte Rønhof mener, at der er kommet udmærkede resultater ud af rådets arbejde i form af undersøgelser, rapporter og beretninger, og der er kommet gode resultater for eksempel i forhold til øgede forskningsbevillinger til det pædagogiske område og øget opmærksomhed på kvaliteten på daginstitutionsområdet og i skolen. Men hun understreger, at det naturligvis står ministeren frit for, om man vil følge formandskabets anbefalinger.

Måske skal skolen ikke behandle alle ens

"Vi har jo hjemmel i folkeskoleloven, men hvis ministeren end ikke vil lytte til os, så synes jeg, at hun skal gå til Folketinget og foreslå en nedlæggelse af rådet. Det koster omkring 2,6 millioner kroner årligt at drivet rådet, men hvis man ikke bruger det, skulle man hellere give de penge til at hjælpe nogle af de børn, som har det rigtig svært".

Derudover opfordrer den afgående formand det nye partnerskab "Sammen om folkeskolen" til at tage fat på de virkelige udfordringer i folkeskolen, som de i rådet tydeligt har kunnet se.

Rådsformænd vil lukke færre ind på læreruddannelsen via kvote 2

"Det er min appel og mit lønlige håb, at de i det nye partnerskab vil starte med en ærlig diskussion om folkeskolens ægte udfordringer. Dem, der gør ondt, og som er svære at løse. Vi kan ikke løse udfordringerne, hvis vi er for ordentlige og høflige og pæne til at tale ærligt om dem".

"Vi skal kunne tale om, at inklusionen kan være et helvede for den enkelte elev eller lærer. At der ligesom de mange vidunderlige lærere også findes dårlige lærere, som vi hurtigere skal kunne komme af med. At testdiskussionen ikke bare skal handle om kvaliteten af test, men også om, at der er brug for dem, for at der ikke er elever i toppen eller bunden, der aldrig bliver opdaget".

Minister: Ingen kommentarer

Opdateret kl. 10:40:

Formandskabet for Rådet for Børns Læring er beskikket af undervisningsministeren, og den tre-årige beskikkelsesperiode udløber i denne måned. Folkeskolen.dk har derfor forsøgt at få et interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om formandskabets kritik og planerne for rådets og formandskabets fremtid. Men det har hun takket nej til.

2008: De vise skolemænd og -kvinder

Læs mere

Formandskabets beretning

Powered by Labrador CMS