Folkeskolereform
4   6

Rosenkrantz-Theil: Forløbet om nationale test skal være prototype på ændringer af reformen

Skolereformen fra 2013 er fejlet og skal ændres bid for bid med nyt forum for folkeskolens parter i helt central rolle. Oppositionen er utilfredse med, at de ikke har en plads ved bordet og efterlyser en samlet plan for temaer, der skal tages op i partnerskabet Sammen om Skolen.

Der er brug for ændringer i "elefantstørrelsen" af folkeskolereformen fra 2013 - men ikke en ny reform.

Sådan lød det allerede fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, inden den endelige redegørelse for reformens følgeforskning i sidste uge bekræftede tidligere undersøgelsers konklusioner om, at reformen har fejlet på alle de parametre, politikerne havde sat som succeskriterier for den.

Artiklen fortsætter under banneret

Det har fået flere til at efterspørge, at ministeren bliver mere konkret omkring, hvilke ændringer der skal til, og hvordan de skal laves. I debatten om redegørelsen i folketingssalen torsdag aften kom hun med et bud.

Her lød det nemlig, at forløbet omkring et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem som afløser for de omdiskuterede nationale test kan bruges som prototype.

For en måned siden afleverede Lærerforeningen, KL og Skolelederforeningen et fælles bud på, hvordan de gerne ser et nyt system skruet sammen, og også når det kommer til fremtidige justeringer i skolelovgivningen, vil ministeren have skolens parter på banen i det nyoprettede forum Sammen om Skolen.

"Vi skal passe meget på ikke igen at komme et sted hen, hvor vi kaster folkeskolen op i luften. Gør den til en stor, politisk kampplads, hvorefter man som lærerkollegium skal samle stumperne op og forsøge at skabe en eller anden form for fællesskab omkring den folkeskole, alle har sloges om i offentligheden", sagde ministeren i folketingssalen.

"Men jeg vil også gerne være konkret. Jeg vil enormt gerne, at folketingets partier har et tæt samarbejde med parterne i det partnerskab, som forældre, elever, pædagoger, lærere, skoleledere, kommuner og jeg selv - sagde hunden - som minister har etableret sammen om skolen".

Folkeskolen.dk bringer i dag og de næstkommende dage interviews med organisationerne i partnerskabet, som ministeren har stor tiltro til i de fremtidige arbejde med at justere reformen:

"Ønsket er at lave en ramme, hvor det politiske kan møde interessenterne i det fællesskab, der er rundt om folkeskolen. Vi skal have den treklang, DLF både har efterspurgt og efterlevet ved at etablere den i nogle af de fora, de har etableret. En treklang hvor forskere, dem omkring skolen og så politikere skal kunne arbejde tæt sammen, hvis der skal skabes forandringer".

Drøftelser skal være åbne

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede, at hun selv gerne ser efteråret været præget af debatter om, hvordan man får mere frihed til skolerne, samt om dannelsesbegrebet.

Desuden vil det være nærliggende at diskutere inklusion, da der udkommer endnu en rapport om det kontroversielle emne til efteråret, sagde hun.

Men hun understregede, at der skal være rig mulighed for, at både parterne omkring skolen, forskere og politikere kan komme med input til, hvilke justeringer, de synes er de vigtigste at tage fat på.

Derfor afviste Pernille Rosenkrantz-Theil også et ønske fra flere partier om at lave en plan over, hvilke emner hun forestiller sig at tage op i Sammen om Skolen-samarbejdet.

"Så vi har en fælles forståelse af, hvad det er for en plan vi har, og hvilken vej vi når nu", sagde Radikales ordfører Marianne Jelved, som tilføjede:

"Da jeg læste kronikken tænkte jeg, nu er de gået i gang, men de har ikke taget Marianne Jelved med. Så jeg spørger, hvor vi bliver af i det, og hvad det er for et forløb, der ligger foran os på det politiske? Jeg vil ikke komme efter den gruppe meget udmærkede bidragydere til den kronik".

Men at fremlægge en plan ville være "den direkte vej til at blive kaldt magtfuldkommen - for nu at sige det ligeud", lød det fra ministeren, som tilføjede:

"Jeg vil meget gerne lytte til, hvad det er, man i forligskredsen ønsker at drøfte med hinanden, og hvad man kunne forestille sig at drøfte med parterne og forskerne".

"På samme måde vil jeg enormt gerne høre i det nye forum, hvad man forestiller sig at ville drøfte. Jeg har selvfølgelig mine bud, og jeg vil gerne samle en plan til sidst, men jeg vil gerne vente, til vi har sat os og lyttet ordentlig på hinanden".

Oppositionen: Coronamagt er steget til hovedet

Det beroligede dog ikke hverken Konservatives Mai Mercado eller Venstres Ellen Trane Nørby, der begge bakkede op om ønsket om en procesplan.

"Det er ikke et spørgsmål om ikke at anerkende parterne med en aktie i folkeskolen. Det er fint, de kommer på banen med input. Men når de så har drøftet, lægger ministeren op til, der skal være en form for politisk involvering. Og der synes jeg, det er meget relevant at få lagt en plan for den inddragelse", lød det fra Mai Mercado.

"Det lyder på det, ministeren nu siger fra folketingets talerstol, som om, at den rolle, der tildeles de politiske partier, bliver meget smal".

Ellen Trane Nørby var endnu mere skarp i sin kritik:

"Det virker som om, at corona-et-partistyret er steget ministeren til hovedet", sagde hun og henviste til, at ministeren tidligere i debatten havde sagt, at beslutninger om folkeskolen ikke skal træffes i et bestyrelseslokale

"Men nu siger ministeren, at beslutningerne skal træffes kun med ét parti til stede, Socialdemokratiet, og så parterne. Selvfølgelig skal beslutningerne træffes sammen med parterne, men da demokratisk forankret i den bredt sammensatte folkeskoleforligskreds".

Venstres ordfører påpegede, at den endelige redegørelse har været forsinket ad flere omgange, og at der er en generel følelse i forligskredsen af, at Socialdemokratiet tidligere har været mest imod at foretage ændringer af reformen.

"Jeg tror, vi er mange, der tænker, at nu skal vi ikke have endnu en proces, hvor tingene bliver forsinket eller trukket i langdrag, og derfor er der brug for, at regeringen indkalder partierne og får forankret debatten om de nødvendige justeringer, så det også bliver til konkret handling", lød det fra Ellen Trane Nørby.

Pernille Rosenkrantz-Theil fastholdt dog, at hun ville holde alle muligheder åbne, indtil der har været drøftelser både i Sammen om Skolen-samarbejdet og forligskredsen. 

"Vi kan skyde på hinanden og sige, at dette eller hint er den ene eller andens skyld. Men virkeligheden er, at folkeskolen er et fælles ansvar. Størstedelen af partierne sidder i forligskredsen og har hvert sit lod og del. Det ansvar synes jeg, man skal påtage sig, og jeg mener, vi skal have gode konstruktive fællesdiskussioner", sagde hun.

Folkeskolen.dk bringer de kommende dage interviews med organisationerne i partnerskabet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ