Ytringsfrihed
0   11

Det siger loven

Ifølge grundloven har alle borgere i Danmark ytringsfrihed.

I grundlovens paragraf 77 står der: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres".  Ytringsfriheden er derudover beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, 1: "Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser". 

Offentligt ansatte kan på egne vegne deltage i den offentlige debat og fremsætte PERSONLIGE MENINGER. Det gælder også, når det vedrører ens eget arbejdsområde. Ledelsen på en offentlig arbejdsplads kan fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på organisationens vegne, og også fastsætte retningslinjer for indholdet af udtalelser. Hvis man ytrer sig på egne vegne, kan ledelsen ikke kræve, at man først skal indhente tilladelse, eller kræve, at man skal orientere ledelsen på forhånd. Dette gælder også, selv om man udtaler sig om sin egen arbejdsplads. Hvis der er risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne opfatte en ytring som udtryk for myndighedens synspunkter, skal man være opmærksom på at præcisere, at man ytrer sig på egne vegne.

Artiklen fortsætter under banneret

Man må dog ikke ytre sig i en URIMELIG GROV FORM om sin arbejdsplads. Det betyder, at man godt må udtale sig groft kritisk om forholdene på sin arbejdsplads, hvis forholdene giver grund til det. Men man må ikke udtale sig i en urimelig grov form. Man må heller ikke fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for sit eget arbejdsområde.

Offentligt ansatte har tavshedspligt i forhold til FORTROLIGE OPLYSNINGER, som de får kendskab til gennem deres arbejde. Tavshedspligten gælder kun for fortrolige oplysninger. En oplysning er fortrolig, når det er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det kan være oplysninger om private personers sygdomsforløb. For lærere og skolepædagoger gælder det ikke mindst oplysninger om elever og deres familieforhold.

Offentligt ansatte skal være opmærksomme på, at de har en såkaldt MEDDELERET. Det betyder, at man har ret til at give pressen eller andre eksterne parter oplysninger i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed, eksempelvis misbrug af offentlige midler. I sådanne tilfælde vægter den almene interesse højere end eventuel tavshedspligt.

Hvis den offentligt ansattes ytring er lovlig, må den ikke føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte SANKTIONERING. Der kan dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne af en lovlig ytring - for eksempel samarbejdsvanskeligheder - er så alvorlige, at de kan danne grundlag for, at ledelsen sanktionerer en ansat, for eksempel fyrer vedkommende. Men samarbejdsvanskelighederne skal være betydelige, de skal i det væsentlige skyldes den ansatte, og de skal være forsøgt løst på den mindst indgribende måde for den ansatte, før ledelsen skrider til fyring, forflyttelse eller lignende.

Kilde: Justitsministeriets "Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed" og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ