”Det positive ved A20 er, at vi igen har mulighed for at tale arbejdstid og folkeskole i Thisted Kommune. Det er A20's styrke. Så har vi til gode se, hvordan vores lokalaftale kommer til at virke. Det kommer også meget an på skolelederne”, siger formand for Thy-Mors Lærerkreds Philip Lehn Brand.

Endelig får lærerne i Thisted lokalt aftalte rammer om arbejdstiden

I dag danner Lov 409 rammen om lærernes arbejdsliv i Thisted. Men næste skoleår kommer der lokalt aftalte arbejdstidsrammer. Thy-Mors Lærerkreds og Thisted Kommune har indgået en lokal aftale om udmøntningen af den centrale A20-arbejdstidsaftale.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi er en af de sidste kommuner, der er på Lov 409. Så vi ser frem til en kulturforandring og en større inddragelse af lærerne og bedre forudsætninger for undervisningen", siger formand for Thy-Mors Lærerkreds Philip Lehn Brand, som sammen med formanden for den lokale skolelederforening Thomas Frost Andersen og chef for Undervisning og Fritid i Thisted Kommune Per Overgaard har sat underskrifter på en lokal udmøntning af den centrale arbejdstidsaftale A20.

Thisted-lærere dropper fælles forståelse - kan ikke få reel aftale 

I aftalen er der et undervisningsmaksimum for lærerne på 800 årlige undervisningstimer og et mål om gennemsnitligt 750 årlige undervisningstimer for lærerne.  

"Det er helt klart perspektivet, at man skal ramme de 750 gennemsnitlige timer", siger Philip Lehn Brand og fortæller, at skolevæsenet i Thisted skal spare penge, og at det derfor ikke har været muligt at få lavere undervisningstimetal. 

Philip Lehn Brand håber, at A20 og aftalen om den lokale udmøntning af A20 er startskuddet til et nyt og bedre samarbejde om folkeskolen i Thisted.

"Det positive ved A20 er, at vi igen har mulighed for at tale arbejdstid og folkeskole i Thisted Kommune. Det er A20s styrke. Så har vi til gode se, hvordan vores lokalaftale kommer til at virke. Det kommer også meget an på skolelederne", siger Philip Lehn Brand.   

Læs mere

Lokalaftale om udmøntning af A20 Thisted